En legende er tilbage

For krenitskålefans, der endnu ikke har fået fingrene i de gamle skåle, er der godt nyt. Til september bliver skålen relanceret i nyt materiale og farver, men med samme design, som da den for første gang i 1953.

Civilingeniør Herbert Krenchels rette element var egentlig beton, som han skrev doktorafhandling om i 1963. Men det er som designer af det lille ikon, krenitskålen, han især er blevet kendt. I dag er den 86-årige ingeniør stolt over, at hans skål nu relanceres i melamin. Bag relancering står designfirmaet Normann Copenhagen. Skålen vil være i butikkerne fra septemberne, og prisen bliver 199 kr. Bestikket vil koste 129 kr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Normann Copenhagen

Herbert Krenchel kan ikke være andet end pavestolt. Det er efterhånden 55 år siden, at hans krenitskål og efterfølgende salatbestik blev designet og solgt i de danske butikker. Men interessen for skålen har de senere år været så overvældende, at marskandisere tager 3.000-4.000 kroner for en skål i god stand.

Derfor er timingen også helt rigtig, når designfirmaet Normann Copenhagen nu i samarbejde med Krenchel relancerer den populære krenitskål.

Den nye skål er godt nok ikke lavet af krenit, men derimod i det kvalitetsholdige og slidstærke plasticprodukt melamin. Men dens form og design, den skarpe kant, mat udvendig og skinnede på indersiden, er stadig det samme. Stilmæssigt har tiden dog sat sit præg på dette stykke klassiske design. Således er skålens originale farver ændret fra 1950ernes retroglade farvekombinationer til helt stilrene skåle i sort eller hvid.

Det er fascinationen af forskellige materialer, der i sin tid ansporede den dengang 30-årige civilingeniør, Herbert Krenchel, til at bruge sin viden om materialer til at designe en skål. Skålen blev til i samarbejde med hans ven Torben Ørskov, daværende direktør for firmaet Form & Farve, der efter en studietur i USA, havde erfaret, at salat var blevet det nye hit hos amerikanerne. Deraf fik vennerne inspiration til at lave både salatskål og -bestik. Herbert Krenchel forklarer:

»Idéen var at lave en smuk salatskål, der både var funktionel og delikat, og som passede lige så godt til køkkenet som til spisebordet. Tanken var at få materialerne til at passe så godt sammen som muligt.«

Krenitskålene blev fremstillet på en fabrik på Ryesgade i København, og herefter blev de kørt ud til den emaljefabrik, Glud & Marstrand.

»Først havde de en skinnende blank overflade, men det gik vi hurtigt væk fra, for det fik skålen til at ligne en billig sæbeskål,« fortæller Herbert Krenchel.

Faktisk var det lige ved, at skålen aldrig var kommet i produktion. Da Herbert Krenchel viste den frem til fabrikken, der skulle stå for produktionen, var svaret: »Kom tilbage med den, når den har en rullet og blød kant.«

Så tog Herbert Krenchel sin skål under armen, men kom tilbage med den efter noget tid, hvor han fik overtalt fabrikken til at producere den, uden at der var ændret ved designet.I 1950erne kostede skålene, alt afhængig af størrelse, omkring 24-30 kroner, og de var en stor succes i de danske hjem. Men produktionen stoppede i 1966, da fabrikkerne, som producerede dem, lukkede. Herbert Krenchel forsøgte at få flyttet produktionen til udlandet, men det var ikke muligt at få lavet skålene i samme kvalitet.

I mellemtiden havde skålen vundet en del internationale priser, blandt andet guld på Trienalen i 1954 i Milano. Herbert Krenchel mener, at en del af skålens succes ligger i dens internationale look og form.

»Inspirationen er hentet i Østens enkle formsprog, og salatbestikkets langtsomt tilspidsede skafter afspejler de traditionelle spisepinde.«

Men hvordan kan det gå til, at skålen stadig er så populær efter 55 år?

Svaret er ligetil: »Jeg tror, at skålen har fået succes, fordi den tilsyneladende passer lige så godt i 2008 som i 1953,« vurderer Herbert Krenchel, der i dag har rundet de 86 år.