Husmandssted med zinkskuffe

Et gammelt husmandssted på Mors fra 1877 blev renoveret på en utraditionel måde og bruges nu som fritidsbolig.

De store vinduespartier i tilbygningen skaffer masser af lys til hele rummet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Dam Kristensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det stråtækte kampestenshus fra 1877 ligger med en fantastisk udsigt ud over Limfjorden ved den lille by Ørding på Mors. Så da det blev sat til salg, var der ingen tvivl hos brødene Blaabjerg Christensen. De ville købe huset og lave det om til fritidshus.

»Min mand og hans bror er fra byen, så de kendte til huset. De kendte også både den familie med syv børn, to grise og en ko, der boede på det lille husmandssted fra 1920 og den ældre dame, som til sidst solgte huset til os,« siger Hanne Søndergaard, der er gift med den ene af brødrene, Poul Blaabjerg Christensen.

Set bagfra ser huset ud, som det altid har gjort. Det er den anden side, der overrasker. For ud fra den sydlige gavl er som en skuffe trukket en 30 kvadratmeter tilbygning af zink.

Idéen til »zinkskuffen« fik familien sammen med arkitekt Laura Mazanti fra By & Bygning i Nykøbing M.

»Vi valgte zink, fordi farven ligger tæt på de grå kampesten, og det er også den farve, man ser, når man kigger ud på vandet,« siger Hanne Søndergaard.

Oprindelig lå der en stald i forlængelse af huset, men den blev på et tidspunkt revet ned og erstattet af en gavl i beton. Derfor var det naturligt at bygge ud herfra, og arkitekten Laura Mazanti valgte at tegne tilbygningen som en dublet, så de to bygningskroppe følger hinanden.

Den nye tilbygning åbner sig mod Limfjorden med store og flotte vinduespartier, som også får det indre af huset til at fremstå fantastisk lyst.

Men inden det nye fritidshus på i alt 120 kvadratmeter blev en realitet, var der masser af arbejde at udføre, og der blev hyret mange håndværkere.

Al indmaden i det oprindelige husmandssted blev revet ned og kørt væk, for der var ikke så meget at genbruge.

»Damen, som boede i huset, havde levet meget enkelt. Hun fyrede op med oliekamin, og der var ikke indlagt varmt vand,« siger Hanne Søndergaard.

Men ikke blot de indvendige vægge blev revet ned. Da der ikke var noget fundament under huset, skulle kampestensmurene afstives, mens der blev gravet ud og lagt fundament. Derfor blev der også hyret ingeniører, der skulle vurdere, hvordan det hele kunne bære. Og selv om der var nervøs spænding hos ejerne, så holdt murene heldigvis.

Et kampestenshus sætter dog visse begrænsinger. F.eks. er det ikke lige til at lave nye huller, så alle vinduer og døre er fortsat de oprindelige.

»Kampestensmure gør det sværere at få det hele til at gå op. Derfor overvejede vi også først at bygge et selvstændigt anneks, men på den her måde er det hele blevet mere samlet,« siger Hanne Søndergaard.

Indvendigt består huset af to soveværelser, et lækkert badeværelse, et stort køkkenalrum og en hems på 20 kvm.

Fra køkkenalrum og hems er der en helt fantastisk udsigt over en eng og Limfjordens vande. De store glaspartier fører naturen ind i huset, så det – selv om vinteren – er muligt at føle sig i ét med himmel og hav og samtidig nyde varmen fra brændeovnen.

Selv oppe på den store hems, der er indrettet som stue, trænger lyset helt ind, fordi rækværket er udført i panserglas, så det er muligt at kigge helt ud til horisonten. På de to af siderne i hemsen er der sat låger for skunkene, så de kan bruges til opbevaring. I det hele taget skorter det ikke på opbevaringsmuligheder i det nyrenoverede hus. Fra begyndelsen er der tænkt i indbyggede skabe, både i de to soveværelser og i badeværelset.

Materialerne i den nye tilbygning er zink og glas udvendig, og glas og murede vægge indvendig. Gulvet i hele huset er lysgule klinker, der virker bløde og rå på samme tid. Klinkebelægningen fortsætter uden for huset på terrassen.

Tilbygningens murede vægge glider over i de renoverede kampestensvægge, der står råt, lige bortset fra en gang hvid maling. Vinduerne i det oprindelige hus er af forskellig størrelse og facon og er med til at give huset karakter. Der gættes på, at de smalle staldlignende vinduer i den ene side af huset har siddet i det, der oprindeligt har været bryggerset. Et bryggers, der har ført videre ud til stalden.

Hanne Søndergaard stammer ligesom som sin mand og svoger fra Mors.

»I dag bor vi i Århus, men vi nyder den helt fantastiske natur, der er på Mors. Derfor havde vi også i forvejen et sommerhus i Sillerslev, og jeg må indrømme, at det stadig er der, vi opholder os mest. Men vi tager tit herhen og nyder stedet.«

Ligesom i Sillerslev er en stor del af husene i Ørding blevet til fritidshuse.

»Men Ørding er en af de byer, der har klaret sig bedst i forhold til de omkringliggende småbyer. Der er købmand, friskole og en Jagt & Fiskeriforretning,« siger Hanne Søndergaard.

De to familier købte det bevaringsværdige kampestenshus i februar 2006, og det stod klar til indflytning juli 2007. Det tog næsten halvandet år at færdigrenovere det gamle husmandssted.