Byhus med bådplads

På det yderste af Holmen i København bor 18 familier i et ombygget bådværft fra 1869. De kan praktisk talt hoppe fra deres baghave ned i de københavnske kanaler.

Hvis beboerne på bohlendachsvej får lyst til en sejltur, en dukkert eller bare at fodre en and, så har de mulighed for det hele i deres egen baghave. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

Selv fra køkkenet kan man se vandet. Jill Daniel står og maler bønnerne til kaffen.

»Vi har aldrig hørt til dem, som tænkte: Nå, det er bare en bolig. Vi har altid sat pris på at bo godt.«

Nok netop af den grund faldt hun og hendes mand, Willy Daniel, for huset på Bohlendachsvej i København med det samme, de så det. Dengang var det ét stort byggekaos, men for ikke så længe siden forlod den sidste gummiged og anlægsgartner området. Og denne morgen i december er her blikstille.

Det store, gamle bådværft, som ligger på Frederiksholm, er blevet skåret i 18 »skiver«.

Bygningen er 121 meter lang, og for syv år siden blevet den omdannet til 18 luksusboliger, som har baghave helt ned til vandet. Husene er smalle, men høje. Bygningen skulle nemlig i sin tid være høj nok til at rumme en båd med mast og det hele. Næsten, for oprindelig var der huller i taget, som det øverste af masten kunne stikke ud af. Men det var dengang, man stadig byggede både her på det yderste af Holmen i Københavns Havn.

Nu står der 18 forskellige efternavne på de 18 sorte hoveddøre. Foran hoveddøren har hver familie et lille frimærke af en forhave, hvor der ifølge planerne kun må vokse efeu.

Det er dog ikke alle, der helt overholder den regel. Huset er fredet, og når det gælder de udvendige arealer har beboerne ikke meget at skulle have sagt. Døre, vinduer og postkasser er således identiske, og parasollerne i baghaven skal også være hvide.

For enden af den store værftsbygning ligger Bohlendachhuset, hvor sangeren og komponisten Anne Linnet bor. Navnet Bohlendach kommer af husets specielle runde tagkonstruktion, som også kendetegner Københavns Hovedbanegård. Således har huset også givet navn til denne lille gade, Bohlendachsvej, hvor Jill og Willy Daniel bor i nummer 34. De købte deres 18. del af værftet tilbage i 1999.

»Vi var på vej hjem fra vores sommerhus. Min mand havde læst en artikel i Politiken om det nye byggeprojekt på Holmen, og vi besluttede at køre ud forbi på vejen hjem. Midt i byggerodet hang en stor plakat med et telefonnummer på. Vi huskede fire cifre hver og skyndte os hjem og ringede. Fem dage senere skrev vi under på en købsaftale,« husker Jill Daniel.

På det tidspunkt boede hun og hendes mand i en stor villa i Gentofte. Deres yngste barn, ud af i alt fire, var netop flyttet hjemmefra, så ægteparret havde brug for noget mindre.

I starten var Jill dog en lille smule skeptisk ved det ny hus.

»Vi tog herud en dag, og jeg satte en stige op til vinduet og kiggede ind. Og jeg tænkte, om man virkelig kunne bo derinde, det lignede mest af alt en elefantstald!«

Men det ændrede sig. Huset har fået indlagt en ekstra etage plus et loftsværelse, hvor Jills mand i dag har hobbyrum. Alligevel er der i stuen stadig omkring fire-fem meter til loftet. Huset er i alt 177 kvadratmeter, og det er nogenlunde det halve af det hus, parret forlod i Gentofte. Men prisen var den samme.

Bagvæggen i stuen består af store vinduer og en dør ud til terrassen og baghaven. Arealet, som i dag er baghaver, skrånede i sin tid, for her var slisken, hvorpå man skubbede de færdige både ud i vandet, når man skulle teste dem. Til hvert hus hører der en bådplads.

Sammen med en anden familie har Jill og Willy købt to kajakker, som de sejler i om sommeren. Nu ligger de på en tømmerflåde, som Willy har bygget. Det er også fra tømmerflåden, at de tager sig en dukkert i havnevandet om sommeren. Selv om man vist nok ikke må.

»Det kan man næsten ikke lade være med, når vejret er godt, og man bor lige her. Der kommer også mange unge mennesker og springer i vandet herfra,« siger Jill.

Et andet fast element om sommeren er de mange turbåde, som sejler rundt med turisterne i de københavnske kanaler. Hvert tiende minut sejler de forbi baghaverne.

»Nu er guiderne heldigvis holdt op med at tale om vores huse, når de sejler forbi. Det var ikke så sjovt at blive mindet om, hvad man havde betalt for sit hus hvert tiende minut,« griner Jill.

Nu synes hun kun, at det er hyggeligt med bådtrafikken. De 3,7 millioner, som parret betalte for huset for snart otte år siden, er ellers ikke noget at være ked af. I dag kan det nemlig sælges for omkring syv millioner, vurderer ejendomsmægler Jannick Christensen fra Home. Ligesom en håndfuld andre ejendomsmæglere i området, som Boligen har talt med, har Jannick Christensen ikke haft en af de 18 boliger til salg.

Derfor er det også meget svært at give et sikkert bud. Men netop det gamle bådværft er nogle af de allermest eftertragtede boliger på Holmen. Men selv om man måske ikke skulle tro det, så trækker det en smule ned, at huset ligger på Holmen.

»Det er fordi, man skal ud på en stor omvej for at komme derud i bil. Selv om det ligger midt i byen, så er det alligevel lidt for langt ude,« siger Jannick Christensen.

At beboerne i det gamle værft bor lidt tæt, trækker også en smule ned. Det, der til gengæld giver priserne et nyk op, er bådpladsen, som hører med til grunden og naturligvis udsigten og de smukke omgivelser ved vandet. Noget som Jill og de andre beboere også sætter stor pris på:

»Vi lever udenfor om sommeren. Det er fantastisk hyggeligt. Så går vi rundt til hinanden og drikker et glas hvidvin. Når sommeren er ved at være slut, tager vi alle sammen på en udflugt. Når efteråret kommer, holder vi os lidt for os selv. Og ved det første forårstegn, så vælter vi ud igen,« fortæller Jill om årets rytme på Bohlen-dachsvej.

Selv om huset kun ligger fem minutter på cykel fra centrum, så er her mere fredeligt end i det villakvarter i Gentofte, hvor parret kom fra.

På spørgsmålet om, hvad der er det værste ved at bo netop her, bliver Jill Daniel stille. Hun kan ikke komme i tanke om noget. Til sidst siger hun med et grin, at det eneste, hun savner, er en ordenlig ostehandler. Og med det som største problem, bliver hun enig med sig selv om, at der ikke er noget galt med at bo, hvor hun gør.

»Jeg flytter heller ikke gerne herfra igen.«