»Det er så skønt at vågne til udsigten over fjorden og putte børnene om aftenen, mens man kan se solnedgangen fra vinduet.«

Det siger den 34-årige arkitekt Karina Søgaard. I dag kan hun begge dele, når hun besøger sine forældre i deres sommerhus Sandhagen på Tuse Næs ved Lammmefjorden, som er en del af Isefjorden.

Se flere billeder fra huset i galleriet til højre >>

Da Karinas forældre, Bent og Marianne Søgaard, købte grunden, var hun tredje års elev på Kunstakademiets Arkitektskole, mens storebroderen Kristian studerede biologi. Børnene delte opgaverne imellem sig, så søster tog sig af at tegne huset, mens bror stod for planlægning af vegetationen udenom.

På grunden lå der dengang et lille charmerende fiskerhus beklædt med sorte brædder og hvide vinduer. Det lille hus lå så fint i landskabet, så selv om det skulle rives ned, ville de nye ejere gerne, at det nye hus skulle have noget af det gamle hus' autencitet.

Karina Søgaard tog i sine forslag til forældrene udgangspunkt i deres mange udendørsaktiviteter og ønske om fleksibilitet i boligen. Men de mange skitser og forslag splittede familien, for der var mange meninger, ønsker og drømme for det kommende sommerhus.

»Der skulle mange skitser til, før mine forældre fandt ud af, hvilken type hus de ville ha’, og de var igennem en større proces omkring deres livsværdier, specielt hvilken type liv, de ønskede som pensionister. Jeg oplevede, at de kunne bruge tegningerne til at danne sig et billede af deres otium. Skulle de f.eks. have et lille fristed og en bylejlighed, eller skulle huset på landet være både sommer- og vinterbolig? Da min daværende partner i firmaet og jeg havde tegnet en række forslag, kunne de stadig ikke beslutte sig for størrelsen, hvorefter jeg konkluderede, at huset måtte afspejle beboerne og deres skiftende behov.«

Læs også:
Fritidshus a la Diamanten
Arkitektens oase på Møn
Skydedør til have og himmel
Sådan ser RIGTIGE sommerhuse ud
Sommerhus i ét med naturen

Karina Søgaard besluttede derfor at skabe et hus, hvor flere små enheder blev sat sammen til én samlet helhed således, at forældrene altid ville kunne bygge en ekstra bygning til eller trække en fra, uden at det ændrede æstetikken og helheden. Huset ville således kunne vokse og leve med beboerne.

»Ved præsentationen af konceptet føltes det som om, at alting faldt på plads for mine forældre, der nu kunne se mulighederne i stedet for begrænsningerne i deres nye livsepoke. Der var ingen fastlåst ramme, men mulighed for at udvikle sig i flere rum og på flere måder.«
Processen tog derefter fart, og hele familien hjalp til med at bygge, mens Karinas lille søn Klaes ( i dag er han otte år) sov trygt i barnevognen i skyggen fra de høje strandroser.

Når man ankommer til huset, fornemmes det allerede ved indkørselen, at her er et spændende hus, der emmer af liv. Havkajakkerne har deres plads under et udhæng på annekset og byder velkommen.

Hovedhuset er på 100 kvadratmeter plus et anneks på 20 kvadratmeter, men det virker større. Lyset strømmer en i møde, når man træder indenfor, hvor de dominerende farver er hvid, sort og beige. Men de brydes af små farveklatter i form af puder, nips og ikke mindste en række farverige malerier.

De store nordvendte vinduespartier, der kun er afbrudt af brændeovnsskorstenen, danner rammen om den poetiske og nordiske sommerudsigt til fjorden.

Følg FRI.dk's boligstof på Facebook

Den første tilbygning er allerede kommet til, da et bryggers er bygget til i den ene ende, og ejerne har allerede planer om, at datteren skal tegne et arbejdsværelse til dem.

»Mine forældre er blevet så glade for huset, at de på sigt ønsker at bo her hele året. Her kan de netop få glæde af konceptet med de små sammenstillede huse, som kan vokse med beboerne,« slutter arkitekten.

Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to, gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her

Læs også:
Fritidshus a la Diamanten
Arkitektens oase på Møn
Skydedør til have og himmel
Sådan ser RIGTIGE sommerhuse ud
Sommerhus i ét med naturen