The Topiarist Garden at West Green House Design: Marylyn Abbott. Den lille, fine Topiarist-have i Artisan-afdelingen er en ener i sin klasse. Med sit klassiske design og rolige udtryk i hvidt, udstråler den en ro og elegance, som begejstrer publikum. Haven består af flere afdelinger eller rum, defineret af klippede buksbom. Mellem de lave hække og større, enkeltstående klippede taks og keglebuksbom, vokser der traditionelle planter som digitalis, roser, klematis, prærielilje, lupiner og engelskgræs – alle sammen i hvide nuancer. En skøn afveksling fra flere af Chelseas andre haver, der er et mylder af farver og former.