Hus fik midterskilning

En tilbygning har givet et helt almindeligt, ældre murstenshus et helt nyt udtryk, der vækker opsigt på villavejen.

Det oprindelige murstenshus har fået tilbygning ind mod haven, der totalt ændrer husets udtryk. Desuden er der kommet højere rejsning på taget, og der er blevet isat rytterlys. Planen er på et tidspunkt at få pudset murstenene op i en farve, der står godt til cedertræsbeklædningen på tilbygningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Jørgensen

En tilbygning skal enten ligne det oprindelige hus, så det ikke kan ses, at der er blevet bygget til, eller også skal den skille sig helt ud og bryde med den oprindelige arkitektur, mener mange arkitekter.

Hos en ung familie i Hvidovre valgte de sidstnævnte løsning, da de skulle udvide.

Det første, man lægger mærke til fra vejen, er, at murstenshuset fra 1940erne har fået en moderne »midterskilning« i form af en række med rytterlys i taget. At der også er sket andre ændringer, konstateres ved en tur rundt om huset. Her ses det tydeligt, at boligen er blevet større mod haven, for de nye kvadratmeter er dækket med træbeklædning, ligesom gavlen mod haven har fået et helt nyt og moderne udtryk.

Forvandlingen er resultatet af et samarbejde mellem en arkitekt og husets ejere, der ønskede at forvandle deres lille og mørke hjem til en større, moderne, lys og mere familievenlig bolig.

»Da vi købte huset, var det 94 kvadratmeter i grundplan med en overetage på 20 kvadratmeter. Køkkenet var gammelt, stuen var meget mørk, fordi den lå midt i huset bag et værelse, og der kom kun lys fra en terrassedør og et vindue mod haven. Derudover var den indvendige beklædning af træ, så det minder om en cigarkasse,« fortæller Tonny, der ikke ønsker sit efternavn nævnt i avisen.

I første omgang forsøgte ejerne at kaste mere lys over deres opholdsrum ved at åbne en del af væggen mellem stuen og køkkenet, der lå ved siden af.

Men selv om det hjalp, var de enige om, at der skulle mere til at gøre op med hulestemningen, og samtidig ønskede de sig mere plads, fordi de ventede barn. Derfor henvendte de sig til en arkitekt, de havde fundet på nettet.

Desværre præsenterede han efter lang tid en løsning, som kommunen ikke kunne godkende, og så var det tilbage til scratch.

Ægteparret klikkede sig atter ind på nettet og faldt denne gang over Tegnestuen Trio.

»På tegnestuens hjemmeside kunne vi se, at de havde en stil, som vi gerne selv ville have. Moderne med masser af lys og glas. Jeg havde det første møde med arkitekt Ole Brockdorf på hans kontor i København, hvor jeg fortalte, at vi ønskede en større rejsning på taget, mere lys og et ekstra værelse. Jeg kunne også godt tænke mig at få rytterlys, som jeg havde set et sted og syntes, at det så fantastisk ud,« fortæller Tonny.

Arkitekten var fra starten med på idéen og blev endnu mere klar over parrets ønsker og drømme, da han kort efter tog ud og så huset og talte med boligejerne.

Efter deres møde udarbejdede han et skitseforslag på computeren, som især Tonny blev begejstret for. For han kunne se sit »ny« hus for sig med det samme. Hans kone Sidsel havde derimod lidt svært ved at forestille sig tegningerne realiseret.

»Men så kom Tonny en dag med en lille model af huset, som han havde lavet af brugte båndkasser fra videobånd, som han havde fundet på sit arbejde. Og så kunne jeg meget bedre fornemme, hvordan huset ville komme til at se ud,« fortæller hun. Desværre har parret ikke bevaret modellen. Til gengæld kan de hver dag nyde deres ny hjem, som på 1. sal indeholder soveværelse, kontorplads samt et kæmpe børneværelse til sønnen Mads, som er planlagt til at skulle deles i to, når parrets lille datter, Maya, bliver lidt ældre. Desuden glæder de sig over det smukke rytterlys, som dog også har enkelte ulemper.

»Det er blevet rigtig flot, men med alt det glas kan det godt blive meget varmt om sommeren og koldt om vinteren. Så vi overvejer at investere i nogle skodder og et klima-anlæg,« siger Sidsel.

Hun sætter allermest pris på den rummelige og lyse stue og spisestue med fin udsigt til haven. Den fungerer perfekt til familien, mens Tonny hæfter sig ved glæden over, at hans hus adskiller sig fra naboerne.

»Jeg er glad for, at vi har fået et hus, der er anderledes og lavet specielt til os, selv om det kaster mange sjove kommentarer af sig - både negative og positive. Nogle mener for eksempel, at det er vejens kirketårn.«

At løsningen, der har kostet omkring en million kroner, vækker opsigt, hersker der ikke tvivl om.

For familien konstaterer ofte, at folk, der går forbi første gang, kigger indgående på boligen. Og de har mange gange set biler køre forbi for derefter at sætte i bakgear for lige at tjekke villavejens alternative løsning ud endnu en gang.

Og hvem ved, måske giver det andre boligejere blod på tanden til også at kaste sig ud i en utraditionel løsning.