Stelton: Opskriften er et designhit til hvert årti

Stelton blev grundlagt på import af gummisko fra Hong Kong i 1960, men er i dag en af Danmarks succeshistorier, når det kommer til designeventyr.

Style: »Neutral«. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Navnet Stelton lugter ikke umiddelbart af billige gummisko fra Hong Kong. Det er nok i højere grad ord som form og funktion, der dukker op, når talen falder på brandet, som for 50 år siden allierede sig med et af dansk designs største navne, Arne Jacobsen.

Sammen skabte de den cylinderformede kande, som i selskab med blandt andet sukkerskål, mælkekande og kopper blev døbt Cylindaline – en serie, der hurtigt fik klassikerstatus.

Nu har Stelton taget endnu et skridt op i det sociale hierarki med introduktionen af Stockholm Aquatic-serien. Den består af vaser og skåle designet af den svenske duo Bernadotte&Kylberg, hvoraf førstnævnte dækker over den svenske konges mellemste barn og designer, prins Carl Philip Bernadotte, og sidstnævnte over designeren Oscar Kylberg.

Et kongeligt stempel til det danske velestimerede designbrand – som dog startede et helt andet sted. Med billige gummisko.

Mere præcist begyndte historien om Stelton med Jørgen Knudsen. Isenkræmmerelev med næse for forretning og iværksætteri. I 1958 så han, hvordan sovsekander i rustfrit stål blev revet væk i den forretning, han arbejdede i. Ja, alt i rustfrit stål solgte.

Da han faldt over et parti affaldsstål hos stålgrossist Fehmerling, så han lyset. Eller, det han så for sig, var et æggebæger. Stålet var allerede presset i forme, hvor det med et minimum af forarbejdning kunne laves om til bægere til søndagens blødkogte æg.

2015 Stockholm Aquatic lanceres – designet af Bernadotte&Kylberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Jørgen Knudsen købte en 46 år gammel brugt stålpresse og gik i gang. Snart sagde han jobbet i isenkræmmerforretningen op og udvidede sortimentet med både sovseskåle og serveringsfade. Han flyttede ud af baggården, hvor han begyndte, rykkede til Fårevejle, og inden han så sig om, havde han 35 medarbejdere i gang under navnet Dansk Rustfrit.

Nogenlunde samtidig besluttede de to soldaterkammerater Niels Stellan Høm og Carton Madelaire, at de ville lave forretninger sammen. Navnet på deres virksomhed blev Stelton. En sammentrækning af deres navne.

Men hvad de reelt skulle lave forretning på, vidste de ikke rigtigt. I første omgang blev det import af gummisko fra Hong Kong. Det var dog ingen god forretning. Så forsøgte de med eksport af klapborde fra en møbelfabrik i Farum til Australien.

Det var en endnu dårligere forretning. Igen var det stålgrosserer Fehmerling, der gav en hjælpende hånd. Han gav dem et tip om, at Dansk Rustfrit i Fårevejle manglede en salgsorganisation til deres produkter, og at ejeren, Jørgen Knudsen, havde rigeligt at se til med driften.

Niels Stellan Høm havde travlt med en masse andre forretninger, så det var Carton Madelaire, der sonderede terrænet for produkter. Markedet for rustfrit stål så markant bedre ud end for gummisko og klapborde, og Jørgen Knudsen kunne hurtigt se fidusen i at lade Stelton overtage salget af produkterne, så han kunne koncentrere sig om produktionen.

I 1962 havde Stelton over 150 produkter i sin salgsbrochure, og alle produceredes af Dansk Rustfri. Men Carton Madelaire indså hurtigt, at alle kan lave sovsekander, æggebægere og serveringsfade i rustfrit stål, og hvis Stelton skulle overleve på langt sigt, skulle produkterne have x-faktor ud over en god pris og høj funktionalitet.

Produkterne skulle sælges i kølvandet på dansk designs gode renommé internationalt, og med en mere eksklusiv emballage og betegnelsen »Danish modern«, tog Stelton hul på et nyt kapitel.

Stedsøn af Arne Jacobsen

Det blev den nye direktør Peter Holmblad, der blev ansat i 1963, som førte ideen ud i livet. Han var 27 år, ambitiøs og stedsøn af Arne Jacobsen. En guldrandet kombination.

Han var begejstret for Steltons retning, men uimponeret over produktkataloget, hvor han ikke fandt ét eneste produkt, han ville have inden for døren hos sig selv. Så han gik straks i gang med at overtale sin stedfar til at designe for Stelton.

