Sådan bevarer du et gammelt hus

Ejer du – eller overvejer du at købe – et hus bygget før 1960, er det ikke lige meget, hvordan du griber en forbedring an. Hvis husets værdi skal forøges, bør du overholde visse regler.

Foto: PR. Mange ejere af ældre huse bygget før 1960 kan sjældent finde de egnede materialer til at renovere deres hus med i almindelige byggemarkeder. Ej heller er det alle håndværkere, som har erfaring med renovering efter de gamle metoder
Læs mere
Fold sammen

Er der noget mere charmerende end et hus eller en lejlighed af ældre dato? Et eksisterende bevis på fordums tiders byggestil og arkitektoniske kunnen – hvis det vel at mærke er velholdt og ikke skriger på en kærlig hånd. Rundt omkring i landet står der heldigvis stadig mange gamle huse, som er bevaringsværdige, men ikke alle er blevet istandsat korrekt. Og det er ifølge restaureringarkitekt, tidligere leder af Raadvad Centeret og lektor på Kunstakademiets Arkitektskole Søren Vadstrup både synd og skam.

»Gamle huse skal ikke bare have nogle nye vinduer og en gang plastikmaling på facaden. Det er problematisk at kombinere nye og gamle materialer, da de sjældent rent bygningsfysisk arbejder særlig godt sammen – derfor holder det heller ikke særlig godt,« siger Søren Vadstrup, der mener, at mange renoveringsprojekter overser den altafgørende rolle, som materialer og metode spiller. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan et gammelt »svagt« hus fra forrige århundrede bygget med f.eks. ler i væggene og kalket facade bringes up-todate.

»Det er vigtigt at tage hensyn til det oprindelige i huset, da det vil miste sin sjæl og originalitet, hvis man bare går hårdt til værks og renoverer med moderne metoder og materialer. Hvis huset er opført med kalkmørtel, er det sjældent en god idé at renovere med cement,« siger Søren Vadstrup, der selv er ved at restaurere en gammel gård på Fyn fra 1754, som indtil videre har holdt i 250 år og gerne skal holde mange år endnu. Søren Vadstrup er ekspert på området og har netop skrevet bogen ’Byhuset – historie, bevaring og istandsættelse’ , der forklarer, hvordan man kan istandsætte og bevare sit hus med respekt for dets historie.

MEN HVORDAN GRIBER man det an, hvis man skal i gang med et istandsættelsesprojekt af et ældre hus? Hvis de korrekte materialer ikke lige fås i det lokale byggemarked, og det ikke bare skal være nye termoruder fra den nærmeste vinduesproducent? Det har Niels Iuel Reventlow, ejer af Hverringe Gods ved Kerteminde på Fyn, taget konsekvensen af, da han selv er i gang med en løbende renovering af omkring 50 bygninger på godset.

Det seneste projekt er en restaurering af den gamle herregård Gl. Brolykke fra ca. 1680, og det var i forbindelse med dette projekt, at han fik ideen til sidste år at åbne Centrum for Restaurering med kursuscenter og webshop, hvor interesserede kan lære alt om, hvordan ejere af et hus bygget før 1960 kan lykkes med et istandsættelsessprojekt.

»Når man skal istandsætte et gammelt hus, skal man først og fremmest gøre sig klart, hvilket hus man gerne vil have – og kan det hus, der står foran en, leve op til ens forventninger til et hus?« siger Niels Iuel Reventlow, der de sidste tre år har renoveret Gl. Brolykke for ca. 6.5 mio. kr. Hans bedste råd til andre, som gerne vil i gang med at istandsætte et gammelt hus er, at man skal acceptere det med de kvaliteter, det gamle hus har – og ikke bilde sig ind, at man kan gøre et gammelt hus til et billigt, nyt hus.

»I så fald går man galt i byen og ender med at blive skuffet. Man skal fokusere på, om huset kan blive godt at bo i, og om det har en værdi, når det engang skal sælges, og man behøver ikke gå ned på komfortkrav,« siger Niels Iuel Reventlow.

EJER MAN HVERKEN en gård eller et gods, men en gammel lejlighed eller villa i byen, er det naturligvis stadig relevant at istandsætte efter de bevaringsmæssige principper. Professor og dr. phil. Anne Løkke har istandsat en gammel Pippi Langstrømpe-agtig villa fra 1912 i Valby, hvor hun blev inspireret af de kalkede facader på Frederiksberg Slot.

»På spadsereture med min mand i parken kunne vi observere, at facaderne højst blev kalket hvert 10. år, og da vi på facaden på vores hus kunne konstatere revner og afskallende plastikmaling, besluttede vi at få det sandblæst af og i stedet kalke – det har været en rigtig beslutning – både miljømæssigt og økonomisk, da vi sidst har kalket i 2007,« siger Anne Løkke, der inden da havde slebet de gamle vinduesrammer ned og malet dem med oliemaling – denne rækkefølge har hun dog fortrudt. Det er bedre at ordne vinduerne efter facaderenoveringen.

DE SAMME ERFARINGER med, at det ikke blot er billigere, men også mere miljørigtigt og i tråd med tidens bæredygtige tankegang at restaurere frem for at rive ned og bygge nyt, har lektor og forsker ved Kunstakademis Arkitektskole med speciale i transformation, arkitekt Nicolai Bo Andersen, gjort sig i forbindelse med sin istandsættelse af en andelslejlighed fra 1913.

»Jeg har af respekt for det oprindelige hus og dets historie valgt at istandsætte lejligheden efter de gamle metoder og med traditionelle materialer, som arbejder med huset og ikke imod det – forstået på den måde, at den nye vægmaling af kasein, som jeg selv har blandet, tillader væggene at ånde og samtidig er elastisk i forhold til de bevægelser, et gammelt hus altid har,« forklarer Nicolai Bo Andersen, der også selv har blandet en loftsmaling kaldet islandsk mos, som ud over at kunne modstå husets bevægelser – og dermed også undgå at krakelere – også reflekterer lyset flot.

»Det, der tiltaler mig allermest ved denne type istandsættelse, er, at det ikke blot er ikke-giftige materialer og dermed miljø- og sundhedsvenligt, det er også billigere og et modsvar til den aktuelle brug-og-smid-væk-kultur. Samtidig er materialerne med til at give huset en helt særlig karakter,« siger Nicolai Bo Andersen.