Da Kåre Press-Kristensen og Rikke Bøgebo ledte efter et typehusfirma, som kunne bygge drømmehuset på grunden i Brønshøj, var de mest interesseret i det, man ikke kan se. Og de var villige til at betale for det.
Se flere billeder af familien og modeller af huset i galleriet til højre >>
For bygherrerne, der begge er 33 år og akademikere inden for henholdsvis miljø og biotek, vil bo, så de bruger så lidt energi og grundvand som muligt. Samtidig vil de så vidt muligt undgå kemikalier i byggematerialerne - ikke mindst af hensyn til deres piger, Agnete på fem og Vera på to år.
Altså gik Kåre Press-Kristensen og Rikke Bøgebo efter at få bygget et hus i lavenergiklasse 1 med radon-sikring i fundamentet, regnvandsanlæg til toiletskyl og vaskemaskine, nedsivningsfaskine til overskydende regnvand samt et Svanemærke som garanti for et byggeri næsten uden kemikalier.
»Fundamentet er færdigt nu, og der står så meget Rockwool på grunden, at naboen spøger med, at han har fået isoleret sin baghave. Men vi købte altså grunden i februar sidste år, så vi har brugt et helt år på at finde et firma, som vil bygge et miljø- og energirigtigt hus i stedet for bare at tage et standardhus. Det er dybt frustrerende, når man samtidig hører politikerne fortælle om, hvor grønne vi alle skal være,« siger Kåre Press-Kristensen.
Parret er endt med indgå en kontrakt med Tonsberg Byg i Lemvig efter en langvarig forhandling med det store typehusfirma Lind & Risør, der efter Kåre og Rikkes vurdering i sidste ende slet ikke var interesseret i at levere det ønskede hus. Heller ikke selv om firmaet havde oplyst, at det kunne det selvfølgelig og har erfaring med at bygge miljø- og energirigtigt fra bl.a. Stenløse Syd og Herfølge.
»Sælgeren hos Lind & Risør mente ikke, at der var nogen grund til at bygge i lavenergiklasse 1 med regnvandsanlæg og faskine, eftersom Københavns Kommune ikke stiller krav om det. Sælgeren ville meget hellere snakke om valg af køkkenlåger. Jeg tror, at firmaet normalt sælger et standardhus, og så betyder det meget for kunderne, at de selv kan vælge, hvordan køkken og bad skal se ud. Ellers forstår jeg ikke, hvorfor der var så meget fokus på netop det,« siger Kåre Press-Kristensen.
Han er med sit job som rådgivende ingeniør for bl.a. Novo Nordisk om spildevandsstrømme vant til at foretage komplicerede beregninger. Og med en HD i afsætning har han i samarbejde med parrets advokat også hurtigt kunnet finde de steder i entreprenørens udkast til kontrakt, hvor der blev taget forbehold.
»Min HD har været sin vægt værd i guld. Og for at entreprenøren ikke bare skal lave tingene, som han plejer, og så tage konflikten efterfølgende, hvis det f.eks. viser sig, at huset ikke lever op til kravene i Svanemærket, har vi fået lagt en bod ind på 85.000 kroner. For så kan det ikke betale sig for entreprenøren at løbe fra aftalen,« siger han og tilføjer, at han naturligvis har fuld tiltro til Tonsberg Byg.
Familien kommer til at bo i et kvarter med fjernvarme, og det skal der også være i det nye hus.
»En stor del af fjernvarmeproduktionen i Københavns Kommune er overskudsvarme fra forbrænding af affald og elproduktion, så miljømæssigt vil det være helt forkert ikke at komme på fjernvarmenettet. Økonomisk er det også billigere end f.eks. jordvarme, hvor alene varmepumpeanlægget koster 120.000 kroner. Vi har dog mulighed for at blive koblet af fjernvarmenettet på et senere tidspunkt, hvis tingene ændrer sig,« siger Kåre Press-Kristensen, der samtidig undrer sig over, at Københavns Kommune, der markedsfører sig som meget miljøvenlig, i byggetilladelsen kræver, at man skal etablere en p-plads på egen grund og afsætte plads til endnu en p-plads. Også selv om man ikke har bil som i Rikke og Kåres tilfælde.
