Den maleriske have

I de bløde bakker ned til Lammefjordens strandenge ligger Malergården. Den var rammen om et helt liv for kunstnerfamilien Swane. Gården er nu åben for publikum, og det er en fornøjelse at besøge et sted, hvor helheden er tænkt og udført i en kunstnerisk ånd.

Buksbomhækkene omgærder den indre blomsterhave næsten som et bolværk mod omverdenen. De brede skarptklippede hække står som en stram kontrast til den omgivende »gamle have«, hvor linjerne er mere bløde og naturlige. <br>Foto: Maren Korsgaard Fold sammen
Læs mere

»Emigration«. Sådan kaldte maleren Sigurd Swane flytningen fra Hellerup til Plejerup i Odsherred. Det var i 1934, at familien købte et husmandssted ved Lammefjorden og besluttede at rykke fra Hellerup-villaen til et liv på landet. Og det var mere end bare en flytning, for det, familien ønskede at bygge, var intet mindre end et lille selvforsynende paradis. Helt fra grunden. Emigration var således ganske rammende for en så gennemgribende forandring.

Og immigrationen lykkedes, familien blev lykkelig i det selvskabte paradis i en ellers anspændt historisk tid. Familiens lille selvforsynende paradis var endda så selvforsynende, at børnene blev undervist hjemme og aldrig kom i den lokale skole. Gården var dog ikke et lukket land, men et gæstfrit sted, som gennem tiderne blev et fristed for mange kunstnere. De mange, der blev portrætteret af Sigurd Swane, boede desuden på gården, mens maleriet blev til. Det gav børnene en helt speciel kontaktflade til omverdenen.

Familien startede med at flytte ind i det eksisterende husmandssted, mens Malergården blev opført. Da den stod færdig i 1936, flyttede familien ind og rev det gamle sted ned. Malergården blev rammen om et langt og produktivt kunstnerliv, hvor Sigurd Swanes hovedinteresser var portrætmaleriet og landskabsmotiver.

I ethvert paradis er haven en central del. Haven på Malergården blev planlagt i en helhed sammen med gårdens bygninger. Det var Agnete Swane, Sigurd Swanes hustru, der var arkitekten bag bygningerne, mens haven var et fælles projekt.

Haveplanen omfattede gårdspladsen med valnøddetræet, en blomsterhave tæt på stuehuset og en mere naturlig frugthave længere ude mod øst. Dertil kom en stenhøj med en pragtfuld udsigt over både haven og fjorden. Blomsterhaven blev indrammet af en buksbomhæk, i en halvcirkel med hakker i, nærmest som en græsk meanderbort. Hækkens stramme form danner kontrast til det frie længere ude mod landskabet.

»Denne dobbelthed mellem det kantede og det naturlige spillede en stor rolle for Swanerne. Agnete var meget engageret i haven og passede den i mange år bl.a. i samarbejde med sønnen Henrik og datteren Gerda. I dag er Henrik stadig optaget af haven og tager del i pasningen,« fortæller museumsleder Jesper Knudsen.

»Haven er dannet i et samspil med det omgivende landskab. De mange sten, som findes på markerne omkring gården, er blevet brugt til gærder og belægninger i haven og endda blevet til byggemateriale i nogle af bygningerne. Familiens medhjælper, Larsen, der fra 1936 til ind i 40erne boede på gården, var dygtig til at bygge med sten. Og bl.a. stenhøjen i den østlige del af haven blev anlagt af Larsen i slutningen af 30erne.«

Havens blomster var i alle årene en vigtig inspirationskilde for familien. I de sidste år af Sigurd Swanes liv, hvor han var langt oppe i 80erne, malede han nogle meget fine, flygtige og friske blomstermalerier.

Agnete Swane malede også, men brugte også sine kreative evner på mange andre fronter. Hun kreerede intet mindre end en husvogn til familiens mange rejser, hvor de i lange perioder gennem 17 år opholdt sig i Portugal og Spanien. Danmarks første autocamper blev dermed bygget på Malergården, på ladet af en Bedford-lastbil! Vognen står i dag på museet på Egeskov Slot.

Malergården blev i 2004 overdraget til Odsherreds kunstmuseum som en delvis testamentarisk gave fra maleren Gerda Swane. Sammen med broderen Henrik skænkede hun desuden inventar og adskillige hundrede kunstværker til museet. Stedet åbnede for publikum i påsken 2005, og siden har der været ca. 18.000 gæster årligt. Her kan man opleve kunstnerhjemmets bygninger og haven, intakte, men tydeligvis præget af tidens tand. Det hele stort set indrettet, som det så ud gennem hele familiens liv på gården.

Museumsleder Jesper Knudsen bemærker, at det er vigtigt at bevare kunstnerhjem og åbne dem for offentligheden. Det giver en langt større forståelse for kunstnerens værker og personlighed.