Vore forfædre, der levede før det elektriske lys blev opfundet, tilpassede livet i forhold til Solens rytme og sov op til 12 timer i døgnet i de mørke vintermåneder.
I dag indretter vi os ikke efter Solen, men det burde vi måske. Elektricitet har gjort det muligt at forlænge dagen til langt efter solnedgang, og det kan være praktisk, men ikke nødvendigvis godt for krop og psyke.
I den mørke tid har vi nemlig et større søvnbehov, mener Jan Ovesen, søvnspecialist og direktør i søvnlægecentret Scansleep.
»Hormonet melatonin udvikles om natten og bedst i mørke, og når man har meget af det i kroppen, er man træt. Lys nedbryder stoffet, og derfor bliver vi trætte, når vi udsættes for mindre lys,« forklarer Jan Ovesen, og giver følgende råd:
»En halv times ekstra søvn om vinteren kan redde de fleste fra en søvndepression, som betyder, at man blandt andet er mere irritabel og tænker langsommere.«
Lyset påvirker ikke bare vores søvnbehov. Undersøgelser viser f.eks., at variationer i lysets niveau, farve og retning har stor indflydelse på menneskers velbefindende, motivation og funktionsevne.
Den amerikanske arkitekt og forsker Lise Heschong har stået bag en undersøgelse, som dokumenterer sammenhængen mellem indeklimaet i skoler og elevernes præstation. 9000 elever deltog i undersøgelsen, som viste, at børnene i de klasselokaler, som havde mest dagslys, læste 26 procent hurtigere og regnede 20 procent hurtigere end børnene i klasselokaler med mindst dagslys.
Hvem kender ikke også fornemmelsen af nedtrykthed på en grå og kold novemberdag og den spontane følelse af glæde på en varm og lys sommerdag. Det er bevist, at dagslys har en stor indvirkning på vores humør, hvilket også bekræftes af, at depressioner oftest opstår efterår og vinter. Såkaldte vinterdepressioner manifesterer sig ved, at vi er trætte, mere triste, irritable samt spiser og sover mere. Forskere har fundet ud af, at disse symptomer optræder hyppigere, jo længere man fjerner sig fra ækvator. Sådanne depressive tilstande kan i nogle tilfælde behandles, simpelthen ved at patienten udsættes for et kunstigt lys, der minder om sollys, såkaldt lysterapi.
»En vinterdepression forårsages af, at der er mindre lys om vinteren, man kommer under den grænse, der er for at opretholde en normal døgnrytme. Hos nogen udløser det simpelthen en depression, når vi kommer ned på de lysmængder,« siger Klaus Martiny, ph.d. på psykiatrisk hospital i Hillerød.
Ikke alle eksperter er dog enige med Klaus Martiny:
»Jeg vil kalde mørketidsdepressioner for en amerikansk opfindelse, som med tiden er blevet et modeord,« har professor i psykiatri ved Universitetet i Tromsø, Vidje Hansen, udtalt til den norske avis Aftenposten.
Han har undersøgt humørsvingningerne hos befolkningen i to byer med vidt forskellige lysforhold, nemlig Tromsø i det nordlige Norge og Ferrara i Italien, og fandt frem til, at depressioner i lige så høj grad skyldes kulde og nedbør som mangel på lys. Der er dog generelt bred enighed blandt forskere om, at mangel på lys har negative virkninger, men det kan for meget lys også have.
Lys om natten øger risikoen for brystkræft og muligvis også andre former for kræft. En undersøgelse, Kræftens Bekæmpelse har lavet, viser, at mennesker, der udsættes for lys i nattetimerne, har et lavere indhold af melatonin i kroppen, som har vist sig at beskytte mod kræft. Lyset fra gadelamper gennem et vindue kan være nok til at mindske indholdet af søvnhormonet i kroppen, oplyser Kræftens Bekæmpelse.
Mennesket har altså både et psykologisk og biologisk behov for både lys og mørke. Et behov, som ikke nødvendigvis tilgodeses af indendørs arbejde og elektricitet. Nogle virksomheder er derfor begyndt at kopiere Solens gavnlige effekter til indendørs belysning i for eksempel kontorbygninger. Men kan man erstatte dagslys med kunstigt lys?
»Nej, endnu ved man ikke helt præcist, hvordan belysningen bedst kan tilgodese vores biologiske behov, men vi ved, at dagslys har stor betydning,« siger Jens Christoffersen fra Statens Byggeforskningsinstitut, som har forsket i forskellige former for indendørs belysning.
Jens Christoffersen påpeger, at vi i gennemsnit befinder os indenfor i mindst 80 procent af døgnet. Hans gode råd er derfor, at man skal gå en tur midt på dagen – f.eks. i frokostpausen – for at få nok lys.
