Udestue på den gode måde

Ordet 'udestue' har stadig en negativ klang hos mange. Men en udestue kan også ende med at blive et smukt løft til det oprindelige hus. Få gode råd her, før du bygger.

En smuk udestue afskærmet af grønne planter, som filtrerer forårslyset, kan blive et perfekt samlingsrum i hjemmet. Det sted, som betyder, at I kan følge årets gang i haven tættere på. »Men gør jer fra start klart, hvad I vil bruge den til,« siger Pernille Hjorth, som er sekretariatsleder i Danske Boligarkitekter.

»Er det et orangeri eller den stue, I har brug for som voksenområde? Eller skal det tværtimod være der, teenagerne hænger ud,« opremser hun. Kristine Virén, redaktionschef hos Bolius og arkitekt, har flere gange været ude for, at folk har bygget deres nye udestuer for små:

»De har fokuseret på, at det skulle være et orangeri, men det har vist sig at være et rigtig rart sted at være. Og så er det vigtigt, at der er plads nok til, at man kan sidde og nyde de tidlige forårs- og efterårsmåneder og spise frokost med nogle venner,« siger hun.

Et andet vigtig fokus er, at udestuen skal passe til dit hus og give merværdi. »Man kan starte med at søge inspiration på nettet eller gå rundt, hvor der er huse, der ligner ens eget, for at spore sig ind på, hvad man vil, og hvad der passer til huset,« siger Kristine Virén. »Tænk også over, hvad I tager og giver til husets øvrige rum. Hvis I bygger udestuen, hvor der var et par store vinduer, bliver den oprindelige stue pludselig mørkere og ikke så rar at være i. Det skal fungere sådan, at man både har stuen og udestuen,« mener hun.

Udestuer, mener Kristine Virén, har fået en negativ klang, fordi de ofte er blevet klasket på, uden at det tilfører det oprindelige hus nogen arkitektonisk kvalitet. »Der er også for mange eksempler på, at udestuer ender som en slags åbent pulterkammer med havemøbler og cykler, der er til rod og gene fra hus og have,« siger hun.

Pernille Hjorth har et godt råd, hvis man vil godt fra start og sikre sig, at den nye udestue ikke bliver et arkitektonisk misfoster. »Kontakt en arkitekt og invitér vedkommende på besøg til et første møde, hvor I får talt alle aspekter igennem,« foreslår hun.

»Man skal tænke på det æstetiske – at materialer, stil og proportioner skal passe til huset. Man skal også tage hensyn til lovgivningen – hvad må man i dit område, og hvad kræver en udestue, hvis den skal være opvarmet eller ikke opvarmet for eksempel? Og endelig, om der er et budget, man gerne skal have udnyttet bedst muligt.

Arkitekten kan hjælpe med at finde ud af, hvilke muligheder dit hus har, og hvad det vil koste at få det tegnet. En færdig standardløsning, man kan sætte op på en weekend, kommer sjældent til at passe perfekt,« mener hun.

Læs mere om udestuer på Bolius.dk

Energivejleder Christian Oxenvad fra Energitjenesten opfordrer til, at man gør sig overvejelser om temperaturen i en udestue. »Mine mange år som energivejleder har vist, at tilbygninger i glas nogle gange er et mareridt – for kolde om vinteren og for varme om sommeren. De kan være dejlige, når man vil tage forskud på foråret, men når det bliver rigtig lunt, skal man kunne komme af med varmen. Mange glemmer at bygge solafskærmning ind eller at få en kraftig udluftning, så der kan være et flow af luft på en måde, så man kan forlade huset, uden at en tyv kan komme ind,« advarer han.

»Eller vælg vegetation som solafskærmning,« foreslår han. Vinplanter og frugttræer foran glashuset har den fordel, at bladene begynder at skærme, når det bliver varmt.» Og de kan beskæres efter behov.«