Sølvtøjet skal frem igen

Før i tiden var sølvtøj noget, som man kun havde fremme ved særlige anledninger. I dag bruger mange det til hverdag, da det er blevet en blanding af design og brugskunst.

1. ANE CHRISTENSEN
1. Ane Christensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sussie Ahlburg

Sølvkorpus kalder man større designobjekter fremstillet af sølv, som er alt andet end det, de fleste forbinder med sølvtøj – altså klassiske ting som bestik, servietringe, knivholdere osv.

»At sølv i dag har fået en ny rolle, er tydeligt, da gallerier som vores var ikke-eksisterende for 22 år siden, hvor vi begyndte at koncentrere os om moderne sølvkorpus,« siger Lasse Montan, der driver Galleri Montan i Bredgade i København sammen med Claus Andersen.

De startede med antikog designforretninger i henholdsvis Bruxelles og Ravnsborggade, indtil de valgte moderne sølvkorpus som niche, hvilket det stadig er i dag, da Galleri Montan er det eneste galleri af sin slags i Danmark.

At faget også er en niche, fremgår ved, at der kun findes cirka 25 praktiserende, danske sølvsmede. Makkerparret er derfor på sin vis en slags fødselshjælpere for udøvere af faget, da de løbende køber, udstiller og videresælger sølvkorpus, som sølvsmedene ellers selv vil have svært ved at nå ud til en bredere kreds med.

»Modsat guld er sølvkorpus nemmere at komme i nærheden af, hvis man ser det som et investeringsobjekt, da f.eks. et stort fad af sølv prismæssigt vil koste langt mindre end et ditto af guld, da sølvpriserne aldrig kommer på højde med guldpriserne,« siger Lasse Montan, der i disse år oplever et større mod og en større kreativitet blandt sølvdesignerne, som ikke længere tænker så traditionelt.

MEN OGSÅ BLANDT køberne ses en tendens til en holdningsændring, da det er blevet mere almindeligt at bruge sølvting til hverdag – fra vaser og lysestager til drikkeglas og flødekander.

»Men mainstream bliver sølvdesign i boligen næppe, før folk får øjenene op for, at det faktisk ikke er det store problem at holde sølvet pænt, da der er kommet mange lette pudsemidler- og metoder,« siger Lasse Montan.

Han forklarer, at årsagen til, at moderne sølvkorpus ikke kræver samme ihærdige pudsning som tidligere tiders sølvtøj, er, at jo renere sølvet er, jo nemmere er det også at holde. Såkaldt finsølv med en renhed på 99,9 pct. er lange nemmere at holde, da det ikke anløber på samme måde, som f.eks. det gamle, tretårnede sølv, der har en renhedsprocent på 83 pct. (830 S). Det anløber meget hurtigere end nyt korpussølv på 92 pct. (925 S), også kendt som sterlingsølv. Det totårnede sølv er fremstillet af kobber, messing eller andet metal og er kun belagt med sølv, så det anløber også hurtigt.

UANSET RENHEDSPROCENTEN er tendensen inden for moderne sølvkorpus, at det individuelle udtryk er i fokus. Nutidens sølvsmede – som også er designere og kunstnere – har tydeligvis hver deres måde at formgive sølvet på. Som den nyeste tendens inden for faget er nogle sølvsmede begyndt at gå tilbage til nogle gamle dyder.

»Genbrugstanken er også nået til sølvsmedene, som i dag skaber nye design ved at give gamle ting nyt liv, hvilket jeg netop selv er begyndt på,« siger sølvsmed Sidsel Dorph-Jensen, som blev kåret til Årets Sølvsmed i 2001. Hun mener, at sølvkorpus i dag kan sammenlignes med malerier eller anden kunst, som folk køber for at forskønne deres hjem.

1. ANE CHRISTENSEN

Den 42-årige Ane Christensen er født i København, men er uddannet og arbejder i London, hvor hun har boet siden 1997. På listen over udstillinger og samlinger ses bl.a. Saatchi Gallery i London, The Scottish Gallery i Edinburgh, Skotland samt Victoria & Albert Museum i London. Ane Christensens sølvarbejder er kendt for sine organiske linjer, som f.eks. hendes lysetager Ribbon, der også fremstilles af kobber og stål. I øjeblikket arbejder hun på nogle vægskulpturer af kobber til en krydstogtskib.

