Haven lige nu: Sådan komponerer du et staudebed

Tænk ikke bare på blomsterne, men også på bladene, når du skal sammensætte et nyt staudebed.

I maj ser mit staudebed flot ud. Men allerede i juni er katteurten (Nepeta) blevet alt for stor, så den skal flyttes. Fold sammen
Læs mere

Når man skal anlægge et staudebed, kan det være utrolig svært at vide, hvor man skal begynde. Det første og mest naturlige spørgsmål vil nok være: Hvad kan gro her? Men overvejelser omkring farvetema, størrelse på planter og antal pr. kvadratmeter er også alle yderst relevante overvejelser.

Mit bedste råd vil nok være at søge inspiration andre steder. Det kan være i bøger, på nettet eller i andres haver. Samtidig er det relevant at vurdere, hvor meget arbejde og hvor mange penge man er villig til at lægge i projektet. Vel er en engelsk landbohave med meterlange staudebede fantastisk smukt og inspirerende, men man skal ikke underkende den arbejdsmængde, der ligger bag. Med det rette plantevalg vil man sagtens kunne få et staudebed, der ikke er særlig plejekrævende i længden. Men det tidspunkt indtræffer først, når planterne er veletableret. Indtil da skal der luges mellem planterne, og det kræver naturligvis en del arbejde. Måske skal der også omdisponeres undervejs, hvis plantesammensætningen ikke fungerer, eller man f.eks. har plantet for tæt.

Er man forelsket i lyserød, vil jeg naturligvis anbefale, at man vælger lyserøde blomster til sit bed. For at gøre det ekstra effektfuldt, ville jeg supplere med hvide og violette blomster for at få en større variation og et bredere farvespil. Jeg er rigtig glad for høstanemoner (Anemone japonica), violfrøstjerne (Thalictrum delavayi), fingerbøl (Digitalis) og katteurt (Nepeta) for bare at nævne et udvalg af stauder, der ligger i den rosa ende af farveskalaen.

Men et vellykket staudebed handler ikke kun om at sammensætte de rigtige farver i blomsterne. En anden væsentlig faktor er staudernes størrelse. Det duer ikke at sætte en 30 cm høj staude bagerst i bedet, og så de 120 cm høje stauder forrest. Man skal kunne se samtlige stauder i bedet. Samtidig skal en staude som solhat (Echinacea), der kan blive én meter høj, ikke stå bagerst i staudebedet på grund af højden, men forrest fordi den trives bedst, hvis de nederste blade på stænglen også får sol.

En anden ikke uvæsentlig faktor er staudernes løv. De fleste stauder har en blomstringsperiode på et par uger, og det betyder, at vi resten af tiden udelukkende skal se på løvet, altså bladene. Et rigtig vellykket staudebed er derfor også et bed, hvor man har taget udgangspunkt i bladformer og bladfarver. Nu er det så heldigt, at blade ikke kun er ovale og græsgrønne. De kan være alt fra kæmpestore til bittesmå og uanselige. De kan være fjerformede, runde, savtakkede, nyreformede, spydformede osv. Farven kan også variere fra broget med sorte og hvide aftegninger på, over limegrønne til rustrøde og aubergine. Bladenes farve kan derfor lige så godt indgå i et samspil med blomsterne.

Kærmindesøster (Brunnera macrophylla), prydgræsser, funkie (Hosta) og storkenæb (Geranium) er bare nogle af de stauder, som er mindst lige så attraktive i bladene som i blomsten. Det giver derfor uendeligt mange flere muligheder for indretningen i et staudebed, hvis man også tænker løvet med.

faktisk er det lidt af et puslespil at komponere et vellykket staudebed. Men man bør ikke lade sig afskrække af den grund. Start i det små, tag et par kvadratmeter ad gangen, og så skal man ellers bare prøve sig frem. Der er heldigvis ikke noget, der er endeligt. Skulle der være dele af staudebedet, der ikke fungerer, kan man heldigvis altid flytte rundt på stauderne, indtil man har fundet den rette plads. Fra september og frem til frosten sætter ind, er det ideelle tidspunkt for plantning, deling og flytning af stauder. Deling af stauder vil sige, at man deler rodklumpen op i flere og mindre dele, som man så planter et andet sted. Dette gøres, når en staude f.eks. er blevet for stor, og har brug for mere plads.

Mit tip til en mere økonomisk begyndelse på et staudebed er at få aflæggere. Når venner, familie, naboer osv. deler deres stauder, kan man med fordel spørge, om man ikke må få nogle aflæggere. Mange vil ellers bare smide dem ud, men ved at forære stauderne væk kan man få glæde af dem andetsteds, uden at det koster en krone. Det har jeg selv haft meget glæde af.
 

Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to, gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her

 

Gode tilbud fra Boliga.dk: 

Synliggør din bolig

Tilstandsrapport 

Skødeskrivning/køberrådgivning

Boligfoto

Eltjek