Altan med jordforbindelse

Stuelejligheder bliver ofte snydt, når ejendommen skal have altaner. Sådan gik det ikke for Kirsten Moldam på Frederiksberg, der sammen med et altanfirma fandt til en ideel løsning.

Foto: Benita Marcussen Fold sammen
Læs mere

Beboere i stuelejligheder kan let komme i klemme, når en ejer- eller andelsforening beslutter at sætte altaner op. Det er som regel svært at give dem et tilsvarende areal nær jorden, og tilbage står så kun ulempen ved at få skygge fra overboens altan.

Sådan gik det heldigvis ikke på Frederiksberg, da en andelsboligforening ønskede at sætte svævende kvadratmeter op over hele linjen. Et altanfirma fandt nemlig frem til en fin løsning, der tilfredsstillede alle beboernes ønsker også dem i stuen.

Altanprojektet startede i det små for nogle år siden, da en gruppe beboere fik lyst til nogle ekstra kvadratmeter i fri luft. De spurgte derfor resten af beboerne, om de var med på idéen. Men her var Kirsten Moldam i stueetagen umiddelbart lidt skeptisk.

»Jeg var nervøs for, om det kunne lade sig gøre at få nye altaner til at passe til den gamle ejendom. Og desuden protesterede jeg over at få en altan, der svævede en halv meter over jorden. Det ville se vanvittigt ud, og samtidig ville der samle sig skidt indenunder,« siger Kirsten Moldam.

Hun og forgangsmanden for projektet talte sammen, og de funderede over, om det var muligt at få en altan i jordhøjde. De kontaktede derfor firmaet altan.dk, som de allerede var i dialog med, og firmaet bekræftede, at de godt kunne udforme nogle særlige altaner til de to beboere i ejendommens stueetage. Kort tid efter sendte de et oplæg, som blev vel modtaget af beboerne, fordi altanerne var udformet i samme materialer og stil som de øvrige og passede godt til bygningen. Firmaet medsendte samtidig en kalkule for projektet. Den viste, at det kostede i alt omkring 100.000 kroner for hver altan, hvoraf over 20.000 kroner gik til at få muret store jerndragere ind i muren for at understøtte altanerne oppe i ejendommen. Understøtningen var dog ikke nødvendig til altanerne i stueetagen, hvor der foruden Kirsten Moldam også boede en anden familie.

»Derfor foreslog jeg, at vi i stedet for at betale mindre i stedet fik lidt ekstra plads. Vi blev enige om, at vi fik ti kvadratmeter, mens de øvrige altaner er på seks,« siger Kirsten Moldam, der kalder sin ny altan for »parken«.

»Jeg har tidligere boet i hus med have, og nu føler jeg, at jeg har fået have igen, bare med den store fordel, at jeg slipper for at slå græs og klippe hæk. Hvis jeg har brug for at være havemenneske, kan jeg lige nippe en rose.«

Selv om Kirstens lille oase kun har stået færdig i et par måneder, bliver den allerede brugt flittigt, både når hun er alene og har gæster. På denne sensommermorgen ligger bagerposer med brød klart på køkkenbordet, og grøntsagerne er købt ind, for der både kommer gæster til frokost og middag. Og de skal naturligvis sidde i »parken«.

Tidligere brugte Kirsten Moldam de fælles havemøbler i gården, der nu står tomme hen. Sociallivet er stort set forsvundet fra gården, hvilket er den eneste ulempe, beboeren kan komme i tanke om. Men det overskygger dog på ingen måde glæden ved investeringen.

»Der gik ikke to dage fra altanerne blev sat op, til folk fik dem møbleret, og de bliver brugt flittigt. Hen under aftenen kan man høre en klirren af glas og tallerkener iblandet glade stemmer. Folk taler stille og roligt, så det generer på ingen måde,« siger Kirsten Moldam.