2. Yuki Ferdinandsen Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

2. YUKI FERDINANDSEN

Japanske Yuki Ferdinandsen, der har værksted i København, arbejder i krydsfeltet mellem moderne, dansk sølvdesign og den traditionelle japanske teknik, Arare, der vil sige, at sølvsmeden banker tusindevis af små prikker i en plade sølv. Overfladen fremstår med et stringent, prikket mønster, hvor overfladen chancerer mellem lys og skygge.

»Min inspiration kommer altid fra naturen, udtrykt via Fibonacci-spiralens systematik. Med min hammer og dens små ujævnheder udformes en plade af sølv, og det solide værk får et flydende look med en fleksibilitet,« siger Yuki Ferdinandsen, der blev kåret til Årets Guldsmed i 2012.

3. David Clarke Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

3. DAVID CLARKE

Sølvtøj kan også fungere som et stykke provokerende kunst, hvor det hverken er fugl eller fisk, men er sammensat af velkendte dele, der er taget ud af sin oprindelige sammenhæng. Den engelske professor David Clarke, der er en af Storbritannines mest innovative sølvsmede, er kendt for at skille sølvtøj ad og sætte delene sammen igen. Sølvtøjet er nu ikke længere en funktionel brugsgenstand, men et kunstobjekt, der udfordrer tilskueren. Er det en stadig en kande, en ske eller?

4. CARSTEN FROM ANDERSEN

Sølvsmed Carsten From Andersen, der blev færdiguddannet i 1969, har et langt og imponerende CV, hvor han bl.a. har videreuddannet sig til guldsmed i 1987, underviser på guldsmedeskolen og har udstillet i en lang række lande verden over. Han finder inspiration i gamle stenhuse og gamle stendiger i landskabet, der med deres rustikke udseende er det, han forsøger at gengive i sit sølvarbejde.

Ud over tre priser og flere nomineringer blev han i 2005 kåret til Årets Guldsmed – og fik i 2013 andenpladsen i en sølvsmedekonkurrence i Trondheim i Norge, hvor Yuki Ferdinandsen fik førstepladsen. På hans kundeliste finder man bl.a. Folketinget, Udenrigsministeriet og Hendes Majestæt Dronning Margrete II.

Han har i de senere år taget et tigerspring fra det meget klassiske i form af minimalistiske lysestager til meget store og meget moderne sølvting som hans seneste, store skål, Stone, der er hamret ud af en stor plade finsølv.

5. Per Sax Møller Fold sammen
Læs mere
Foto: Bruun Rasmussen.

5. PER SAX MØLLER

Per Sax Møller er en af de store »grand old men« inden for dansk sølvkorpus, da han har været aktiv inden for faget siden 1968 – og blev kåret som årets sølvsmed i 2008. Ud over sølvkorpus har han – helt fra starten – også lavet messingarbejder, selv om mange måske tænker, hvad messing har med en sølvsmeds arbejde at gøre.

»Det er egentlig ganske naturligt, da sølvsmede i nyere tid, helt tilbage i 1700-tallet med Sheffield-fabrikken i England, har fremstillet pletarbejder i enten kobber eller messing. Disse arbejder er så forsølvet med forskellige teknikker,« siger Per Sax Møller, der ofte bruger messing, når tingene ikke skal bruges i forbindelse med madvarer – der er sølv bedre. Han finder inspiration til sine design ved at arbejde med hurtige skitser.

»Det giver én adgang til det ubevidste, der – mere grundigt end ens bevidste jeg – er i stand til at samle indtryk, så ens tegning kan overraske én med helt uventede former og ideer,« siger Per Sax Møller, som også finder inspiration i både gammel kunst og ny kunst samt gamle, kinesiske bronzearbejder.

6. Sidsel Dorph-Jensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Camilla Hey.

6. SIDSEL DORPH-JENSEN

Efter to års pause, hvor Sidsel Dorph-Jensen har været ude og prøve kræfter med så anderledes opgaver som at designe kager hos en økologisk bager i Aarhus, er den 41-årige sølvsmed tilbage. I pausen lærte hun dog også at fatte sten i ædelmetaller. Hun arbejder i øjeblikket på en videreudvikling af sine mest efterspurgte ting, den lille buttede flødekande og de karakteristiske »flettede« lysestager, som Restaurant Geranium for et par år siden købte 12 styk af.

»Ud over nye variationer af lysestage, mælkekande og krydderiskåle arbejder jeg også på et projekt om at genbruge gamle sølvting – i forlængelse af den trend, hvor folk i dag genbruger deres gamle guld,« siger Sidsel Dorph-Jensen, der i øjeblikket forbereder en kollektion til en stor soloudstilling i februar 2015 hos Galleri Montan.