1. juni i år fulgte Line Worsøe Bech en gammel familietradition og flyttede i kloster, nærmere betegnet i Brdr. Petersens Jomfrukloster, der ligger dør om dør med den tyske Skt. Petri Skole i Larslejstræde i det københavnske latinerkvarter.
Her boede hendes mor et par år som ung, hendes moster har foreløbig boet her i over et kvart århundrede, hendes oldemors søster boede i klostet, da det lå et andet sted i byen, og hendes lillesøster Lotte, der er syv år, glæder sig til, at hun bliver 18 år, så hun er gammel nok til at gå i kloster.
»Nu skal man ikke tage det med klostret alt for bogstaveligt. Vi lever et helt almindeligt liv herinde og går på arbejde eller er under uddannelse som alle andre,« siger Line, der med sine 19 år er den yngste af de 15 konventualinder, som beboerne i denne institution, der er den eneste tilbageværende af sin art i landet, kaldes.
Man skal nemlig kunne bevise, at man er efterkommer efter dr. theol. Thomas Lindemann, født i Rostock i 1608 og præst ved Skt. Petri Kirke fra 1638-54, for at være fortrinsberettiget til en bolig i Brdr. Petersens Jomfrukloster. Hans børnebørn, brødrene Sebastian og Albrecht Petersen, der var meget velhavende, og som havde en stor købmandsgård på Amagertorv, døde ugifte og barnløse. Den længstlevende, Albrecht, der døde i 1761, og som havde været menighedsrådsformand for Skt. Petri Kirke, bestemte i sit testamente, at der skulle etableres et kloster for famliens ugifte og barnløse damer – en civilstand, der dengang gav meget lav social status.
Det første kloster – eller jomfrusæde – der fik kongelig bevilling, fungerede fra 1769 og lå på Amagertorv i en tidligere hørkræmmergård, men gik op i flammer under Københavns brand i 1795.
»Det blev genopført i Klosterstræde, der netop fik sit navn på grund af klosteret, men det brændte også. Siden 1938 har det ligget i den nuværende bygning i Larslejstræde, som vi fik ved et mageskifte med Københavns Kommune,« fortæller Wolfgang Reble, der er forstander for Brdr. Petersens Jomfrukloster.
Forstanderen, der har ansvaret for klosterets daglige drift, men som ikke bor der, udpeges af og blandt bestyrelsen, der er på fem medlemmer, valgt af Skt. Petri Kirkes menighedsråd, samt to beboere. Tilknytningen til Skt. Petri Kirke ses også ved at præsten – den eneste mand i klostret – bor med sin familie i en stor embedsbolig på 1. sal. Desuden har kirken en mødesal, som klosterbeboerne også kan benytte, i stuen.
»Oprindeligt boede damerne ikke alene vederlagsfrit i Brdr. Petersens Jomfrukloster, de fik også leveret gratis brænde og fik desuden en apanage på 100 rigsdaler om året af renterne fra formuen, nok til at leve anstændigt for dengang. I dag er huslejen 4.000 kr. for 55 kvadratmeter. Vi har lige måttet hæve den, fordi klosteret skal have nye vinduer,« oplyser Wolfgang Reble, der har været forstander siden 1992.
Der har netop været opslået en ledig lejlighed, der fik 34 ansøgere.
»Heraf var de to fortrinsberettigede, altså efterkommere efter Thomas Lindemann. Er der undtagelsesvis ingen fortrinsberettigede, kan vi optage enlige kvinder uden børn af den københavnske handelsstand eller gejstlige stand, som det står i fundatsen, men så skal de være fyldt 35 år,« fortsætter Wolfgang Reble, der har en liste på 1.300 efterkommere efter Thomas Lindemann, både mænd, kvinder og børn.
»Der er en række familienavne, der går igen: Blicher, Sadolin, Kirstein og Worsøe,« siger han.
Og for Line var det altså Worsøe-navnet, som hun har fra mødrene side, der gav adgang til det historiske kloster.
»Min morfar blev henrykt, da jeg blev optaget. Da hans moster, altså min oldemors søster, boede her, var der nogle år, hvor damerne måtte bo uden for klostret, da det var brændt, men kostret betalte deres huslejer,« fortæller Line Worsøe, der er kommet i huset hele sit liv, fordi hendes moster bor her.
»Allerede som lille håbede jeg selv at kunne komme til at bo her, og det ved jeg, at Lotte også gør. Men når hun er gammel nok til at flytte ind, bor jeg her forhåbentlig ikke mere, for jeg vil jo gerne have familie,« siger Line, der blev student i år, og som håber at få en elevplads som modist på Det Kongelige Teater.
»Det er en fireårig uddannelse, og derefter har jeg planer om at studere design i Amsterdam,« fortæller hun.
»Her bor fire-fem ældre damer, der har boet her hele deres voksne liv, og som bliver boende, så længe de kan klare sig selv. Resten af os er unge eller yngre, der bor her, til vi får en kæreste. Lejlighederne er allesammen forskellige, selv om de er lige store – 55 kvadratmeter bortset fra kvistlejlighederne, der er større – og mange flytter fra en lejlighed til en anden, hvis der bliver en ledig, der passer dem bedre,« siger Line.
Hun har selv boet til fremleje det første halve år, men har fra 1. januar fået sin egen lejlighed med udsigt over den hyggelige, lukkede have.
»Det er ikke så tit, jeg fortæller folk, at jeg bor i et jomfrukloster, men når jeg gør det, får de hele historien, og den synes de fleste er vældig interessant. Der er måske nogle, der synes, det er lidt strengt, at én familie er fortrinsberettiget til sådan et dejligt sted midt i København. Jeg synes nu, det er rart med en sådan familietilknytning. Selv om vi i princippet alle er i familie med hinanden, er det ikke den store kusinesammenkomst, men mange af os er indbyrdes i nærmeste familie med hinanden. Foruden min moster og jeg bor her tre, der er søstre, og en niece og hendes faster.
Jeg har en veninde, der fandt ud af, at hun også er i familie med brødrene Petersen, men det var gennem en, der havde giftet sig ind i familien, og så tæller det ikke.«
