Langt ude på landet i Ullerslev nord for Nyborg ligger der et lille hus, der i sig selv er en fortælling, og som i sig rummer uanede mængder af sjove historier. Beboerne kalder det selv et fynsk Christianiahus, men dets svenskrøde ydre og snurrige indre giver også associationer i retning af Pippi Langstrømpe eller Bulderby.
Her bor kunstmaleren Niels Erik Skovballe og Gitte Rydal, der studerer jura på Syddansk Universitet i Odense, samt deres to dejlige labradorer. Huset hedder Eremitagen, der betyder »afsides beliggende havehus«, selv om der kun er et par skridt til stuehuset, hvor Niels Erik Skovballes datter bor med mand og to børn, og til hans atelier og galleri. I officielle papirer står huset opført som »havehus med blandet anvendelse«.
I foråret 1992 var Eremitagen endnu kun en carport og et brændeskur til det hyggelige husmandssted på to tønder land.
Men så besluttede Niels Erik Skovballe at bygge en etage oven på carporten, som han kunne bruge som atelier, og så greb det om sig. Der blev lagt et fundament af priklekasser i carporten og hen over dem kom der marmorerede havefliser. Med forskellige knopskydninger blev det helårsisolerede hus på godt 60 kvadratmeter og gulvvarme på badeværelset indflytningsklart i foråret 2002.
»Men så var det også kun hver anden sommer, at jeg havde haft tid til at bygge på det,« siger Skovballe, der i februar var med i udstillingen Fantastiske Figurationer på Galerie Knud Grothe i Charlottenlund og frem til 4. april udstiller nogle af sine spændende figurative billeder og trompe d'oeil-malerier på Hillerød Bibliotek.
»Bortset fra el og sanitet har jeg i alt væsentligt lavet det hele selv, taget dog med stor hjælp fra en søn,« fortsætter han.
Indvendigt i Eremitagen sprudler farverne. Køkkenet og spisestuen er solskinsgule, opholdsstuen er saftig lime eller vårgrøn og trappen op til soveværelset og selve soveværelset er lys koboltblå med lysere loft.
Næsten alt i Eremitagen er genbrug
»Jeg udviklede som fattig maler den vane, at jeg aldrig kørte forbi en container uden at undersøge, om der var noget, jeg kunne bruge i den,« fortæller Skovballe, der efterhånden havde fået samlet sig en imponerende samling døre og vinduer, der stod og råbte på at blive brugt.
Andre materialer er købt på loppemarkeder. Stuens paneler er f.eks. hovedgærderne fra 60 senge fra pigehjemmet på Sprogø, som Niels Erik købte for 150 kr. Den høje flotte havedør stammer fra det nedrevne Skellerup Forsamlingshus, og det tømmer, der er brugt som spær, sad oprindeligt i stationsbygningen i Ullerup, der forlængst er jævnet med jorden.
Apotekerloftet i stuen er lavet af offsetplader og smukke trælister og komfuret med de fire blus blev købt på et spejderloppemarked for en femmer.
»Men da vi skrabede stegefedtet af det, fandt vi en krone, der var groet fast, så reelt har det kun kostet fire kroner,« fortæller Gitte Rydal.
Niels Erik Skovballe og Gitte Rydal har ikke nogen fanatisk holdning til genbrug.
»Hvis det ny er indlysende bedre end det gamle er der ingen grund til ikke at bruge det. Men det er interessant at se mulighederne i tingene og få noget ud af det, andre ikke har kunnet få øje på,« siger de.
Gitte er registreret marskandiser som bierhverv og sammen tager de to på loppemarkeder fire-fem gange om året. De køber op på Fyn og i Sverige, hvor de har en stor gammel skole i en lille landsby i Blekinge, som de selv har sat i stand og er ved at fylde op med sjove, smukke gamle ting.
Også den fynske Eremitage er spækket med Gittes spøjse samlinger af legetøj, krus og meget andet, de fleste sirligt sat op i glasskabe, som Niels Erik har lavet af to vinduer. Hver en centimeter er udnyttet som på en sejlbåd og man kan slet ikke blive træt af at studere de mange detaljer.
»Ja, detaljer har vi nok af,« siger Gitte.
Niels Erik overvejer at få bygget en længe til huset. Efter egne tegninger, men af håndværkere, for hans malerier er blevet så efterspurgt, at han ikke har tid til det selv.
»Men når jeg bliver pensionist, vil jeg bygge mig et tårn. For pensionister skal jo have noget at gå op i,« siger han.
