Skal træpillerne i skammekrogen?

Her gik man måske lige og troede, at man var noget så miljørigtig, når man fyrede med træbriketter eller havde investeret i et pillefyr. Men det er måske en sandhed med modifikationer

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For omkostningsbevidste husejere – der måske også har interesse for miljøet – er pillefyr blevet lidt af et hit. Også mange fjernvarmeværker har fundet ud af, at træpiller er både billigere og mere miljørigtige end de traditionelle energikilder som for eksempel kul.

Træpiller er stort set CO2-neutrale. Når de brænder, afgiver de ikke mere af drivhusgassen CO2, end de tidligere har optaget under træets vækst. Træerne er en slags CO2- bank, der oplagrer drivhusgas, så længe træerne lever og vokser. Hvis træet fik lov til at rådne op i naturen, ville det afgive CO2’en igen, som derefter ville blive optaget af andre træer. Med andre ord skulle det ikke gøre en forskel for miljøet, om træerne rådner op i skoven eller fyres af for eksempel i et træpillefyr eller på et fjernvarmeværk.

Det lyder jo altsammen så korrekt og godt, som det næsten kan gøre. Men nu advarer to nye rapporter fra henholdsvis den grønne tænketank Concito og Det Europæiske Miljøagentur imidlertid om ikke bare at tage den fine fortælling om træpillers miljøvenlighed for gode varer. Problemerne opstår, fordi behovet for træpiller ventes at vokse kraftigt i de kommende år.

Læs også: Pillefyr

Concitos beregninger viser, at ’visse typer træpiller kan have en drivhusgasudledning, der er på niveau med eller større end udledningen fra de fossile energikilder, de erstatter.’ I Det Europæiske Miljøagentur er man også skeptisk. »Når man begynder at benytte træpiller i fjernvarmeanlæg i stor skala, kan behovet for biomasse ikke længere dækkes af grene og resttræ fra skovhugst, savværker og træproduktion.

Men hvis vi udnytter biomassen i vores skove hurtigere, end træerne vokser, vil der være CO2 i overskud. Så hvis vi har en ambitiøs plan om at udnytte biomasse fra skovene, vil det være ensbetydende med, at den udledte mængde af CO2 ikke kan optages af den tilbageblevne skov, førend der måske er gået 20-40 år,« fortæller projektleder Jan-Erik Petersen fra Det Europæiske Miljøagentur.

Han understreger, at vi slet ikke i dag i tilstrækkelig grad udnytter biomasse fra eksempel halm, grene og restprodukter fra fødevareindustrien. »Men fordi vi ikke har produktionsforholdene på plads, kan det for øjeblikket være billigere at importere træpiller fra Rusland, USA eller Canada. Og nogle af disse træpiller kommer fra træ, der er fældet med det formål at lave træpiller af dem.

Derfor kan vi faktisk allerede have biomasse, der slet ikke er CO2-neutralt, men i en periode af nogle årtier skaber et overskud af CO2,« siger han. Karsten Raulund-Rasmussen, der er professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, er enig i, at det er problematisk, hvis den samlede mængde biomasse i skovene reduceres til fordel for træpiller.

»Der er ingen tvivl om, at hvis vi alle sammen vil have brænde- eller pillefyr og derfor intensiverer skovhugsten meget, så hjælper vi ikke klimaet på kort sigt. Men vi kan sagtens på en bæredygtig måde øge produktiviteten meget i store dele af de eksisterende skove, og vi kan også øge skovarealet,« siger han.

Hvis vi tror, at vi kan løse vores energiforsyningssikkerhed fra de klimaneutrale kilder inden for en vis årrække, mener han, at man kan overveje at ’overudnytte’ biomassen fra skoven i en kortere periode.

»Vi kan ’låne’ lidt af skoven – hvis alternativet er at bryde mere kul. Forholdet er, at tilbagebetalingstiden er meget, meget længere for kul og andre fossile kilder end for skov. Vi har allerede lånt meget i skoven, men skovrejsning kan betragtes som en tilbagebetaling, « siger Karsten Raulund-Rasmussen.

Forbrugerne har i dag ikke store chancer for at finde ud af, hvor træpillerne stammer fra. I Danmark er der kun frivillige mærkningsordninger.

Medlemmer af Biobrændselsforeningen har for eksempel ret til at benytte sig af foreningens kvalitetsstempel, der garanterer, at sælger står inde for, at varen er i overensstemmelse med de oplyste specifikationer, og at den er produceret, importeret og solgt inden for lovens rammer.

»Vi tror, det er svært for forbrugerne at hitte rede i, hvad der er godt og skidt. Derfor arbejder vi også på at få indført den europæisk norm ENplus i Danmark. Den beskriver både kvaliteten af træpillerne og pillernes oprindelsen,« siger Poul Henning Sejthen fra Biobrændselsforeningens Sekretariat.

Forbrugerne har heller ikke let ved at finde ud af, hvor energieffektive de forskellige pillefyr er. »Det ligger heller ikke lige til højrebenet at finde ud af. Man kan ikke bare søge på nettet. Man skal vide, hvor man skal lede. Teknologisk Institut har udarbejdet en liste over typegodkendte pillefyr med miljømærker og energimærker.

Det er et godt sted at starte. Derefter kan man sammenligne datablade fra udvalgte producenter og sammenligne værdierne på effekt/brændeevne/ ydeevne, virkningsgrader, vandindhold, størrelse, garantier, og så videre og så ud fra dette vælge det fyr, der passer bedst til sit hus,« slutter Morten K. Mathiasen.