Volvo tager kampen op mod Tesla

Volvo-gruppen dedikerer sin hustuner Polestar til at lave stærke elbiler, som kan konkurrere med Tesla, Audi og Mercedes-Benz. Administrerende direktør er Volvos chefdesigner Thomas Ingenlath

Polestars logo kommer til at pryde selvstændigt udviklede elbiler med høj ydelse
Læs mere
Fold sammen

Var det ikke for Tesla, ville dette næppe være sket: Volvo dedikerer sin interne sports- og tunerafdeling Polestar til udvikling af elbiler med høj ydelse. Polestar træder ud som et selvstændigt mærke i den kinesisk ejede Volvo-gruppe, efter at Polestar blev købt og indlemmet i firmaet i juli 2015 – og siden har stået for primært at lave stærke og dynamiske udgaver af S60 og V60. De stærke elbiler vil end ikke bære Volvo-logoer, men et eget logo med to vinger, som står overfor hinanden.

Foto: PR Volvo Picasa. Polestars hidtil største bedrift er hidsige udgaver af S60 og V60 Fold sammen
Læs mere

At der er tale om en seriøs satsning ses i første omgang på ledelsen i det nye Polestar. I rollen som administrerende direktør indsættes Volvos designchef, Thomas Ingenlath, manden som vi kan takke bl.a. linjerne på XC90, V90 og de kommende XC40 og S60 for. Polestar starter ikke fra bunden, men vil få glæde af en synergieffekt, som gør at mærket sandsynligvis kan bruge platforme, teknologi og knowhow til at udvikle separate modeller. Med udgangspunkt i Tesla Model S og X og kommende modeller fra Audi og Mercedes-Benz, virker det oplagt, at Polestar bl.a. skal udvikle en luksus-SUV og en stor sedan eller coupélignende hatchback.

Foto: PR Volvo. Den nu tidligere chefdesigner for Volvo, Thomas Ingelath, tager posten som CEO i det nye Polestar Fold sammen
Læs mere

I stil med det M Sport gør hos BMW omkring styling og dynamikfremmende teknik, vil Polestar også levere optimeringskit til Volvo-modeller under navnet Polestar Engineered. Vi forestiller os, at det kunne være stærkere elmotorer til plugin-hybridbiler som XC90 T8 og XC60 T8, men også styling og sound engineering, altså udvikling af kunstig motorlyd.