1 VM husene og Tietgenkollegiet, begge i Ørestaden. Desværre nogle af de alt for få interessante boligbyggerier, der virkelig forsøger noget nyt, både socialt og arkitektonisk.
2 Begge byggerier har en slags social agenda eller eksperiment indbygget i arkitekturen. Titgenkollegiet er organiseret med alle fællesrum orienteret mod det fantastiske gårdrum, derved skabes der et intenst socialt miljø, i modsætning til de individuelle værelser, der alle er placeret mod den omkringliggende bebyggelse.
VM-husene arbejder med en transparens og individualitet, som ikke er set tidligere i dansk boligbyggeri og er en reflektering af, hvordan mange, især yngre mennesker, vælger at bo. Det er et fantastisk syn at tage derud om aften, når lyset er tændt i vinduerne,. Så står facaderne som en gigantisk sættekasse af liv, farver og særdeleshed individualitet skildret i udvalget af lamper, møbler og indbodesign.
3 Carlsberg-bydelen, tror jeg kommer til at sætte København på verdenskortet. Her arbejdes der med et højt ambitionsniveau for bæredygtigt byggeri, levende byrum og blandning af funktioner fra boliger til erhverv, kultur og forretningsliv. Bydelen har også en fantastisk mulighed for at udnytte de gamle smukke bygninger til nye formål, en bydel som jeg tror mange arkitekter utroligt gerne vil bidrage til i den kommende tid, det kunne jeg i hvert fald godt tænke mig. Jeg glæder mig også til at se VM-Bjerget i Ørestaden af tegnestuen BIG færdigt. Dette projekt forsøger at kombinere kvaliteten fra parcelhuskvarteret med byens tæthed, som vi kender det fra brokvartererne. Et kompakt byggeri med mange rumlige kvaliteter.
4 Vi skal til at udvikle bæredygtige boliger med et væsentligt højere ambitionsniveau end hidtil. De bæredygtige krav vil udfordre arkitekturen, vi vil i fremtiden se boliger, som vi i dag ikke kan forestille os. Det bliver en spændende tid, vi går i møde med store udfordringer og dermed også masser af potentiale for nytænkning.
5 Det kan undre én, at der i de sidste fem-otte års markante boligboom har været så langt mellem eksperimenterne og nyskabelserne. På mange måder var boligboomet i 60erne væsentlig mere eksperimenterende og skelsættende end det, der har været præsteret i de seneste år. Måske er det lige netop godt, at boligmarkedet sætter hastigheden ned, for at developere, kommuner og arkitekter kan reflektere over fremtidens boligbyggeri, således at kvalitet og innovation skærpes.
6 Jeg bliver nødt til at vælge tre projekter, som jeg ærgrer mig over ikke er blevet til noget endnu. For det kan nemlig stadig nås! Jeg så gerne, at Henning Larsens oprindelige plan til Dokøen var blevet realiseret – den oprindelige plan placerede to boligkarrér på hver sin side af Operaen. Hermed ville man opnå samme situation som man kender på den anden side af havnen, hvor Marmorkirkens enorme volumen og markante arkitektur er flankeret af smukt boligbyggeri, altså et monumentalt byggeri indsat i en bymæssig kontekst. Operaen står i dag i modsætning hertil, helt alene ude på Dokøen og skriger om hjælp, både arkitektonisk og bymæssigt.
Derudover så jeg gerne, at Erick van Egeraats Krøyers Plads-projekt var blevet realiseret. Jeg syntes det projekt var utroligt smukt og fortolkede på en ny og poetisk måde Christianshavn og de gamle pakhuse i Københavns havn.
Sidst, men ikke mindst, mener jeg, det er vigtigt at bakke op omkring de billige boliger i København. Det er så småt i gang, men der er lang vej endnu, før det virkelige betyder noget for byen. København skal være en by for alle, ellers bliver den forfærdelig kedelig, både for dem,der bor i byen og for dem der besøger den.
