- Vi bor i et smørhul

Mette Mølbak og hendes familie bor i en lejlighed på femte sal på Frederiksberg. De mange trapper kan være en udfordring med to små børn, men en hensigtsmæssig indretning i lejligheden og en stor altan med udsigt over byens tårne vejer op for besværet.

Det afgørende for at Mette Mølbak og hendes familie er blevet i lejligheden, i stedet for at købe hus med have og mere plads, er en stor altan, der blev etableret, da de havde boet i lejligheden i nogle år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Camilla Stephan
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Journalisten Mette Mølbak på 34 og hendes mand, Matias Seidelin på 42, der også er journalist, købte deres lejlighed på Frederiksberg i 2006, inden de fik børn. Siden har de bygget om og sat i stand, så lejligheden på 100 kvadratmeter er blevet bedst muligt indrettet til en familie, der nu består af to voksne og to børn.

- Det er en helt anden lejlighed, end da vi flyttede ind. Vi væltede stort set alle vægge og satte nye op, og vi flyttede køkkenet fra bagest i lejligheden og ind i midten, så vi kunne få et køkken-alrum. Løbende har vi flyttet rundt på nogle værelser, så børnene har fået et kæmpe børneværelse, og vi har fået kontor. På den måde har vi fået meget ud af de kvadratmeter, vi har købt.

Men det, der har været helt afgørende for, at Mette Mølbak og hendes familie er blevet i lejligheden, i stedet for at købe hus med have og mere plads, er en stor altan, der blev etableret, da de havde boet i lejligheden i nogle år.

- Der var en lille altan, da vi flyttede ind, men så blev der mulighed for at bygge endnu en, der var større. Og det har helt klart været pengene værd at investere. Vi har glæde af den nye altan hele året. Om sommeren kan vi alle sidde derude, og om vinteren bruger vi den til grøntsager og drikkevarer. Den altan har været med til at gøre, at vi er blevet meget, meget gladere for lejligheden. Det har højnet dens værdi på flere måder.

Nogen vil måske alligevel mene, at det ikke er optimalt at bo på femte sal med børn, og det erkender Mette Mølbak også selv.

- Det er jo ikke nemt med alle de trapper, men fordi lejligheden er så dejlig, har vi ingen planer om at flytte foreløbig. Det er altid svært at få det perfekte, især når man har købt bolig på et tidspunkt, hvor priserne var allerhøjest. Det handler om hele tiden at veje tingene op og prioritere, og så må man tilpasse sin hverdag bedst muligt.

Eksempelvis får Mette Mølbak indimellem bragt dagligvarer til døren, hvis hun er alene med børnene.

- Og ved at bo, som vi gør, har vi også en større frihed til at kunne tage på ferier og købe lækre ting og god mad i hverdagen, end hvis vi havde et stort hus.

Men med den skyhøje kvadratmeterpris i byen fristes man til at spørge, hvorfor Mette Mølbak og hendes familie ikke bare køber noget større uden for byen til billigere penge, der kunne give dem samme frihed - og samtidig ville lade dem slippe for alle trapperne. Men beslutningen er bevidst.

- Der er jo en grund til, at vi netop bor i en lejlighed og ikke er flyttet ud til forstæderne for længst. Vi kan rigtig godt lide at være tæt på byen og nemt  kunne bruge alle de kulturtilbud, der findes. Vores venner bor her også, og det er tæt på arbejde og gode skoler. Vi bor i et smørhul med alt inden for rækkevidde. Det ville vi ikke få på samme måde, hvis vi flyttede uden for byen. Det er rigtig, rigtig godt, det, vi har nu i forhold til de kompromiser, vi føler, vi ville skulle indgå ved at flytte ud af byen.

Og ligesom familien har investeret i en altan, har de også overvejet på sigt at investere i en elevator.

- Det ville gøre livet ret meget lettere. Med både altan og elevator ville vi have det hele, og så ville det ikke være tillokkende at flytte ud af byen.