Det levende tag

Igennem en periode på godt 20 år er der forsvundet en million kvadratmeter stråtage fra danske huse, så der i dag kun findes godt 42.000 huse med stråtag herhjemme. Nu sætter et formidlingsprojekt fokus på det gamle tag, dets historie - og myterne om det.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ekstremt brandfarligt, og det er det dyreste tag, man kan vælge. Sådan lyder nogle af de gængse fordomme om stråtage, der måske har været medvirkende til, at antallet af stråtækte huse i Danmark er raslet ned, så der nu kun er godt 42.000 stråtækte huse tilbage her i landet.

Det er synd og skam, mener journalist og programredaktør i DR-Fakta Jørgen Kaarup Jensen. Siden han tilbragte tre år som tækkemand i sin ungdom, har han været fascineret af stråtagets »mystik, historie og imponerende evne til at være indbegrebet af skønhed, godt håndværk og danskhed.«

Derfor er han gået sammen med Fonden Realdania om et formidlingsprojekt med det formål at fortælle stråtagets historie, aflive myterne om det, og at få flere danske husejere og arkitekter til at vælge det.

Inspirationen til projektet kommer blandt andet fra Holland, hvor stråtage oplever et veritabelt boom: stadigt flere nye huse opføres med stråtag, og hollandske arkitekter nytænker stråtaget på måder, dets ophavsmænd for ca. 5.000 år siden nok ikke havde forestillet sig.

Projektet består af en informationsavis, der udsendes til alle landets ejere af stråtækte huse, en TV-udsendelse på DR1 og en bog med tilhørende DVD med bidrag fra blandt andre arkitekt og professor Johannes Exner og haveeksperten Søren Ryge Petersen.

Ikke overraskende er bogen en hyldest til stråtaget, der med Johannes Exners ord »som intet andet tag integrerer sig nænsomt og fint i landskabet«.

Herudover indeholder den også mængder af facts om stråtag, ligesom den beskriver stråtagets historie: Fra bondestenalderen over teglstenenes ankomst i Danmark i 1300-tallet, til industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet, hvor tagpladerne vandt indpas, og op til vor tid, hvor myten om brandfaren måske afholder nogle fra at vælge stråtag.

Myten stammer formentlig fra tiden, hvor man tækkede huse med det ekstremt brandfarlige halm og ikke som nu med tagrør. Selv med tagrør i stedet for halm tager det imidlertid kun ganske kort tid for et ikke-brandsikret stråtag at brænde totalt igennem, styrte sammen og udbrænde et hus helt med temperaturer på over 1.000 grader. Men en undersøgelse af samtlige brandskader gennem ti år hos forsikringsselskabet Topdanmark viser ifølge bogen, at stråtækte huse ikke brænder oftere end andre huse. Og hvis man vælger at brandsikre stråtaget, for eksempel med plader eller fiberdug under taget, kan skaderne ofte begrænses, fordi ilden ikke brænder igennem, inden brandvæsnet når frem.

Tilbage står, at det stadig er væsentligt dyrere at forsikre sit hus, hvis det har stråtag. Til gengæld giver flere af selskaberne så rabat, hvis huset er brandsikret.

En anden af myterne er, at stråtaget er den dyreste type tag, man kan vælge: Da priserne på stråtag varierer ganske betragteligt, er det svært at fastlægge en gennemsnitspris. Men ifølge bogen er naturskifer det suverænt dyreste tag, man kan vælge. På en delt andenplads kommer så herefter stråtaget og det sortglaserede tegltag.

En anden af jokerne ved stråtaget er dets levetid, der angives til at være alt mellem ti og 80 år, afhængig af tagets hældningsgrad, klima, træer i nærheden, fugt, rørenes kvalitet og en række andre faktorer, der er ved at blive kortlagt ved forsøg i den hollandske by Utrecht.

Til gengæld kan man så glæde sig over tagets aldringsproces, som Johannes Exner i bogen beskriver på en måde, så enhver ejer af et ældre stråtag i stedet for at græmme sig over forfaldet burde fryde sig:

»Mange tagmaterialer evner ikke at ældes smukt. Men stråtaget viser på alle tidspunkter, fra det nylagte strågule tag, gennem den fine grålige hovedperiode og til den sene grønne mosgroede højalder, at det magter at leve smukt helt igennem og slutte i sin egen aldrende skønhed. Først når taget er i decideret forfald, ja måske ikke engang på dette tidspunkt, betragter man taget lidt kritisk - og vemodigt.«


Bogen med tilhørende DVD »Det levende tag. Historien om stråtage og tækkemænd« er udkommet på DR Multimedie. Den er på 196 sider og koster 329. kr. Yderligere information: www.dr.dk/netbutikInformationsavisen »Det levende tag« er sendt til landets 42.164 husstande og sommerhuse med stråtage.TV-udsendelsen »Tækkekompagniet«, der er en beretning om tækkemand Mads Plith Christensen fra Mellerup i Østjylland, hans familie og hans arbejde, sendes på DR1 torsdag den 17. juniklokken 20.