Det er et kunstværk, en personlig udfordring, et symbol, et legetøj og en nydelse. »Eremitens koja«, som den svenske designer Mats Theselius har opfundet, en lille hytte til én person men trods sin beskedenhed symboliserer den mange muligheder.
»Den begyndte som en meget enkel idé,« fortæller Mats Theselius, der er kendt langt ud over Sveriges grænser for sine møbler, lamper, smykker, tekstiler, udstillingsdesign osv.
»Jeg tænkte, at man burde kunne bygge en lille hytte med plads til bare ét menneske og det allermest nødvendige. Sådan en hytte kunne man smække op hvor som helst ude i naturen, i fjeldet, i skoven, på heden, på stranden, i baghaven eller måske inde i sit eget hus, og her kunne man trække sig tilbage i kortere eller længere tid.«
Mats Theselius tegnede en hytte på godt fire kvadratmeter, med en dør, et vindue og et komfur, som både kunne bruges til opvarmning, madlavning og opvarmning af vand, og den blev fremstillet i samarbejde med møbelfabrikken Källemo og udstillet på møbelmessen i Stockholm i 1990.
Det viste sig hurtigt, at den enkle idé rummede mange forestillinger og muligheder.
Navnet »Eremitens koja« appellerede i sig selv til filosofiske betragtninger over menneskets behov for ensomhed og tilbagetrækning kontra behovet for at være sammen, dyrke fællesskabet, sætte sig selv i scene osv.
»De fleste mennesker forbinder nok eneboerliv med mystik eller religion,« siger Mats Theselius, »men det er forkert. Det handler snarere om, at vi har behov for at trække os tilbage fra det hektiske byliv engang imellem, og jeg ville synliggøre det behov. Den designede eneboerhytte anskueliggør imidlertid også, at eneboer er vi kun lejlighedsvis, ikke fordi vi vil trække os tilbage fra verden for altid; vi behøver ikke at træffe et definitivt valg. Den anden halvdel af navnet, »koja«, betyder hytte. Her associeres til barnet, til dets byggeinstinkt, til eventyret i skoven, til kryben-i-skjul og til skattejagter. Hytte har ikke så meget med voksenlivets normer at gøre, det er en leg, en opdagelsesrejse i fantasi og praktik,« siger Mats Theselius.
Møbelfabrikken Källemo opgav snart produktionen af den særprægede hytte, det kunne ikke rigtig hænge sammen økonomisk, men så trådte en anden interesseret møbelproducent til. Han hedder Gunnar Fröberg, og han havde fået den interessante idé, at man kunne genbruge træet fra de tusindvis af gamle lader, der står i Sverige og vidner om en forsvunden epoke i svensk landbrug, og som ingen længere har brug for. Gunnar Fröberg baserede en fabrik, »Arvesund Trædesign«, på møbler fremstillet af træ fra gamle norrlandske lader og gik i samarbejde med nogle af Sveriges kendteste møbeldesignere, heriblandt Mats Theselius. Sammen kunne de se, at gammelt træ og eneboerhytter var en perfekt kombination, og så nåede hytten igen frem til podiet på møbelmessen i Stockholm.
Eneboerhytten har nu været i produktion i fem-seks år, og den er ikke længere på fire kvadratmeter, men på otte eller ti kvm, og den er isoleret, så man kan bruge den hele året. Men den er stadigvæk primitiv. Der er ikke indlagt rindende vand, wc eller elektricitet, så der er virkelig tale om basal indretning, når man bliver fortalt, at der er, hvad der skal være, nemlig en seng, et bord, en stol, et garderobeskab, et par hylder og et komfur, som effektivt varmer hytten op i løbet af ingen tid.
Mats Theselius har også designet det mormoragtige, gamle komfur med indlagt vandvarmer og en skorsten, der titter op gennem det skrånende tag
Hytten er 295 cm lang, 265 cm bred, og loftshøjden går fra 250 cm til 305 cm. Der er ét vindue og en dør. Der er 100 mm isolering i gulvet og 70 mm i væggene. Den dyreste af i alt fire modeller er beklædt med gammelt træ både ude og inde. Lidt billigere bliver den, hvis man kombinerer gammelt og nyt træ. Alle norrlandske lader, der rives ned, bliver dokumenteret, og de historiske facts følger med hytterne, så man får et lille stykke old-school-Sverige, man kan hygge sig med.
Mats Theselius blev selv så bjergtaget af de mange muligheder i »Eremitens koja«, at han skrev en lille bog på godt 100 sider, hvor han bringer uddrag af tekster, som handler om individualitet, ensomhed, samfund, isolation og fællesskab. Han fortæller også om eremitten som fænomen og om hytten som barnets fantasi, og så giver han praktiske anvisninger på, hvordan man bygger hytten, både designerudgaven og en hjemmelavet. Gavmildt forærer han ideen til os alle og fortæller i små tegninger, hvordan man gør.
Og allerførst skriver han: Man vælger en plads, som man synes godt om, og stiller hytten, så den vender indgangsdøren mod syd. Så kommer morgensolen ind ad vinduet, og man har lys til husets forside hele dagen. Her kan du spise, sove, læse eller gøre slet ingenting!
(Med det indviklede bygningsreglement, vi har i Danmark, kan man godt tvivle på, at det overhovedet kan lade sig gøre men drømmene har vi da lov at ha).
Der er fremstillet mellem 20 og 30 hytter, to af dem står i Japan, så den sælges i begrænset antal over hele verden.
Eneboerhytten på otte kvm. uden indretning, men af gammelt træ, koster 92.000 sv. kr. (74.780 danske kr.) Hytten (også otte kvm.) med indretning koster 128.000 sv. kr. (104.040 danske kr.). Den dyreste udgave koster 138.00 sv. kr. (112.170 danske kr.)
Eremitens koja, En bog til en hytte af Mats Theselius er udgivet af Konsthallen i Hishult i 1998.
