En skattekiste med småting

Arkitekt Sofie Ricard er en sand samler. Det ses tydeligt i hendes hjemmekontor, hvor væggene er dækket af billeder, farveprøver, bånd, perler og alskens andet nips, der både er til pynt og fungerer som brugbare inspirationskilder i Sofies arbejde.

Sofie Richard i sit kontor, der lige så meget fungerer som hobbyrum. Hver aften hygger hun sig med at arbejde på computeren eller går i gang med nye kreative sysler. Skrivebordet fra Ikea har fået en ny bordplade, som Sofie selv har malet marmoreringer på.<br>Foto: Jan Jørgensen Fold sammen
Læs mere

For fyrre år siden klistrede Sofie Ricards moster et storblomstret tapet op i sit påklædningsværelse, og for at fuldende floraen blev der syet et par gardiner med nogenlunde samme blomstermotiv. Da Sofie var lille, elskede hun at være i det blomstrede værelse, og den følelse holder stik den dag i dag, hvor huset er gået i arv til hende. Huset var oprindelig Sofies morfars hus, og hendes mor er opvokset i de lokaler, som Sofie og hendes mand nu bor i. Da de overtog boligen, lavede de en del om, men blomstertapetet fik lov til at blive siddende i det rum, som i dag er Sofies kontor. Og det kan næsten være det samme, om tapetet har blomster eller ej, for roserne er næsten ikke er til at fåøje på. Fra gulv til loft hænger et hav af familiebilleder, finurlige snore, sjove til-og-fra-kort, farverrige stumper og en mindre samling stråhatte hentet hjem fra rejser til udlandet.

»Når jeg ser et skægt kort, et flot billede i et blad eller får en perlekæde af et af mine børnebørn, så er det da synd bare at lægge det ned i en skuffe og glemme det. I stedet hænger jeg smukke, skægge og unikke ting op på væggen, så jeg både kan glæde mig over synet af dem og blive inspireret af de mange former, farver og mønstre i mit arbejde.,« fortæller Sofie, der trods de mange ting på væggen, i reolerne og på skrivebordet har fuldstændigt styr på hver eneste dims og bedyrer, at hun straks kan se, når nogen har nuppet et viskelæder.

Selv om Sofie whar kontor ude i byen, bruger hun sit hjemmekontor hver aften, hvor hun arbejder på sin bærbare computer, skriver breve eller kaster sig over en af de mange kreative sysler, som hun altid har gang i.

»Jeg er meget rastløs, og kan ikke stryge en skjorte uden at skulle lave noget andet samtidig. Jeg duer ikke til at sidde stille og se fjernsyn, så mit kontor bruger jeg i høj grad til at få afløb for min rastløse sjæl ved at være kreativ eller få noget kontorarbejde fra hånden. Mit kontor er også mit hobbyrum, og det bærer den sprudlende og kreative indretning jo også præg af«.

Et af de kreative projekter har de sidste par år været at tapetsere æsker. Ideen opstod efter flere års irritation over, at Kleenex partout skulle komme op af en grim æske. Sofie fik tapetseret en pakke til papirservietterne med et farverigt tapet, og resultatet blev beundret af familie og venner i en grad, så hun inden længe bød påæsker i flere størrelser og i et utal af forskellige tapetdesign. Æskerne er i dag så stor en succes, at de blandt andet bliver solgt gennem firmaet Daisy, der ejes af døtrene Rebecca Elgaard og Andrea Larsson. I det hele taget er alle Sofies fire døtre store fans af deres mors kreative talenter og store fans af hendes kontor.

»Mine døtre siger tit, at de vil arve mit rum. Og jeg forstår godt hvorfor. Det er en skattekiste af småting, som jeg har samlet gennem et helt liv«.