Genbrugsdesigneren fra Eindhoven

Navnet lyder bekendt, men Piet Hein Eek er fra Holland, og hans møbler i genbrugstræ har sikret ham en status som landets mest toneangivende designer. Fri.dk mødte designeren og DAMP-barnet fra Eindhoven.

I dag har Piet Hein Eek 60 medarbejdere i sit firma i Eindhoven og sælger sine radikalt anderledes designmøbler over store dele af verden. Siden 2003 i Tokyo og i København siden 2009. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen

Astrid Lindgrens »Emil fra Lønneberg« bliver Emil sendt ud i skuret hver gang han har lavet skarnsstreger – og det er ofte. Derude sidder den uartige dreng og snitter figurer i træ, og efterhånden er skuret fyldt med originale træfiugurer.

Piet Hein Eeek har hørt sammenligningen før og smiler. Utilpasset dreng, træsløjd, et sted på landet. Det er næsten for oplagt.

»Jeg havde vel det, man i dag ville diagnosticere som ADHD,« siger han, da MS møder ham på Charlottenborg, hos Danish Crafts, som har inviteret den hollandske stjernedesigner til at gæsteforelæse om kunsthåndværk i en globaliseret tid. Det skal vi også tale om.

Følg FRI.dk's boligstof på Facebook

Men først et smut tilbage til den utilpassede dreng med flair for træ, som omgivelserne syntes var lidt sær. Der kom på designskolen som 20-årig og dér fortsatte med at bygge ting i træ, fordi han var for stædig til at lave andet og  egentlig var en dårlig elev, fordi han nægtede at gå i andre retninger end sin egen. Som 24-årig tog han afgang med et gæt selv... skab lavet af genbrugstræ lagt i geometriske mønstre lakeret med højglanslak.

I dag har Piet Hein Eek 60 medarbejdere i sit firma i Eindhoven og sælger sine radikalt anderledes designmøbler over store dele af verden. Siden 2003 i Tokyo og i København siden 2009.

Piet Hein Eeeks møbler har en dragende rør-ved-mig-fornemmelse over sig. Få ting kan som hans få folk til at tale om, røre ved, studere og udbryde »det kunne jeg da også selv have lavet«.

»Jeg prøver ikke på at lave nye ting, men i stedet udvikle nye teknikker, kombinationer og materialer. Derfor bruger jeg genbrugstræ. Alle kender materialet, hvis de eksempelvis har bygget et kaninbur, men jeg bruger det til at bygge et skab med låge og tre skuffer, som er trygt for alle. Jeg forsøger at lave noget, som måske er ekstremt men som jeg pakker ind i noget genkendeligt, der appellerer til folk. For mig er »nyt« ikke essensen, som det er for mange designere. Jeg vil hellere passe tingene ind i en allerede kendt historie,« siger han.

Besøget i København skal også bruges til at hilse på den danske forhandler, som kan melde om stor efterspørgsel på Piet Hein Eeeks møbler. Men inden da er der Danish Crafts-arrangementet samme aften, hvor emnet er det allestedsnærværende: hvordan man får håndværk til at overleve i en tid, hvor arbejdskraften rykker til Fjernøsten og masseproduktion er det eneste, der kan betale sig.

»I dag handler design om at være i stand til at forstå og håndtere de processer. Den første ide er ikke så vigtig, det er de 99 procent, der kommer efter, som er vigtige. Hvis man laver design, skal det have det hele. Det skal laves til den rigtige pris, og det skal distribueres og transporteres. Så håndværk for mig er at forstå, hvad alt det handler om. De fleste designere er kun interesseret i at designe, men jeg kan godt lide produktionsprocessen,« siger designeren.

Læs også:
Fransk modegigant laver boligdesign
Priser til ungt design

I hans værksted blandes højteknologiske processer med gedigent håndværk. En computer udregner og udskærer møblernes trædele rationelt og effektivt, mens én medarbejder bygger delene sammen til en stol, et bord eller skab i serier på maksimum 100 eksemplarer. 

»Vi skal forholde os til det faktum, at arbejdskraft er for dyrt i Europa, men som designer kan jeg ændre processen og gøre tingene utraditionelt og mere simpelt. Vi laver måske møblerne mere rå og med færre detaljer og viser sammenføjningerne og skruerne. Vi skjuler ikke konstruktionen, og den slags tricks gør det muligt at producere billigere. Hele kollektionen er skabt til at blive produceret i et vestligt land med vestlige lønninger.« siger han.

Med tre døtre – en på 14 og tvillinger på 12 – er det begrænset hvor meget Piet Hein Eek rejser omkring, så turen til København er en undtagelse. Han bruger heller ikke så meget tid på værkstedet mere, for »på et tidspunkt blev det irriterende, fordi telefonen altid ringede, og der var en masse ting, der forstyrrede.«

Men tiden han bruger på at designe er ikke mindre, end den var for 10 år siden.

»Den er måske endda blevet større,« siger han.

Og den med danske Piet Hein – som selv var af hollandsk afstamning – har han hørt før, og ja, det har skabt sine komplikationer, når folk har troet, at den 40-årige hollænder var manden bag Superellipsen og Gruk. I forhold til den lange og stolte tradition for internationalt anerkendt møbeldesign i Danmark, er hollænderne novicer. De har ikke fostret en Poul Kjærholm eller Arne Jacobsen. Piet Hein Eek blev derfor hurtigt nationens store stjerne med regeringsfinansieret udstilling på bl.a. Museum of Modern Art i New York og fast inventar i landets designmagasiner.
Piet Hein Eek smiler.

»Der var ingen andre end os, og det udnyttede vi selvfølgelig,« griner han.

Læs også:
Design: Skabe af gamle gulvbrædder
10 sikre designtendenser

Men selvom – eller måske netop derfor – hans møbler ser alt andet end skandinaviske ud, sælger de rigtig godt herhjemme og i vores nabolande.

»Måske fordi I forstår mentaliteten bag. Jeg plejer altid at sige, at jeg ikke ville kunne sælge mine ting på landet. Mit design har brug for et bymiljø, hvor folk er vant til at omgive sig med luksus og sætter pris på håndværket og kvaliteten, som en kontrast til det, de er vant til. Folk kan lide mit design, fordi det er brugbart og venligt. Mit filosofi er, at hvis man gerne vil leve af at have en designvirksomhed, så skal man lave ting, folk gerne vil have og er glade for.«

Hvad betyder perfektion for dig?

»Det er dejligt, du spørger, for ofte siger folk, at jeg er det modsatte af perfektionist. Også folk der kender mig godt. Jeg tror, at fordi jeg er meget fokuseret på processer, er slutproduktet måske ikke perfekt, mens processen har været det. De fleste designere er perfektionister, når det handler om, hvordan produktet ender med at blive. Jeg prøver at få processen til at være kreativ og se, hvad der kommer ud af den. Jeg er glad, når resultatet ikke er perfekt, men vejen dertil har været den bedst mulige indsats. Jeg kan lide idéen om, at rejsen til målet er svær. Så mærker man opmærksomheden og kvaliteten fra en person, og at man aldrig kommer til at opnå det perfekte. For så kunne man have fået en maskine til at gøre arbejdet.«

Læs også:
Design: Skabe af gamle gulvbrædder
10 sikre designtendenser
Fransk modegigant laver boligdesign
Priser til ungt design

Læs mere om designeren her: Pietheineek.nl eller Danishcrafts.dk
Forhandler oplyses på tlf. 40 41 88 99

Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to, gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her