Et sted i Bertel Haarders liv

Livet som lærer på Askov Højskole i en turbulent tid har sat sine spor i Bertel Haarders liv.

Betel Haarder undeviste i samfundfag og "politiske ideer" på Askov Højskole. Her ses han sammen med nogle af sine elever. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat foto

Når jeg tænker efter, hvor det hele kommer fra, og hvor det hele startede, så var det på mange måder på Askov Højskole,« mindes undervisningsminister Bertel Haarder.

Fra 1968 til 1973 underviste og boede han on and off på Askov Højskole i Sønderjylland samtidig med, at han læste statskundskab på Århus Universitet. Det var en turbulent tid med studenteroprør på universiteterne og uenighed i lærerstaben på Askov. For Bertel Haarder var det en tid, hvor han fik vakt sin interesse for politik, idéhistorie, teologi og ikke mindst Grundtvig.

»Jeg er vokset op på en højskole, og der har jeg fået både højskolen, Grundtvig og åndsfriheden ind med modermælken. Men det, der har gjort et endnu større indtryk på mig, var de år, jeg tilbragte under og lige efter studietiden på Askov. Der var fire teologer på skolen, som blev mine mentorer. De gav mig en rigtig god teologisk og kirkepolitisk opdragelse, som jeg fik stor glæde af, da jeg blev kirkeminister. Alle fire mentorer var grundtvigianere, så de gjorde mig også optaget af Grundtvig. Da jeg skulle skrive mit speciale på studiet, var det derfor oplagt og naturligt, at det var Grundtvig, jeg skrev om.«

 Læs også:

Det hele startede i september 1968, på et kollegiekøkken i Århus.

»Jeg sad og spiste mine humpler. Over for mig sad der én og læste Information. På bagsiden af avisen var der en meget lille annonce, hvor der stod: »Højskolelærer søges til samfundsfag på Askov Højskole.« Yes, tænkte jeg og skyndte mig at skrive et brev til forstanderen Knud Hansen. Jeg havde arbejdet som vikar på mine forældres højskole, men blev ellers ansat på mit glatte ansigt.«

Da Bertel Haarder startede undervisningen på Askov, var han med sine blot 24 år yngre end gennemsnittet. Han så derfor sig selv som både lærer og elev.

»Jeg underviste 32 timer om ugen og skulle forberede mig på timerne, da jeg aldrig havde undervist før. Samtidig skulle jeg deltage i al festen og sjovet og gå til foredrag. Så det var en travl tid.«

Bertel Haarder boede i lærerboligen Lindely, hvorfra han især husker én ting.

»Der var fyldt med tyrkerduer. Der må have været en hel koloni af dem. Hver gang jeg hører en tyrkerdue - og dem har jeg mange af herhjemme - tænker jeg derfor på Lindely og Askov.«

Også omgivelserne har sat sine spor i undervisningsministerens hukommelse.

»Jeg stammer fra det frodige Sønderjylland med skrænter og fjorde, og hvor der er så smukt, at det næsten gør ondt. Så kom jeg til det usandsynligt kedsommelige og flade Askov. Hvis det så havde været vestjysk hede, men det var det jo ikke engang, det var bare flade pløjemarker. Men der var åndeligt liv og højt til himlen. Så når jeg mindes Askov er det tyrkerduer og flade marker - men mest åndeligt liv - jeg husker.

Det jeg lærte der, har haft stor betydning for mit senere politiske liv, både som kirkeminister og undervisningsminister. Det var jo også i den alder, jeg var mest påvirkelig. På universitetet lærte vi alt muligt hundeklogskab, sociologi og andet ligegyldigt, og så kom jeg pludselig til et sted, hvor der var åndsliv, og noget der handlede om tilværelsen. Det var helt nyt. Og det var præcis det, Grundtvig ville med højskolen. Oplive for at oplyse. Der er mange tråde, der går tilbage til Askov.«

»På universitetet lærte vi alt muligt hundeklogskab, sociologi og andet ligegyldigt, og så kom jeg pludselig til et sted, hvor der var åndsliv, og noget der handlede om tilværelsen.

Så når jeg mindes Askov, er det tyrkerduer og flade marker - men åndeligt liv, jeg husker.«

 Læs også: