Arkitektfirmaet C.F. Møller

Lone Wiggers, arkitekt og partner hos C.F. Møller, som i de senere år bl.a. har markeret sig med boligbyggeriet Nordlyset i Frihavnen og karréen Østerbrogade 105, København, Siloetten i Løgten ved Århus samt Fjordbyen i Haderslev Havn.

1 Tietgenkollegiet og Wennberg Siloen på Islands Brygge.

2 Tietgenkollegiet er et afslappet, smukt og klassisk idémæssigt »robust« design. Det er en slående enkel idé at favne det sociale liv og fællesskab med cirklens rum og alligevel give identitet og individualitet til den enkelte med box-facaden.

Wennberg Siloen har gjort en forskel, fordi den viste, at vores funktionstømte bygningsmasse – selv i form af specialkonstruktioner som siloer – kan gendannes til nye funktioner med større originalitet og i dette tilfælde boligkvaliteter end konventionelt boligbyggeri, samtidig med at industrihistorien bevares. Arkitekt Tage Lyneborgs fine udnyttelse af plangrundlaget har skabt et forbillede for silo/boligombygninger i mange af vores havnebyer siden.

3 Det bliver sjovt at se, hvordan BIG’s kombinerede p-hus/bjergbolig-projekt i Ørestaden vil komme til at se ud og fungere.

4 Energibesparende og -producerende byggerier vil komme meget stærkt på dagsordenen. De nye bygninger vil være mere kompakte og amorfe med indbygning af energiproducerende bygningsdele som solcelleanlæg og vindturbiner. Også materialerne vil skifte karakter i takt med, at leverandørerne udforsker det energioptimerede potentiale i både tunge og lette byggekomponenter.

Nano-teknologisk miksede kompositprodukter med særligt energirigtige egenskaber vil vi se på lidt længere sigt, altså nye ukendte byggematerialer vil vinde frem. Meget spændende!

Boligens indretning vil fortsætte i retning af en klar opdeling mellem boligens store fælles sociale rum og de individuelle personlige rum. Endvidere er rummelige altaner kommet (igen) for at blive. Der vil fremover fortsat være fokus på boligens klimaskærm/facade, da der fortsat stilles større og større miljømæssige og funktionelle krav til disse.

Endelig bliver tilgængelighed for alle forsat et stort buzzword nu også med fokus på fællesarealerne ude som inde. Fælleshusene i boligbebyggelserne vil komme igen f.eks. i ældre/seniorboliger, hvor det – mod betaling – vil blive muligt at modtage alskens serviceydelser fra spa over lægetilsyn, vinkælder, skjortevask til take-away økologisk aftensmad i portionsanretninger.

5 Den er jeg desværre nok enig i. Der er naturligvis undtagelser, men generelt er eksperimenterne udeblevet. Det er meget ærgerligt, når så store værditilvækster har været i spil i dette historiske opsving. I stedet har vi fået meget moderne byggeri, hvor det ikke er øget kvalitet i byggematerialer og håndværk eller ny original byggeteknik, der har domineret udviklingen, men snarere salgsargumenter og ejendomsmæglere. I hovedstaden har det dog også haft en betydning, at de stigende grundpriser har flyttet mange penge fra anlæg til grundanskaffelse.

6 Erick van Egeraats boliger på Christianshavns Nordatlantiske Brygge. Det var en fin moderne fortolkning af vores kulturelle arv fra pakhusene i Københavns Havn. Husene kunne godt have været opført fem etager lavere og stadig have den arkitektoniske skønhed og idémæssige kraft. Der var netop hér god plads til at komme på visuel afstand, da de lå ud til et stort vandrum i havnen – og mod byen at gendanne en historisk tæthed.

Generelt må byens høje huses placering nøje vurderes fra sted til sted, men dér mener jeg, byen godt kunne tage imod og medvirke til at iværksætte en tiltrængt byudvikling af et grimt og kedeligt hjørne af det ellers smukke Christianshavn.