Funkishuset fik sine farver tilbage

»Vi kan vel altid male det hvidt,« sagde en dame under en rundvisning, mens hun kiggede op i træloftet i det originale vindfang i arkitekt Frits Schlegels funkishus, da det var til salg i 1995. I det øjeblik besluttede arkitektparret Tyrfingsson sig for at redde huset.

Oprindeligt var gangen malet i en svag lyserød farve. Vindfanget er det originale lavet i cuba-mahogni. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Christian Als

»Dansk Cementcentral byggede huset i 1931 som forsøgshus for at vise danskerne, at man godt kunne bygge i beton. Folk troede nemlig ikke på, at beton kunne bruges til den slags,« fortæller Audur Alfredsdottir, mens hun viser rundt i sit funkishjem på Bernstorffsvej i Hellerup.

Se flere billeder fra funkis-huset i galleriet til højre >>

Huset blev tegnet af arkitekten Frits Schlegel som det første af tre forsøgshuse, der blev støbt i beton, men arkitektens idéer blev ikke forstået af alle.

Se flere funkisbilleder i galleriet til højre >>

Se også:
Få funkis-farverne frem i lyset

Arkitekten: Vigtigt at bevare funkisstilen

Fire hotte boligtrends

»Det endte med, at cementfabrikkens dirketør selv flyttede ind i huset, men han havde  ikke mod nok til at bibeholde det moderne udtryk, så meget blev ændret allerede dengang. Men i dag fremstår indretningen som arkitekten havde tænkt det fra starten,« supplerer Audurs mand, Gudni Tyrfingsson.

Det islandske par er uddannet som arkitekter i Danmark. Audur er indretningsarkitekt, og Gudni er bygningsarkitekt. Sammen har de firmaet GASSA Arkitekter, der har kontor i husets kælder. Som sande arkitektur-elskere har de altid været meget begejstret for funkis-stilen, men da de købte den 300 kvadratmeter store ejendom i 1995, vidste de ikke, at huset oprindeligt var et eksempel på et mangefarvet funkis-hus.
»Vi anede det ikke, før malingen begyndte at skalle af,« siger Gudni.

Det var ikke en almindelig istandsættelse, som parret kastede sig ud i. Ved hjælp af gamle fotografier kunne de fastslå husets indretning, og i samarbejde med Nationalmuseet fandt de frem til dets originale farveskala og de håndværksprocesser, man havde brugt i 1931.

»Farverne stammer fra Bauhaus, og arkitektskolens grundlægger, Walter Gropius’ eget hus havde de samme farver. Alt, hvad der peger mod himlen, er blåt. Facaderne er solens farver, og så er der jordens farver, de rustikke. Vi har malet det i silikat-maling som oprindeligt,« fortæller Gudni Tyrfingsson om husets facade, da han viser rundt udenfor.

»Haven har vi selv anlagt, men vi har fulgt disponeringen fra Schlegels oprindelige plan. Men han lavede to forslag, så vi ved ikke, hvilket der blev brugt.«

Huset er det første arkitekttegnede enfamiliehus i jernbeton, der blev opført i Danmark. Og det har stadig en del af de tidstypiske installationer, der blev betragtet som yderst moderne i 1930erne – ikke mindst husets største terrasse.

Se også:
Få funkis-farverne frem i lyset

Arkitekten: Vigtigt at bevare funkisstilen

Fire hotte boligtrends

»Det er en såkaldt idrætsterrasse, det stod der på tegningerne,« siger Gudni, da han åbner døren ud til terrassen, der har to ribber hængende på væggen.

»Terrassen har vi genskabt – det hele. Da vi flyttede ind, var der en ganske almindelig pudset væg, men på fotografier kunne vi se, hvordan det oprindeligt havde været. Her var der ikke fliser, men marmorpuds, også kaldet stucco lustro. Vi har lavet nogle aluminiumslister, der danner felter. Derefter har vi først pudset op i felterne og så fjernet listerne og fuget imellem. Det blev lavet af en irsk pige, der også har lavet stucco lustro for skuespilleren Michael Douglas. Alt er håndlavet og genskabt ud fra fotografier, men det er gjort meget nøjagtigt.«

Inde i huset har parret bibeholdt de oprindelige klinker i køkkenet og de oprindelige håndtag på dørene. Og i de rum, hvor de har måttet bruge nye byggeelementer, har de været omhyggelige med at følge den oprindelige indretningsplan af huset, så elementerne står de samme steder. Huset har også stadig det oprindelige, naturlige ventilationssystem.

»Faktisk er man igen begyndt at bruge den slags ventilation i nye, miljørigtige huse,« fortæller Gudni.

Følg FRI.dk's boligstof på Facebook

Hvis man letter på billederne på væggene i parrets hjem, vil man kunne se små firkantede farveprøver, der er blevet udført af Nationalmuseets medarbejdere. Alle rum indenfor er endnu ikke ført tilbage til de oprindelige farver, men det er planen at gøre det i de fleste tilfælde. Også her har farvevalgene vist sig at følge de ydre forhold. Væggene har været grønne i de værelser, der vendte ud mod haven og gule i dem, der havde et godt lysindtag.

Arkitekterne gav tre-fire millioner for huset, da de købte det i 1995, og for et par år siden blev det vurderet til 15 millioner kr. i et specialafsnit af boligprogrammet Liebhaverne. Men de har også brugt mange penge og arbejdstimer på restaureringen, der foregik i 2004 og 2005.

»Det har kostet omkring 6,5 millioner at sætte huset i stand, men det har været hele besværet værd,« siger Gudni, og hans kone er enig:

»Huset trængte til nogle mennesker, som kunne se kvaliteterne i det. Vi synes, vi har gjort et godt stykke arbejde for at føre det tilbage til dets oprindelige udseende. Det er jo en kulturskat.«

Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to, gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her