Arne Jacobsen var ikke interesseret. Der er langt fra møbler og bygninger til køkkengrej i rustfrit stål. Men Peter Holmblad ville ikke lade emnet hvile og hev det op af lommen på habitjakken over kaffe ,til middagsselskaber og hvor han ellers kunne fange Arne Jacobsen under fire øjne.

I 1964 havde Peter Holmblad, der selv havde en æstetisk åre og havde leget med tanken om en serie cylinderformede produkter, et konkret tilbud til Arne Jacobsen: Lav et kaffe- og testel i rustfrit stål baseret på diameteren af et standardiseret engelsk stålrør, som produktionen skal baseres på. Arne Jacobsen tog udfordringen op.

Style: »Neutral« Fold sammen
Læs mere

»Funktionelt, praktisk, billigt og smukt«

Selve designdelen var relativt hurtigt overstået, men udviklingen af produktionsmodeller og tilpasning af maskinerne på Jørgen Knudsens fabrik viste sig markant mere udfordrende. Jørgen Knudsen strittede imod. Det var for kompliceret.

Til det svarede Arne Jacobsen: »Sådan siger fabrikanter altid, når de står over for noget nyt,« hvorefter han konsekvent afviste alle Jørgen Knudsens ændringsforslag. Der gik derfor tre år, før Stelton i 1967 var klar til at lancere produktserien på 18 dele under navnet Cylinda-line.

Modtagelsen var overvældende. I denne avis skrev arkitektur- og designjournalist Martin Hartung: »Funktionelt, praktisk, billigt og smukt, fordi hver ting har klar form og består af ganske få, såre simple enkeltdele, som lader sig fremstille industrielt i meget høj kvalitet«. Fornemme ord i en tid, hvor superlativerne hang markant mindre løst, end når Blachman eller Ole Henriksen i dag indtager mediescenen.

I Danmark blev serien populær, men det var udlandets modtagelse, der løftede Stelton til det niveau, som først Carton Madelaire og siden Peter Holmblad havde drømt om.

I det arkitektbegejstrede Japan tog de særligt godt imod Arne Jacobsens design, og det franske marked åbnede sig også pludselig for Stelton. Begge steder solgte Stelton som absolut high-end-produkter med en pris, der matchede.

I 1968 solgte Carton Madelaire sin andel i Stelton, og Peter Holmblad blev medejer. Fremtiden så lys ud. Stelton var gået fra at være en salgsorganisation til at være et designvaremærke, og Jørgen Knudsens fabrik i Fårevejle var gået fra at være et stort værksted til at være en sofistikeret industriel producent af komplicerede stålvarer.

Men i 1971 døde Arne Jacobsen efter at have designet 34 dele til Cylinda-line, og de mere banale produkter i rustfrit stål mødte hård konkurrence fra Fjernøsten. Stelton havde brug for et nyt rugbrødsprodukt og en ny designer.

Mens salget af Cylinda-line var stabilt i løbet af 1970erne, ledte Peter Holmblad efter en ny husdesigner. Det blev Erik Magnussen, der med inspiration fra Cylinda-line lavede termokanden EM77.

Kaffemaskinen havde dengang netop holdt sit indtog i de danske hjem, og med den fulgte termokanden, som gjorde den traditionelle Cylinda-line kaffekande forældet.

EM77 var desuden blandt de første termokander, der kunne betjenes med én hånd, uden at den anden skulle holde på et låg. I 1979 overtalte Erik Magnussen Stelton til at lancere den i plastic i farverne rød, sort og hvid.

Endnu en teknologisk udfordring for fabrikken, der dog igen løste den. EM77 er i dag blevet solgt i over ti mio. eksemklarer, og hvert år lancerer Stelton tre nye farver. Indtil Erik Magnussens død godkendte han de nye farver, og i dag kommer de forbi hans enke.

80erne bød på plastic og pangfarver, mens 90erne blev et stilstandens årti for Stelton. Peter Holmblad nærmede sig pensionsalderen, og børnene ville ikke overtage virksomheden. I 2004 solgte han til Michael Ring, der her 11 år senere stadig er både ejer og direktør.

Han er også manden bag samarbejdet med Bernadotte&Kylberg og Steltons nye eventyr udi kongeligt designede vaser i emalje og aluminium. Om de bliver et designhit på linje med Cylinda-line eller EM77, er svært at spå om – ligesom resten af Steltons historie har været fuld af uforudsigeligheder.

For eksempel var der næppe nogen, der havde regnet med, at mærket skulle tage turen fra baggården til de kongelige svenske saloner, da to unge mænd for snart mange år siden startede en import af gummisko fra Hong Kong.

1999 Termokanden Model2000 lanceres uden succes og viser en virksomhed i stilstand. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.