Familien beholder alt regnvand inde på deres egen matrikel. Vandet opsamles i en tank til toiletskyl og vaskemaskine, mens overskydende vand siver ned i jorden. Dermed sparer de på grundvandet og belaster heller ikke kloaksystemet, så der opstår oversvømmelser. Det belønner kommunen med ca. 22.750 kroner, som parret får retur, når regnvandsanlægget og nedsivningsfaskinen er bygget.
Men økonomisk er det alligevel en rigtig dårlig handel, for de 22.750 kroner kan knap nok betale faskinen, og dertil kommer regnvandsanlægget til næsten 50.000 kroner.
»Det er dyrt at spare på grundvandet,« konstaterer parret. Også de tykke mure kommer til at koste Rikke og Kåre penge. For de kommer til at betale ejendomsskat af husets bruttoareal. Havde de efterisoleret et eksisterende hus udefra, havde det derimod ikke udløst en stigning i ejendomsskatten.
Som huset ser ud nu, kommer der hverken solceller eller solfangere på taget til produktion af strøm og varmt vand. For i og med at huset er et lavenergiklassehus i et område med fjernvarme baseret på overskudsvarme, vil solfangere ikke bidrage konstruktivt til miljøet.
»Vi vil ikke kun se på vores eget hus og vores egen økonomi, men på miljøet som en helhed. Vi overvejer, om vi på et tidspunkt skal sætte solceller op, fordi det nu er muligt at sende sin overskudsproduktion ud på elnettet. Men der er stor diskussion om, hvor meget CO2 man i virkeligheden sparer på grund af CO2-kvotesystemet, så vi ser tiden lidt an,« siger Kåre.
Lidt skal parret dog bruge solenergi. Nemlig i glashuset som bliver bygget på huset mod vest, og som vil bidrage med passiv solvarme om vinteren, hvor solen står lavt.
Men foreløbig nyder de udflugterne til byggegrunden for at følge entreprenørens arbejde. Og i påsken har de taget forskud på glæden som haveejere og har klippet hæk.
Næste side: Læs mere om forløbet og hør hvad Lind og Risør svarer
Lind & Risør: Vi kunne ikke blive enige
Rikke Bøgebo og Kåre Press-Kristensen forhandlede i næsten et halvt år med typehusfirmaet Lind & Risør om at bygge deres hus, men måtte til sidst opgive at komme til enighed om en kontrakt.
Det var bygherrernes indtryk, at Lind & Risør dybest set ikke var interesseret i opgaven med at bygge energi- og miljørigtigt, men sådan ser Lind & Risørs byggerådgiver Flemming Stigborg ikke på forløbet.
»Både jeg, Rikke og Kåre har brugt rigtig meget tid på at tale om deres hus. Alt for meget tid uden at få en aftale, når man kigger tilbage på det,« siger Flemming Stigborg.
Han kalder parret en atypisk kunde, fordi Kåre Press-Kristensen som ingeniør har været helt nede i detaljerne på den tekniske og energimæssige del af byggeriet lige fra første møde:
»Normalt er det første, man gør, at finde ud af, hvilket hus man gerne vil have, og ser på de store linjer. Men Kåre kan ikke se et teknikskab uden at ville have svar på, hvilken ledning der betyder hvad. Vi er et byggefirma, som gør tingene på den måde, vi plejer. Hvis kunderne ønsker at gøre tingene på en anden måde, er spørgsmålet, om vi er de rigtige. Vi kan ikke blive ved med at tegne og tegne gratis, uden at vide om vi skal bygge huset eller har lavet en arkitektaftale, hvor man betaler for et skitseprojekt,« siger Flemming Stigborg.
Lind & Risør har erfaring med både at bygge lavenergi- og passivhuse, men stort set kun, hvor det kræves i lokalplanen.
Næste artikel om det grønne husbyggeri kommer i Berlingske Boligen i september, når huset efter planen står færdigt.
