Et sted i Vicky Berlins liv

»Han havde nogle gamle stole med sådan en slags pumpe. Så kunne man pumpe dem op og så...wuuuut.... køre ned igen. Og så alle de der dimser og ting og sager, som han havde stående i salonen. Det syntes jeg var helt fantastisk at gå at kigge på, når salonen var lukket,« fortæller Vicki Berlin. Men loftet var endnu bedre, husker hun.

»Der var sådan et gammelt rodeloft, som var fuldstændig magisk for mig. Det var en hel verden, man gik ind i med gamle klædeskabe, og jeg fandt altid en eller anden gammel kjole eller et eller andet billede. Det var som et helt skatkammer. Hver eneste gang, jeg var der, skulle jeg ind og rode på loftet og se, hvad der nu dukkede op af gemmerne. Det var helt fantastisk. Der var gamle træbarnevogne og legetøj fra gamle dage og en hel skotøjsæske fyldt med gamle soldater og cowboyder i plastic. Og gamle Anders And-blade. Det, syntes jeg, var ret fascinerende.

Læs også:

Ved siden af rodeloftet lå mormorens værelse med den forbudte pudder. »Min mormor havde sådan en gammel kridhvid pudder stående oppe på sit værelse. Jeg måtte ikke pille ved den, så jeg sneg mig ind. Så kom man lige til at trykke på den, og så stod der sådan en sky op af hvidt pudder. Den duftede meget sødligt parfumeret - af sådan en gammel, fin dame, man går forbi på gaden. Dufter jeg noget lignende i dag, er jeg straks tilbage i mormors værelse.«

Det var sjældent, at Vicki legede med andre børn på øen, for det var familiehyggen, der var i fokus under ferieopholdene. Og med god grund: »Man blev møgforkælet på sådan en utrolig kærlig måde. Med slik og frugt, og man måtte alt. Hvis der var noget, man syntes var pænt, så fik man det.«

Vickis familie var ikke så velhavende på det tidspunkt, så det var altid noget helt specielt at komme over til mormor og få en »slikbøtte«.

»Der var chokoladekringler med harlekin-krymmel, bridgeblanding og Big Ben-karameller, som morfar altid brækkede over, fordi han mente, man ikke kunne spise en hel. Og tyggemåner, for guds skyld tyggemåner.« Hele sommeren blev dog ikke tilbragt indendørs. »Vi lejede en bil, og så kørte vi rundt de samme steder hvert år, men det blev aldrig kedeligt. Vi kørte bl.a. til Svaneke Røgeriet. Det var det eneste røgeri, hvor man dengang kunne få varme sild hele dagen. Normalt ryger et røgeri om morgenen, så de står jo og bliver kolde. Og så tog vi ud til Hammershus og i Brændesgårdshaven - sådan en familiehave med forlystelser, hvor der ikke var noget mekanisk. F.eks. var der en svævebane hen over en sø, som fungerede af sig selv. Der var også minigolf og en dyreafdeling med aber og geder. Det sjoveste var de gamle træbåde ude på en stor sø. Jeg kunne slet ikke ro dengang, årerne var alt for tunge. Men jeg kunne sidde og kigge på søen og blomsterne, og det syntes jeg var ret skønt,« husker Vicki Berlin.

I Vicki Berlins barndom foregik alle somre på Bornholm, hvor hun sammen med sine forældre og sine to søskende boede hos mormor og morfar i deres gamle byhus i Rønne, hvor morfarens frisørsalon lå i underetagen.

»Man blev møgforkælet, når man var hos mormor og morfar på sådan en utrolig kærlig måde. Med slik og frugt, og man måtte alt. Hvis der var noget, man syntes var pænt, så fik man det.

Læs også:

Mest læste