I fremtiden bliver der rift om parcelhusene fra 60erne og 70erne.For samtidig med, at de ældre ønsker at blive boende, er parcelhuset drømmeboligen for de unge familier. Men hvad enten de ældre bliver boende, eller de unge flytter ind, skal der bygges om og bygges til. Kravet om mere plads vokser.
»Det kan godt blive en bekostelig affære at indrette disse huse til nutidens forbrugsorienterede familieliv. Der er brug for råd og vejledning til disse familier for at opnå mest mulig værdi i disse ombygninger,« siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, Fremforsk.dk.
Derfor skal arkitekten med i billedet. Det skal hun også, når parcelhuset bliver designet. Det vil stadig være de få, der beder en arkitekt om at tegne deres helt eget individuelle hus, derimod får flere og flere typehusfirmaer arkitekter til at tegne typehusene.
Firmaet Bülow & Nielsen har f.eks. allieret sig med Henning Larsen. Hans tegnestue har tegnet et typehus i syv modeller, hvor der stilles strenge krav til materialer og beliggenhed. Huset må ikke ligge på hvilken som helst grund. Der skal være udsigt eller smukke grønne omgivelser.
»Det betyder, at grunden skal godkendes, før man må købe huset. Det er lidt ligesom at stille sig i kø og vente et år på at få lov at købe en folkevogn. Det er ikke et hus født ud fra grunden og ud fra den familie, der skal bo der. Der er ikke taget hensyn til familiens historie. Så det er og bliver et typehus. Men det, at der er arkitekter på sagen, betyder, at de arkitektoniske kvaliteter, lysforholdene og materialerne i det mindste er i orden,« siger arkitekt Kaj Frederik Wohlfeldt, medejer af arkitektfirmaet JJW.
På samme måde har det landsdækkende byggefirma M2 A/S bedt en række arkitekter om at tegne huse. De ligger i den dyre ende, men er stadig typehuse. Der er mange gode tanker og ideer i de arkitektegnede typehuse, og Kaj Frederik Wohlfeldt er ikke i tvivl om, at det er huse, der vil inspirere i fremtiden.
Ganske ligesom de 80 svanemærkede lavenergiboliger, der er under opførsel i Herfølge. Boligerne er tegnet og projekteret af over 30 forskellige firmaer, og der er ikke to boliger, der er ens.
Projektet hedder Fremtidens Parcelhus. Boligerne består af parcelhuse, dobbelthuse, og rækkehuse. Det Grønne Hus, der har været koordinator og blandt initiativtagerne til byggeprojektet, understreger vigtigheden af at præsentere forskellige bud på parcelhuset til den almindelige dansker. Man har villet vise, at det er muligt at bygge og bo energi- og miljøvenligt i et bynært parcelhuskvarter uden at være selvbygger og uden at forringe den traditionelle boligs komfort og byggetekniske kvalitet.
Tidligere var det den enkelte familie, der købte sig en grund og fik en arkitekt til at tegne sig et hus eller fik bygget et typehus. I dag er det parcelhusfabrikanterne og her på det sidste også professionelle developere, der køber grundene og bebygger dem med egne huse. Det er firmaet Lind & Risør et godt eksempel på. I dag sker det sjældent, at man køber sig en grund og så bestiller et typehus.
»I dag er der ingen sammenhæng mellem husets kvalitet og prisen. Det er mere udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen. Og på mange af de nybyggede parcelhuse er materialerne ikke gode nok. Mange huse er blevet det, vi kalder paphuse. Desuden bliver der bygget hele kvarterer med helt ens huse. F.eks er området syd for Benløse tæt ved Ringsted et område med rødstensbebyggelse og valmede tegltage, hvor alle huse er bygget af samme fabrikant. Og det var ikke meningen med parcelhuset.
Det var meningen, at det skulle blandes lidt,« siger Kaj Frederik Wohlfeldt.
Der er størst individualisme, når folk bygger om. For mange er det efterhånden en selvfølge, at når huset skal udvides, tager man sig en rådgiver, så løsningen bliver pæn og dermed tilpasset husets arkitektur, historie og beboere.
Og som sagt vil husene i stor stil blive bygget om i fremtiden. Ikke alene fordi vi vil have mere plads, men der er også sket en ændring i den måde, vi forbruger hjemmet på.
I gamle dage var parcelhuset indrettet med fokus på stuen og de andre steder, hvor man modtog gæster. I dag er fokus på køkken-alrum og de funktionelle rum i huset. Tidligere var hjemmet også et sted, hvor man ladede op. I dag er det centrum om familiens forbrug. Familier anvender i dag langt mere tid på at spise sammen, se fjernsyn og på anden måde forbruge mad, drikke, underholdning, internet osv.
De sidste ti års køkkenbølge med fokus påæstetik og nydelse gennem mad og drikke er et udtryk for dette. På det seneste også som luksuriøse badeværelser med fokus på wellness og personlig forkælelse. Hjemmet er blevet til stedet, hvor vi forbruger.
»I fremtiden vil der ske en yderligere ændring af den måde, vi forbruger vores parcelhuse på. Nogle rum vil blive lavet om. F.eks. vil stuen blive lavet til hjemmebiograf eller den vil forsvinde helt. Børneværelserne skal være større, for de er blevet til multirum med computer, TV osv.
Samtidig vil adskillelsen mellem ude og inde opløses. Og det vil vi bruge varmekilder til. Udekøkkenet er allerede stillet op, og også badeværelset er så småt på vej udenfor. Flere og flere får bruser og jacuzzi i det fri, så de kan ligge og skåle i de varme bobler under stjernehimlen. Men også soveværelset er på vej udenfor. Det har jeg allerede set de første eksempler på,« siger fremtidsforsker Jesper bo Jensen.
Han og arkitekt Kaj Frederik Wohlfeldt er enige om, at fremtidens parcelhuse for en stor del vil blive produceret på fabrik. Allerede nu er der fabrikanter, der producerer elementer, så størstedelen af byggeprocessen er bragt ind på fabrikken, og hvor der ude på grunden kun støbes fundamentet og søjlerne.
»Man kan forestille sig, at der blev designet et program, hvor forbrugerne kan programmere et hus sammen med en arkitekt, og hvor man efterfølgende kan bestille det ønskede hus på fabrikken. Det ville blive et arkitekttegnet standardhus. Og man kunne sagtens forestille sig, at elementerne til huset vil blive blive produceret i Polen eller Litauen. Og så tror jeg, vi i høj grad vil se naturmaterialer. Det bæredygtige, det økologiske vil stadig være trend. Vi vil have træ på gulvet, vægge, der ånder, og vi vil have masser af lys og orientere os mod lyset. Så der vil være store vinduer mod syd, så der vil stadig blive stillet krav til energiruder. Med den støjende hverdag vi har vil kravet om og længslen efter stilhed blive stærkere og stærkere. Så i fremtiden vil der i høj grad også blive brug for lydisolerende materialer,« siger Kaj Frederik Wohlfeldt.
Han forventer ikke, at der vil blive bygget mange parcelhuse i fremtiden. Slet ikke som i 1960 til 1979, hvor knap halvdelen af alle parcelhuse blev bygget. Derimod vil trenden være individuelt tegnede huse a la projektet i Herfølge ved Køge, og firmaer vil købe store områder op og bygge tæt/lavebebyggelser, hvor rækkehuse og lejligheder bliver blandet sammen.@Tekst u. indryk:Dette var den tiende og sidste artikel i serien Husskolen. De øvrige artikler kan læses på www.berlingske.dk
