For 14 år siden, købte Erik Arends en 20 kvadratmeter hytte i Nordsjælland. Siden hen har han rumsteret, hamret, kløet sig i håret og tænkt tanker for atter at svinge værktøjet. Resultatet er, at hytten er blevet til et sommerhus og fremtidig pensionistbolig med stue, åbent køkken, soveværelse, entre, badeværelse og senest også en havestue. Huset er spækket med energibesparende installationer, der udnytter både regnvand, solens stråler og vinden. For husejeren er udstyret med et velvoksent opfindergen.
»Den første vinter boede jeg her, og det var koldt. For huset var ikke isoleret og stod direkte på nogle betonfliser og ikke på et fundament. Alene var jeg dog ikke, for der var masser af mus, de havde frit løb gennem alle konstruktioner. Dem havde jeg nærmest øjenkontakt med. Da det blev forår, besluttede jeg at isolere huset fra neden af. Jeg lånte et par donkrafte og købte to lange jernbjælker hos en skrothandler. Så løftede jeg huset 70 cm i små nøk, samtidigt med,at jeg sørgede for at el, vand og afløb forblev intakte, for det var jo mit hjem. Jeg gravede ud, fik støbt et fundament, isolerede gulvet nedefra og sænkede huset ned på fundamentet. Men det blev det jo ikke større af,« forklarer Erik Arends.
Derfor besluttede han at udvide og fik sin arkitektuddannede datter, Pernille Arends, til at tegne et ombygningsprojekt med soveværelse, badeværelse og entré. Samtidig skulle den lille stue udvides, og Erik Arends ønskede også, at der blev støbt fundament til en havestue, som han ville bygge på et senere tidspunkt. Selve udbygningen har han selv stået for, på nær el-arbejdet.
»Jeg fulgte ikke helt min datters tegninger, for så fandt jeg et vindue på tilbud her og nogle brædder der, og på et tidspunkt fralagde hun sig ethvert ansvar,« griner Erik Arends.
Den lille glaskarnap foran arbejdsbordet er et af de mange eksempler på, at materialerne har bestemt byggestilen. De to små vinduer fandt Erik Arends i en container på Nørrebro. Men også de mange termoruder i den første midlertidige havestue, som han senere byggede, købte han til spotpris hos en entreprenør. Det var en fejlleverance, håndværkeren havde stående.
»Den nye havestue, som blev bygget i efteråret 2002, bruger jeg året rundt. For jo ældre, jeg bliver, jo mere går det op for mig, at det ikke er varmen, men lyset, der er det vigtigste. Og herude er altid lyst,« siger Erik Arends.
30 års erfaringer
Selve om- og tilbygningen er ikke det eneste, husejeren har syslet med. Det ses tydeligt. Både på de sølvfarvede ventilationsrør, der snor sig i stueloftet, på vandingssystemet i vinterhaven og på solfangeren uden på huset. Også når skabene i soveværelset og badeværelset åbnes, konstateres det, at der er gået Georg Gearløs i den. Husejeren er dog ingen novice inden for energibesparelser. Han arbejder til dagligt som energikonsulent og har igennem de sidste 30 år beskæftiget sig med at udnytte energi bedst muligt.
Vandingssystemet i havestuen opsamler regnvand og et grenet netværk af bittesmå slanger, der sættes ned i planterne, fordeler vandet. Havestuen er udstyret med en mekanisme, der gør at friskluftventiler automatisk åbner sig ved omkring 21 grader, så der ikke bliver for varmt om sommeren, selv om både tag og vægge er af energiglas.
Solfangeren sørger for forvarmning af varmt vand og vand til gulvvarme i hele huset, som supplement til en brændeovn med indbygget vandkammer, der står i entreen. Erik Arends har bygget et såkaldt genvex system, som trækker den »brugte« luft ud og forvarmer den friske indblæsningsluft. Om vinteren forvarmer solfangeren den kolde luft udefra. Det giver et rart indeklima og sørger for, at frikadelleos, røg og andet ikke får lov til at hænge i rummet.
Når Erik Arends forklarer om sine systemer og justeringen af dem, gælder det om at stå tidligt op for at følge med.
»Jeg har ikke installeret alt dette for at spare penge, da jeg primært interesserer mig for udnyttelse af energien. Men i sidste ende kommer pengene til investeringerne hjem igen. Udover brænde, som fortrinsvis kommer fra min egen grund, har jeg købt ni andele i en vindmølle, som producerer dobbelt så meget el, som jeg forbruger i huset,« forklarer Erik Arends, der indrømmer, at det er en proces for ham at optimere alle de energibesparende foranstaltninger.
»For sæt nu, jeg blev færdig - det må vi endelig undgå. Hvad skulle jeg så tage mig til?,« siger han med et smil.
