Beskæring i august

Beskæring af træer hører det tidlige forår til, mener de fleste. Men faktisk er august det mest oplagte tidspunkt til den slags havearbejde. Så frem med grensaven nu.

Hvor gren og stamme mødes, ses grenkraven som ringformede fortykkelser. Den kan være mere udviklet end her. Stammen er en del af en avnbøgehæk, og denne stamme skal vokse ovenud af hækken - og befries for sidegrene. Fold sammen
Læs mere

Beskæring hører traditionelt til i årets begyndelse i månederne februar, marts og april. Sagen er imidlertid den, at kunne træerne bestemme, ville de uden betænkning foretrække at komme under saven i sommermånederne og allerhelst august!

Træerne har som bekendt intet at skulle have sagt, derfor beskæres der flittigst i de måneder, hvor der er tid! Når kommunerne har kørt sneplov og andet vintergrej i garagen, tages savene frem, så beskæringen kan klares, inden græsslåmaskinen skal i brug. Anderledes kan det næppe gøres, og træerne klarer sig endda!

I haverne er det oplagt at gøre det allerbedste for træerne. Når sommerbeskæring er det bedste, hænger det sammen med det faktum, at træerne er i vækst, fulde af energi og ikke i dyb hvile, som om vinteren. Når træet såres/beskæres iværksætter det straks en nødplan. Træet er til en vis grad i stand til at lukke af mellem det gamle sårede ved og den nye vækst. På den måde kan råd og svamp stoppes inde i selve træet. Beskærer man træerne i august måned i stedet for juni og juli, undgår man tilmed, at de straks sætter en masse erstatningsskud, som det sker ved beskæring i forår og midtsommer.

I virkeligheden er sommerbeskæring også langt sjovere, mere inspirerende, og udfordrende for havepasserens skabende kreativitet. Beskæring af nøgne træer om vinteren giver ikke mulighed for at se, hvad det hele ender med, som ved beskæring af træer med løv. At beskære nu kan give en virkelig aha-oplevelse!

Aha er præcis ordet, der kommer på læben, når eksempelvis et løvtræ stammes op. Når man saver de nederste grene på stammen af, kan man blive ganske overrasket over at genopdage, hvor smuk stammen er. Endnu mere overrasket kan man blive ved at opdage, at haven med denne beskedne indsats får et helt nyt udtryk. Måske dukker der nye udsigter op, med nye kik ind under det opstammede træ. Haven får ekstra dybde. Det kan igen afføde nye ideer. Måske er det i skyggen bag træet, at det nye hortensia-bed skal anlægges. Med beskærersav og -saks i hånden er man ikke bare havemand, men også arkitekt med mulighed for at skabe noget dejligt, lige på stedet. Gå varsomt frem. Ikke alle træer skal nødvendigvis stammes op. Nogle er måske smukkest med løv til jorden, andre dækker for noget grimt bag træet, og atter andre skal beholde løvet for at give den nødvendige læ. Havedagen med saven skulle jo nødigt ende som en uha-oplevelse.

I gamle haver kan det være nødvendigt at fælde træer for at skaffe lys og luft til haven. Dog er det altid værd at overveje, om der er andre løsninger. De gamle træer giver skønhed og miljø i haven. En opstamning vil ofte give så meget lys, at en fældning ikke bliver nødvendig. Store blomsterbuske kan fylde meget i gamle haver. I stedet for straks at fælde, så brug en eftermiddag på at stamme de fem til ti største grene op i passende højde. Det kan blive et unikt kunstværk, som ingen andre har magen til.