Vilde tråde

Kvinden bag Madstitch kan sy, så det er svært at forstå, hvad der foregår. Ditte Sørensen leger med absurde situationer og gør dem til virkelighed i sin egen, grænsefrie zone.

Københavns Metro - På klokkeslettet. Foto: Madstitch Fold sammen
Læs mere

Livgarden ville aldrig marchere over Dronning Louises Bro på den måde. Men på billedet er de på vej mod Indre By, da en kvinde kører forbi dem på rulleskøjter kun iført sine inliners, en hat og et drilsk smil. Hun er midt i et oprør. Stjæler bjørneskindshuen fra en af gardehusarerne, så han kan stå der, nøgen, med sit lettere forfjamskede blik.

»Det er en absurd situation. Og jeg synes, det var sjovt, fordi det netop aldrig kommer til at ske,« griner Ditte Sørensen.

Hun viser mig rundt på sit lille værksted på Nørrebro. Bag glasruderne til BLAA Galleri i Blågårdsgade. Her har hun været siden 2012, og tidligere i år var Madstitch en del af Nordic Buzz på interiør- og designmessen Formland – en ny kategori for upcoming, kreative iværksættertalenter.

Værkstedet virker roligt. På det lille arbejdsbord foran vinduet står en hvid Bernina-symaskine fra 1980erne. Under bordet gemmer sig et strygebræt, og den væglange opslagstavle bugner med små stykker af papir med revne kanter.

 

Ditte Sørensen er kvinden bag Madstitch. Foto: Emil Hougaard Fold sammen
Læs mere

 

En samler

Det er små fragmenter af virkeligheden, som Ditte Sørensen selv har fotograferet og brugt i sine billeder. Der hænger en lille lap med rød-hvide striber fra et cirkustelt. Et billede af blomsterliv fra Utterslev Mose eller farverester fra graffiti, hun har fundet ude i byen.

»Jeg går jo rundt og samler, og jeg kan huske, hvor alle billederne kommer fra, selvom jeg har ekstrem dårlig hukommelse,« siger hun.

Ditte Sørensen overfører fotografier til sine værker. Printer billedet ud på særligt papir og stryger det over på stoffet. Dertil broderer hun i fri hånd, væver, quilter og syr. Endda i skinnende chokoladepapir, hvis det lige falder hende ind.

 

Hun farver sit eget stof eller arbejder med materiale, som forsvinder, når det vaskes med vand, så kun trådene står tilbage. Hun inkorporerer digte, samtaler eller musik i sine billeder med en QR-kode. Ja, det virker faktisk ikke som om, noget er umuligt for Madstitch.

»Jeg kan egentlig godt lide, at det er en grænsefri zone. Jeg gør jo ikke noget, som ikke er gjort før. Men jeg blander alting i en pærevælling, og måske giver det et nyt udtryk.«

 

Grænsefri zone

Ditte Sørensen erkender også, at hendes tråd er vild. Deraf navnet »Madstitch«.

»I begyndelsen kan et billede være en flot dame, men så ender det med at have en masse kruseduller ind over sig, hvor trådene går ind og ud af hinanden. Jeg kan ikke have, at min tråd skal være lige alle vegne. Det må gerne være lidt provokerende og frækt.«

Det samme må historierne i hendes billeder. Derfor får den perfekte storbykvinde en fugleklat i hovedet, mens hun stresser fra det ene tog til det andet. Derfor har politimanden en rygende joint i hånden, selvom han lige har gennemført en hash-razzia på Christiania. Og derfor er Ditte Sørensens portræt af H.C. Andersen lavet i homoflagets farver under titlen »Please don’t tell tell tell« med reference til de mange spekulationer om digterens seksualitet.

»Jeg har været en rod engang og lavet ballade, og det er måske det, jeg gør i mine billeder nu. Jeg gemmer små ting, som man ikke altid kan se, og så har jeg det selv sjovt over den historie, jeg synes, billedet fortæller.«

 

»Vågn op Holger Danske - skibene sejler forbi og hilser »bum« »bum« «. Foto: Madstitch Fold sammen
Læs mere

 

Oprøret mod det ordentlige

Trangen til at provokere sporer hun selv tilbage til en barndom i Esbjerg, hvor hun voksede op i et »pænt og ordentligt hjem«. Hendes far var kriminalassistent, og allerede fra en tidlig alder udfordrede hun hans forestillinger. Flyttede hjemmefra første gang som 15-årig, kørte på motorcykel og rejste til Spanien som stylist uden en plan.

Men samtidig var hun en pige med skabertrang. Som barn tegnede hun ansigter og nøgne kroppe og lavede sin egen maling ved at blande æg og pigmenter.

»Jeg syntes, det var fedt at have fingrene helt nede i noget og lave tingene fra bunden. Det er stadig hele processen, jeg brænder for.«

 

Please don't tell tell tell. Foto: Madstitch Fold sammen
Læs mere

 

Faktisk har hun én regel i sit land uden grænser, og det er, at hun ikke må bruge maling.

»Et eller andet sted synes jeg, det er for nemt bare at tage en pensel og putte noget farve på. Jeg vil hellere overføre en lilla plet fire gange fra et stykke papir, fordi det er det, der gør det sjovt for mig.«

Hendes motiver spænder dog også bredt. Hun har broderet erotiske kvinder i bondageverdenen, bohemekvinder med hatte og lavet portrætter af Den lille Havfrue og Holger Danske. Mest fordi hun bliver mættet af én måde at lave billeder på, når hun sidder i det, og derfor kaster sig over noget nyt bagefter.

De seneste tråde fra symaskinen er blevet til symboler hentet fra H.C. Andersens fortællinger. Blandt andet et billede af den lille pige med svovlstikkerne, hunden fra Fyrtårnet og svanen fra Den grimme ælling.

»Det skulle være noget, som hr. og fru Danmark kunne sluge,« som hun siger.

 

»Smuk« er et af Ditte Sørensens nyeste værker. Inspireret af H.C. Andersens »Den grimme ælling«. Foto: Madstitch Fold sammen
Læs mere