Engang var her kun industri, men de senere år har området omkring Siljangade på Amager gennemgået en forvandling. Kreative selskaber er flyttet ind, og overalt i gårdmiljøerne summer det af byggeaktivitet. Allerinderst i gården til Siljangade 1 er Wulff Morgenthalers nye studio netop blevet færdigt. Designer Amanda Hurup har knoklet med det siden maj og viser stolt rundt i rummet, der da også imponerer fra første øjekast.

Ovenlysvinduer sørger for, at storrumskontoret er badet i lys, en klar epoxy giver kik til det gamle cementgulv og en væg af gamle vinduesrammer danner overgang til et stort mødelokale.

Møblerne, der alle er enten designet eller re-designet af Amanda Lilholt Hurup er stilrene, men med et væld af abstrakte detaljer: Reoler sat sammen af firkantede flader i forskellige størrelser, med rum der skiftevis åbner og lukker, gør én nysgerrig på indholdet, en knaldgulv sofa lyser op, mens hyggelige loungemøbler i stål og grå uld sørger for, at der er plads til at slappe af fra skrivebordet og tale mere intimt.

De stilrene møbler får humoristisk kontrast af pink uldtråd i en grøn plante, et gammelt maleri fra en direktionsgang, der har fået et tredje øje i panden, og et køleskab, hvis ordinære hvide overflade er blevet overmalet med en bred sort tusch i Anders Morgenthalers karakteristiske streg.

Kort sagt: her er både plads til stil og personlighed. For enden af rummet hænger grønne planter i altankasser – tilkoblet et selvvandingssystem. Planterne er nøje udvalgt efter deres evne til at rense luften.

»Mekanisk udluftning er noget skidt, det gør luften tør,« forklarer Anders Morgenthaler. »Planter er meget bedre til at rense luften, kombineret med almindelig udluftning. Især indendørs efeu fanger toksiner i luften. NASA eksperimenterer faktisk med at prøve at installere planter som hurtigløber, guldranke og efeu på rumstationerne.«

Fra kontor til kreativ »legeplads«

Wulff Morgenthaler er efterhånden blevet et internationalt brand, der under navnet Wumo leverer striber til blandt andre Washington Post og New York Times udover hjemlige Politiken. Og et internationalt brand kræver internationale omgivelser.

»Vi havde oplevelsen af, at når vi sad i et almindeligt kontor, var der sådan en stemning af, at det bare var en vare, vi solgte. Vi ville gerne have et kreativt rum, hvor man får energi af bare at være til stede,« siger Anders Morgenthaler. »Et kreativt powerhouse, der repræsenterede os og som kunne besjæle og ikke afsjæle vores kreative virke – og så skulle der være plads til egoet.«

Grundtanken i projektet var kreativitet og bæredygtighed.

»Jeg prøver at være så bæredygtig og så moderne som muligt i alt, hvad jeg foretager mig. Derfor fik jeg ideen om, at få fat i en designer og sige: »Vi har det her beløb, og du skal gøre det så bæredygtigt som muligt«. Og så se, hvad der kom ud af det.«

Valget faldt på Amanda Lilholt Hurup, der går på sidste år på Kunstakademiets Designskole. Anders Morgenthaler havde fulgt hende på Instagram og købt en af hendes reoler i bambus. Han var begejstret for hendes intuitive tilgang til design, hvor hun i designet af reolen har gået dekonstruktivistisk til værks og brudt projektet ned til flader, som siden blev samlet til abstrakte former, før hun overhovedet begyndte at tænke i funktion. Modsat mange andre designere.

»Jeg synes, det hæmmer formsprogsprocessen, hvis man tænker funktion ind for tidligt. Ved ikke at tænke på funktion før helt til sidst i processen og i stedet arbejde helt abstrakt med et begreb, åbner jeg op til designprocessen,« som hun forklarer. Derudover arbejder Amanda Hurup i naturmaterialer som linoleum og bambus, hvilket også passede perfekt til kontorprojektet, hvor grundpræmissen drejede sig om bæredygtige materialer.

Et atypisk design job

Derfor var Amanda Lilholt Hurups signaturtræ bambus udskiftet med eg og bøg, som hun fik fra Junckers gulve, der er kendt for omfattende kvalitetskontrol, der betyder, at træ med knaster og andre skønhedsfejl bliver sorteret fra.

