Et alt for moderne hus

Københavnerne gik søndagstur på Emanuel Olsens Vej på Frederiksberg og pegede fingre ad Hans Dahlerup Berthelsens otte identiske funkishuse, da de stod færdige i 1933. De var alt for moderne, og ingen ville flytte ind i dem.

Claus og Wray Højlund Rasmussens hus er på 252 kvadratmeter. Dertil kommer en fuld kælder samt adskillige terrasser og balkoner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Jeppe Bøje Nielsen

På Frederiksberg ligger en gade, hvor ikke mindre end otte dobbelthuse er tegnet af den samme arkitekt. Vejen er Emanuel Olsens Vej, og arkitekten var Hans Dahlerup Bertelsen.

Se flere billeder fra funkishuset i galleriet til højre >>

Husene er inspireret af den internationale modernisme, der slog igennem i udlandet i 1920erne, men da de otte identiske dobbelthuse i 1933 stod klar til indflytning, var de alt for moderne til danskerne, og arkitekten gik konkurs.

I dag ejes et af husene af Claus Højlund Rasmussen, og han har en helt anden holdning til byggeriet end danskerne i 30erne.

I dette funkishus er farverne ført tilbage til de oprindelige >>

»Jeg blev fuldstændig forelsket i huset, da jeg så det. Og sådan er der også er andre, der har det, for nogle gange banker det på døren, og så står der nogen, der ligesom jeg er faldet for huset.«

Ingeniør Claus Højlund Rasmussen købte sit hus på Emanuel Olsens Vej i 1991, og da han i 1998 blev gift med amerikanskfødte Wray, flyttede også hun ind. Det 252 kvadratmeter store hus i tre etager rummer både parrets hjem og arbejdsplads. Herfra driver Claus Højlund Rasmussen sit firma, CHR, der beskæftiger sig med fjernvarme og fjernhydraulik.

»Og jeg er husets vicevært,« siger Wray smilende og tilføjer, at hun er medhjælpende hustru i sin mands firma.

Som »vicevært« i det store hus er der nok at se til. Parret har så vidt muligt valgt at bevare det originale interiør, og det kræver en del vedligeholdelse. I dag er huset hvidmalet ud- og indvendigt, men sådan så husene ikke ud, da de blev bygget.

»De havde kraftige farver efter arkitekten le Corbusiers farveskala. Udvendigt var husene gule med røde vinduer og døre og ultramarinblå undersider på altaner og balkoner. Folk kom fra København i weekenden for at se dem og gik og grinede,« fortæller Claus Højlund Rasmussen.
Og så havde de hånlige besøgende ikke engang set husene indeni:

Se også:
Funkishuset fik sine farver tilbage

Funkisvillaens fantastiske forvandling

Funkis ved Furesøen

Myten om den hvide funkis

»Lofterne var grønne, cirka samme farve som den, der er i badeværelset i dag (se billede, red.) Væggene var gule, alle paneler var bejdsede, dørene var gule, og trappen var rød,« fortæller ejerne.

Husets store badeværelse har stadig den originale grønne farve og armatur.

»Arkitekten Dahlerup Berthelsen importerede en masse fra Frankrig, det er derfor, det er så lækkert,« siger Claus Højlund Rasmussen, mens han lader sin hånd glide hen over håndvaskens emaljekant, der 77 år efter sin opsætning stadig er lige pæn og velholdt.

Ægteparrets hus har den særlige historie, at arkitekten Hans Dahlerup Berthelsen selv har boet i det, og det var der en ganske bestemt årsag til.
»Han kunne ikke sælge husene, så det endte med, at både han og alle håndværkerne fik hver sit. Terrazzo-manden fik et, mureren fik et og så videre,«  siger Claus Højlund Rasmussen.

Wrays kontor, der ligger på husets øverste etage, var oprindelig Dahlerup Berthelsens kontor. De specialbyggede skabe, der stadig er i værelset i dag, blev bygget ekstra dybe, så der var plads til tegnemapperne, og det mørke korkgulv går også tilbage til den tid.

Dahlerup-Berthelsen var uddannet havearkitekt, og det kan ses. I modsætning til de fleste andre huse på vejen har denne have et bassin med åkander. Oprindeligt var der også et drivhus på husets nederste terrasse, men det var så misligeholdt, at de nuværende ejere fik det fjernet. Ikke kun parrets have adskiller sig fra naboernes, for selv om gaden er tegnet af samme arkitekt, udviklede de enkelte byggerier sig meget undervejs.

»Husene blev bygget på tre år. De startede på hjørnet derovre, så byggede man sig op ad vejen, rundt og nedad igen. De første havde ikke indlagt el, da de blev bygget i en overgangsperiode. Inden de stod færdige havde bygherrerne dog fundet ud af, at det med el var kommet for at blive, og så kom der også strøm i disse huse. De allerførste huse har fået elledninger fræset ind i væggene bagefter,« forklarer Claus Højlund Rasmussen.

Følg FRI.dk's boligstof på Facebook

Det var dog ikke den eneste erfaring, bygherrerne gjorde sig i løbet af byggeperioden.

»Det første hus er større end de andre, så det er tydeligt, at projektet har skiftet karakter undervejs. Der er heller ikke gæstetoilet i stueplanet i de første huse, for det havde arkitekten »glemt«, men han blev klogere undervejs i byggeriet.«

I parrets store dagligstue kan man på loftet se en svag antydning af omridset af en væg, der er blevet revet ned. Oprindeligt var huset tænkt med to mindre stuer – et herreværelse og en dagligstue, men arkitekten rev selv skillevæggen ned kort tid efter, at han var flyttet ind i huset, fordi det ikke fungerede.

»Det har i den grad været en brydningstid for folkene bag byggeriet, og de har skullet ændre projektet vildt fra det første hus blev bygget, og til det sidste stod færdig,« siger Claus Højlund Rasmussen.

På toppen af alle husene er der en stor tagterrasse, der går hele vejen rundt, og hver etage i huset har altan eller balkon.

»Vores hus lever meget godt op til funktionalismens idéer om sundhed, lys og luft. Der er ikke nogen særlig skrap skelnen mellem huset og haven. Når man står ude på tagterrassen, er man både en del af huset og haven.«

Selv om husene som nævnt ikke faldt i købernes smag i 30erne, ligger de i dag i det høje prisleje på det i forvejen dyre Frederiksberg.

»Da boligpriserne boomede kostede de omkring ti millioner, men i dag ligger de nok på syv-otte millioner kroner,« gætter Claus Højlund Rasmusen.

Det er parrets ambition at gå i gang med en større renovering af huset, når Claus Højlund Rasmussen går på pension.

»Men vi har ikke tænkt os at opgive vores trofasthed over for det originale,« siger han.

Og hans kone nikker bekræftende.

»Det er nemt at købe nyt, det er ikke nemt at få det originale tilbage.«

Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to, gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her

Se også:
Funkishuset fik sine farver tilbage

Funkisvillaens fantastiske forvandling

Funkis ved Furesøen

Myten om den hvide funkis