Brian Rasmusen

»Som arkitekt lærer man at give svar på et ønske, og det har jeg særligt draget fordel af med en af mine kunder, som præsenterede mig for et katalog med smedejerns-lamper med krummelurer. Jeg fik et chok!«

Designer og arkitekt Brian Rasmussen bor til daglig i Venedig med sin italienske kæreste og parrets søn. Lige nu er han på ferie hos sine forældre, der ejer et eksemplar af sønnens to lamper, Black Sun og White Sun. Lamperne i kulfiber er produceret af det italienske firma Karboxx.<br>Foto: Benita Marcussen m.fl. Fold sammen
Læs mere

»Buongiorno sono Brian Rasmussen.«

Utallige gange har arkitekt Brian Rasmussen præsenteret sig selv over for producenter rundt omkring i Italien for at byde ind med sine kreative evner inden for lampedesign. De første fire år, efter han flyttede til landet, var det dog uden det store held. Her talte han med den ene sekretær efter den anden, der nægtede at stille ham igennem til designchefen med den begrundelse, at firmaet jo ikke kendte ham. Men i 2004 kom gennembruddet for den tidligere Ringsted-borger. Han vandt en stor designkonkurrence, og nu har italienerne set lyset i den 33-årige dansker, hvilket kunne konstateres ved den store møbelmesse i Milano i foråret. Her var hele fire af hans lamper repræsenteret.

Brian Rasmussen er uddannet bygningsarkitekt fra Kunstakademiet i 2000. Umiddelbart havde han ikke planer om at beskæftige sig med andet end bygninger, da han efter sin eksamen drog med sin italienske kæreste til Venedig. Her levede han af at tegne huse til både danskere og italienere. Men han havde en svaghed for lamper og besluttede sig for tre år siden til at deltage i en prestigefyldt konkurrence, hvor han løb af med førstepladsen, Targetti Light Art Award.

»Lampefirmaet, der stod for konkurrencen, fik retten til at producere min lampe, hvis de mente, at der var økonomi i det. Men den var 1,20 gange 1,20 cm stor i plexiglas, vejede 70 kilo, kostede mere end 20.000 kroner og var snarere et lysmaleri end en lampe. Så firmaet konkluderede, at der ikke var marked for den og derfor blev den aldrig sat i produktion. De lavede kun en prototype, som til gengæld har rejst rundt på udstillinger verden over,« fortæller Brian Rasmussen i telefonen fra sit kontor i Venedig.

Men selv om lampen ikke blev produceret i mere end ét eksemplar, kunne danskeren godt bruge sin førsteplads konstruktivt. Den gav ham opmærksomhed som lampedesigner i hans netværk og var en reference, der åbnede døre.

»Blandt andet satte en medarbejder i kopifirmaet, hvor jeg kopierer mine tegninger, mig i forbindelse med en lampeproducent. Og gennem krogede bekendtskabsveje lykkedes det mig også at komme i kontakt med andre producenter, og pludselig var det muligt at få det legendariske møde,« siger arkitekten, der blandt andet arbejder med kulfiber, plast og krystal.

En del tegninger og møder senere lykkedes det ham for alvor at sparke døren ind til tre lampeproducenter med meget forskellige profiler.

»Jeg arbejdede som en sindssyg for at præsentere mine lampeforslag, og al arbejdet, indtil producenten sagde ja, var gratis. Jeg tegnede alle modellerne i 3D på computer, og samtidig lavede jeg adskillige modeller i pap eller plastic med pærer, så kunderne kunne se, hvordan lyset ville falde. Samtidig var det en hjælp til mig selv. Jeg har konstateret, at jeg altid opdager et eller andet nyt, når jeg står med en model frem for en tegning,« fortæller Brian Rasmussen, der i dag taler næsten fejlfrit italiensk.

Alt imens han knoklede med lamper, havde han også gang i nogle byggesager for at hive nogle penge hjem til sin kæreste og deres lille søn. Men selv om han brugte og stadig bruger en stor del af sin tid som lysdesigner, opfatter han alligevel sig selv som arkitekt med stort A.

»Som arkitekt lærer man at give svar på et ønske, og det har jeg særligt draget fordel af med en af mine kunder, Evistyle, som præsenterede mig for et katalog med smedejernslamper med krummelurer. Jeg fik et chok!. Men firmaet, der solgte mest på det østeuropæiske marked og i Mellemøsten, ønskede at brande sig på en ny måde, og det blev så mit udgangspunkt, da jeg skulle designe,« siger Brian Rasmussen.

Brians succes i Italien, har dog endnu ikke smittet af i Danmark, selv om han har gjort en stor indsats for at vise sine talenter på det hjemlige marked. Nu har han nærmest opgivet, selv om det på et tidspunkt så meget lovende ud. Blandt andet havde han designet en gadelampe til sin fødeby, der var tæt på at blive sat i produktion hos Louis Poulsen. Men så blev både nogle nøglemedarbejdere i lampefirmaet og politikere i Ringsted Kommune udskiftet og projektet lagt på is. Lige nu har Brian Rasmussen dog indledt en dialog med den nye borgmester om at arbejde videre med sin lampe, men han kan ikke komme ind på de nærmere detaljer, da projektet er under udvikling. Uanset hvad der sker, så har udlandsdanskeren dog allerede opnået en særlig status i sin fødeby.

»Byen har udnævnt mig som et godt eksempel på en borger, som klarer sig godt ude i verden, hvilket er lidt komisk.«

Og med æren i Ringsted og al den italienske medvind kan man kun håbe på, at danske lampeproducenter for alvor spotter den danske arkitekts evner for lys.