Der er altid plads til én til

Markedet for sommerhusudlejning forventes at stige i år. Flere danskere vil leje luksushuse.

Selv om flere og flere tyskere gennem de sidste år har svigtet det danske marked for sommerhusudlejning, forventes antallet af udlejninger alligevel at stige i år. Danskerne selv er nemlig blevet flittigere til at tage i sommerhus. Derfor regner branchen med en stigning på tre pct. i år og ser derfor gerne, at flere vil leje deres fritidshuse ud.

Men det er ikke ligegyldigt hvilke slags sommerhuse. For nogle er mere eftertragtede end andre.

»Det er forholdsvis nyt. Men det er en klar tendens, at også danskerne nu er til det meres luksuriøse. Hvor de før var tilfredse med et standard sommerhus, vil de nu have spa og pool og i øvrigt alle de samme bekvemmeligheder, som de har derhjemme. Der skal være TV, DVD og netforbindelse.

Er det børnefamilier, er der krav om gode badefaciliteter og gode udfoldelsesmuligheder, enten fordi sommerhuset ligger lige ved en strand, eller fordi der er et aktivitetscenter i nærheden. Seniorerne efterspørger lange vandreture, golfbane og gourmetoplevelser,« siger Johan Norden, direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening.

Har man et ganske almindelig sommerhus, der ligger lidt inde i landet, kan det komme til at knibe med at få det udlejet.

»Vi oplever, at mange, der har standardhuse, trækker sig ud af markedet, fordi deres huse kun bliver udlejet tre uger på et år. Der er ikke mange af dem, men det er poolhusene, der er de mest udlejede. Det gælder året rundt.

Men beliggenheden er den absolut vigtigste faktor. Derfor kan et standardhus med den rigtige beliggenhed som regel altid udlejes,« siger Keld Mygind, Salgs og Marketingsdirektør, cofman.com, der er portal for 80 pct. af markedet for sommerhusudlejning.

Ikke alle hans kunder er medlem af Brancheforeningen.

»Men vi har nogle kvalitetskrav, bl.a. skal det juridiske være på plads,« siger Keld Mygind.

Men netop medlemskab af brancheforeningen kan betyde en del for forbrugerne.

Er bureauet medlem af Feriehusudlejernes Brancheforening, kan forbrugerne nemlig klage til foreningens ankenævn. Hvis ikke, er der kun civilt søgsmål, og det er der ikke mange, der har overskud til.

Men har man besluttet sig for at ville leje ud, og orker man ikke selv besværet, gælder det om at kontakte et bureau.

»Derefter vil en rådgiver fra bureauet komme og gennemgå sommerhuset. Her kan det godt være, at fritidshusejeren vil få at vide, at det vil være nødvendigt at opgradere sommerhuset. At det godt vil kunne betale sig at investere f.eks. 50.000 kr. Det er jo ikke så svært. Vi kender det selv. Har vi været på et trist og slidt hotel i udlandet, er det ikke der, vi kommer igen. På samme måde med et fritidshus. Det dur ikke længere at slæbe det gamle komfur med de rustne kogeplader fra lejligheden ud til sommerhuset. Der skal mere til i dag,« siger direktør Johan Norden.

Men før du overhovedet kontakter et udlejningsbureau, skal du gøre dig klart, hvor meget du selv har tænkt at bruge dit sommerhus. Vil du selv bruge det det meste af tiden og kun udleje nogle få uger, kan det måske betale sig selv at stå for udlejningen. Vil du kun bruge sommerhuset fire til fem uger og leje ud for resten, eller hører du til dem, der slet ikke vil bruge sommerhuset, kan det måske godt betale sig at kontakte et bureau.