»Til tider regn og byger. Frisk, jævn eller hård vind fra sydvest og vest. Temperaturer døgnet rundt mellem fire og ni grader.« Sådan har vejrudsigterne lydt næsten hver eneste dag i meget lang tid. Rigtig vinter med sne og frost har ikke været på programmet meget længe. Ikke siden begyndelsen af november, hvor der var et par enkelte nætter med mærkbar nattefrost.
I haverne ses det meget tydeligt, at vinteren mangler. Græsset er grønt og usædvanlig mange tusindfryd er dukket frem. I min køkkenhave kan der stadig høstes frisk blegselleri, og artiskokkerne ser ud som om, de har tænkt sig at overleve til næste sæson. Glemte knoldfennikel skyder nye krydderblade, purløgen skyder frem, og den kuldskære rosmarin er smukkere end nogensinde. Alt sammen noget at glæde sig over.
Men bekymringer er der bestemt også mange af. Haslerne begyndte blomstring allerede midt i december. Hanraklerne har strukket sig, ændret farve fra det gråbrune til det lyst gulgrønne, og de støver mellem regnbygerne! Haslens bittesmå hunblomster er også for længst dukket frem. Hvordan skal det dog gå? Bliver der nødder ud af den affære? Og hvad med frugttræerne, når blomsterknopperne svulmer faretruende længe før det på nogen måde er fornuftigt at springe ud? Hvad er det, der foregår?
Jeg har spurgt lektor Torben Toldam Andersen fra det biovidenskabelige fakultet under Københavns Universitet om, hvad det er, der styrer planternes fornemmelse af forår.
»Træer og buske går i hvile, såkaldt knophvile, i vinterperioden. For at kunne springe ud og blomstre skal knophvilen brydes. Det sker, når planterne har samlet en tilstrækkelig kuldesum. Men kulde er for planterne ikke frostvejr, men temperaturer der befinder sig omkring fem til ni grader. Man skal forestille sig, at planterne tæller timerne døgnet rundt, men kun timer, der har den rette temperatur, bliver »noteret«. Bliver det rigtig frost, går processerne i stå, og bliver det varmere end 13-14 grader, kan der tilmed blive trukket fra på kuldesumskontoen,« forklarer Torben Toldam.
»For haslernes vedkommende,« fortsætter Toldam Andersen, »går de allerede i sensommeren ind i knophvile. Når kuldesummen i løbet af 12-14 uger er oppe på ca. 1.000 timer ved fem til ni grader, er haslernes knophvile brudt. Hvis vejret herefter er mildt, vil knopperne begynde at udvikle sig. Derfor er det ikke så mærkeligt, at de mange steder begyndte blomstring allerede i december.«
Lektor Torben Toldams arbejdsfelt er frugtbærende træer og buske. Indenfor det felt er professionelle gartnere og haveamatørers største bekymring altid, om den kommende frugthøst bliver god. På det felt vil lektoren absolut ikke komme med noget bud, men en vis bekymring er til stede. »Problemet netop nu er, at planterne i denne særlige vinter allerede har opnået en meget høj kuldesum. Når summen er tilstrækkelig og knophvilen brudt, begynder planterne at vokse, tage vand op og ind i knopperne. Når det er sket, er knopperne utrolig følsomme for frost. Men det handler meget om, hvordan frosten kommer. Ønskescenariet er, at temperaturen falder langsomt over et par uger, det giver planterne mulighed for at trække vandet tilbage fra knopperne. Skrækscenariet er, at temperaturen falder brat til nogle grader under frysepunktet, det vil tage livet af mange blomsterknopper,« slutter Torben Toldam.
En rundtur i haven viser store forskelle planterne imellem med hensyn til forårstegn. Bøgehækkene står stadig brune og uden tegn på snarligt forår, det samme gælder egetræer, røn og ask, mens naboens store, smukke magnolie har blomsterknopper, der svulmer (foto: forsiden). Hvorfor nu denne forskel?
»Det har sammenhæng med, hvor planterne naturligt hører hjemme,« fortæller professor Jørgen Bo Larsen fra Center for Skov og Landskab, Københavns Universitet. »Planter, der naturligt hører hjemme her længst mod nord, er ikke kun afhængige af temperaturen, men også af daglængden for at kunne springe ud. Det dur jo ikke, at træer og buske i Trondhjem - selv om Golfstrømmen giver lidt ekstra varme - finder på at springe ud i februar, det går galt. Jo længere sydpå en plante har sin oprindelse, des mindre styres den af lyset og daglængden i forhold til blomstring og løvspring.«
Rigtig mange haveplanter hører ikke naturligt hjemme i Danmark, men vi har haft dem i ganske mange år. De har klaret sig nogenlunde godt igennem de danske normalvintre. Men ingen ved, hvordan de vil klare en vinter, som er langt fra det normale. »Helt anderledes forholder det sig med »velafprøvede« vækster som bøg og eg,« siger professor Bo Larsen.
»Bøgen har vokset her i ca. 3.500 år og egen i 7.000. De har prøvet det hele før! Bøgen springer ud omkring 1. maj med få ugers variation mellem årene, og egen følger efter. Begge er de afhængige af en vis daglængde, før de er klar til udspring. Og daglængden ændrer sig ikke fra år til år, uanset hvad klimaet finder på!«
Lys og temperatur er således to meget vigtige styremekanismer for planternes forårsforberedelser. Alle aspekter af den sag er dog på ingen måde fuldt klarlagt. Konklusionen på denne foreløbige vinterrapport om havens planter kunne være, at det i stigende grad er fornuftigt, at plante hjemmehørende danske vækster. Ikke mindst når det gælder havens faste rammer, hækkene og træerne. Indtil videre må vi spændt vente og se, hvad resten af vinteren kan byde på af vejrlig.
