Flot, men svært at indrette. Sådan opfattede Nina det hus, hun og kæresten Jørgen kiggede på, da de for nogle år siden var på jagt efter en fælles bolig. Ikke mindst den klodsede trappe til 1.-salen, der var placeret midt i husets stue, afskrækkede hende i den grad fra at sætte sin underskrift på slutsedlen. For den var dominerende og gjorde stuen svær at indrette.
»Det var, hvad man kan kalde en samtaletrappe - man kunne stå hele vejen rundt om og tale sammen på de store, brede trin,« siger Nina med et smil.
Kæresten kunne sagtens se, at der fandtes huse med en bedre rumfordeling, men havde alligevel en helt anden opfattelse af den arkitekttegnede villa fra 1980erne.
»Jeg var helt vild med huset og beliggenheden i nærheden af min søns skole og tænkte: Her vil jeg gerne bo. For jeg kunne se, at der var muligheder, men vidste bare ikke selv, hvordan det skulle indrettes for at blive ideelt,« forklarer han.
Det lykkedes Jørgen at overbevise Nina om husets potentiale, så de skrev under på slutsedlen i foråret 2004. Og da de var flyttet ind få måneder senere, gik de i gang med at kigge efter trapper, som ikke fyldte så meget i landskabet. De kom dog hurtigt frem til, at standardløsninger ikke passede til det 150 kvadratmeter store hus. Så efter at have læst en artikel om arkitekt Pernille Arends, der havde skræddersyet en trappe til en familie på Frederiksberg, besluttede de sig til at kontakte hende for at søge råd.
»Da Pernille kom, gik hun først rundt og var stille meget længe, og det - ved vi nu - er meget uvant for hende. Så udbrød hun: Jeg ved ikke, om huset her minder mest om Thylejren eller Christiania, for det er så utraditionelt, at det er svært at finde noget andet, der ligner,« fortæller Nina med et grin.
N
yt bryggers og skab
Men arkitekten genvandt mælet, og efter at have vimset rundt i en halv times tid havde hun verbalt flyttet rundt på både trappe og funktioner i huset. Hun skrottede idéen om, at trappen skulle være husets centrum. Den skulle flyttes fra midten af stuen over i hjørnet, og det gamle trappeløb skulle bruges til et bibliotekshjørne nederst og et walk-in closet i forbindelse med soveværelset på 1. sal.
Men hendes idéer gik længere end til trappen. Huset havde intet bryggers, men til gengæld en 25 kvadratmeter stor entré uden særlig skabsplads. Her foreslog Pernille Arends familien at dele rummet i to dele. I den ene del ved hoveddøren skulle der være et rummeligt, indbygget garderobeskab og i den anden ende et bryggers. Et forslag, som parret straks faldt for. Dermed var det tid til at planlægge, hvordan tankerne kunne realiseres og ikke mindst udformningen af den ny trappe.
»At finde frem til, hvordan trappen skulle se ud, var en lang, men meget spændende proces. Det skete i dialog med arkitekten. Vi var helt nede i detaljer som for eksempel om farven på fugerne skulle være gennemsigtige eller grå,« fortæller Nina.
Valget blev en let trappe i en konstruktion af stål med marmortrin og gelænder af ahorn. Den pryder nu et af husets fire hjørner. At få en arkitekt til at specialdesigne trappen og en stenhugger, smed, elektriker og fugemand til at skabe den, har ikke været en billig løsning. Omkring 125.000 kroner har den kostet, hvilket er omkring dobbelt pris af mange af de standardtrapper, parret kiggede på. Men Nina og Jørgen synes, at det har været pengene værd, ligesom de også mener, at de i alt 350.000 kroner er givet godt ud for at få en bolig, der fungerer meget bedre.
Så familien er glad for, at arkitekten tænkte i løsninger, der rakte ud over trappetrinene. Faktisk nåede de så langt, at køkkenregionerne er næste projekt for familien. Utroligt, hvad en ny trappe kan føre til, når man lukker en arkitekt indenfor sine døre.
