Respekt for det oprindelige

Med stor respekt for detaljerne har arkitekt Pernille Arends totalombygget sit arkitekttegnede hus fra 1955. Alt er blevet skilt ad og brugt på ny.

Stavparketgulvet i massiv Pitch Pine er blevet slebet let, har fået lud og er blevet hvidolieret, så det i udtryk er en lys udgave af det mørke loft. Dét er i øvrigt blevet behandlet med trærens for at fjerne en gulnet overflade opbygget gennem årtier. Daybed’en af mahogni er en gave fra datteren af de tidligere ejere, mens maleriet af Poul Reimer med titlen ”Figurer” fra 1964 kommer fra Pernilles barndomshjem. Den ottekantede finérlampe er designet af Thor Høy og udført af møbelsnedker Nicolaj Bo. Brændeovnen fra 1940’erne er designet af den hedengangne tegnestue Hoff & Windinge.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Christina Kayser Onsgaard