Derudover har hun fået uldrester fra Gabriel og læder fra Læderiet APS – selv kontorkopperne er anden sortering fra Playtype. Bordplader og andre flader er lavet i linoleum, der er et naturmateriale og meget holdbart, fordi eventuelle ridser kan poleres op med linolie.

»Processen har været helt modsat af, hvordan jeg normalt plejer at arbejde. På Designskolen går vi meget op i gode materialer, høj kvalitet og lækre løsninger. Vi bestiller det dyreste egetræ uden knaster. Så det var en enorm udfordring at finde ud af, hvordan jeg fik mest muligt ud af de ting, jeg havde.«

»Jeg har stået og sorteret kæmpe containere med træ for at finde de bedste stykker, brugt timevis på at lime små stave sammen og arbejdet med at finde ud af, hvordan man vender træ med knaster, så det bliver så stærkt som muligt. Men det har også været sindssygt fedt at arbejde med årer og mønstre og knaster, for hvis man har et nogenlunde intelligent øje, kan man stykke det sammen, så det får et spil, som andet træ ikke får.«

Alle møbler i kontoret tager udgangspunkt i hendes eget designkatalog, ikke mindst den reol, Anders Morgenthaler oprindeligt købte, der viste sig at passe perfekt til at blive lavet af resttræ.

»Den består af mange størrelser flader i forskellige typer træ, så man har ret store muligheder for at kunne bruge rester. På den måde er det et godt design til hele det her koncept.« Den er blevet videreudviklet til en skænk og små sideborde, og variationsmulighederne er i princippet uendelige, fordi Amanda Lilholt Hurup selv har stået for det praktiske arbejde.

»Du er nødt til selv at gå i værkstedet, for der sker sindssygt meget, når du får det op i 1:1, og det led springer du over, hvis du bare sender din tegning til produktion. Alle de skæve, sjove og nye tiltag kommer først, når du står med tingene. Desuden er der en stor tilfredsstillelse ved at have lavet det hele fra A – Z.«

»Hvis jeg havde sendt tingene til produktion, ville jeg have sendt 30 procent tilbage, fordi det ikke var godt nok – det er meget normalt. Jeg vil hellere producere det hele selv,« siger Amanda Lilholt Hurup, der også godt kan lide den fleksibilitet, det giver. »Hvis nu vi finder ud af, at en skænk skal være en halv meter længere, så bliver den bare det. Det hele kan blive skræddersyet på en anden måde, når man laver det selv.«

Genbrug, der ikke ligner genbrug

Ud over reoler og skænke har Amanda Lilholt Hurup selv designet sofaer og loungestole, der er varianter af en loungestol, hun i forvejen havde designet, omformet så de passer til rummet og den funktion, de skal have i det.

Derudover har hun re-designet 15 eksisterende skriveborde ved at give dem nye bordplader i linoleum og spraymale stellet sort. Et par tiloversblevne pendler fra Muuto, der ikke passede ind i et rum med ovenlys, er blevet til skulpturelle standerlamper ved hjælp af bøjede metalrør.

»Det er sådan en ting, der kun kommer til at være her. Normalt ville jeg aldrig drømme om at tage en Muuto-lampe og lave den om, det er helt imod mine principper. Man laver sine egne ting! Men det har været fedt at blive tvunget til det, fordi alt skulle udnyttes. Det samme med hæve-sænkebordene. Det har været noget med at tænke, hvordan man kunne få det bedste ud af det og skabe nye koncepter.«

Alt er så vidt muligt genbrugt, men på en måde, så det ser nyt ud. Det har været vigtigt for Amanda Lilholt Hurup, at det ikke blev 1:1 genbrug, men re-design, skabt til rummet.

»Man kan jo godt gradbøje genbrug. Genbrug behøver ikke at ligne noget, du har taget op af containeren og sømmet sammen. Jeg synes godt, man kan tage det op på et lidt højere niveau og gøre det delikat og lækkert, selv om det ikke har kostet ekstra ressourcer.«

Møblerne er designet af Amanda Lilholt Hurup, du kan bl.a. følge hende på Instragram (@amandalilholt), hvor du også kan gå på opdagelse i hendes øvrige designunivers.