Personlighed i belægningen

Vi kan alle vælge herregårdssten, chaussésten eller klinker som belægning i haven. Men vil vi gerne gøre belægningen helt personlig, er der mulighed for at supplere med udsmykningssten i den traditionelle belægning.

Det helt klassiske læggemønster med kvadratiske betonfliser afgrænset af chaussésten kan få lidt mere liv med de små personlige sten. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Til sidste weekends Have- og Staudemarked hos mathildestien.dk blev jeg introduceret for en – for mig – ny måde at personliggøre havens belægning på. I hvert fald ny, når man kigger på den danske tradition for havebelægninger. I en af standene på markedet, fik jeg hilst på keramiker Helle Nørby (byhellenoerby. com), der har specialiseret sig i udsmykningssten.

Alle stenene er lavet i en hårdt brændt ler, der tåler det danske vintervejr. Stenene tager udgangspunkt i de traditionelle flisestørrelser, for eksempel kvadrater, der måler 20 x 20 cm eller 30 x 30 cm, eller herregårdsstenen såvel som en klassisk chaussésten.

Stenene formes og stemples med varierende motiver og bages. Herefter glaseres de med farve, inden de bages igen. Resultatet er en unik udsmykningssten, hvor ikke to sten er ens. Den lille fordybning, der kommer af stemplingen i leret, giver et fint lille spil på en regnvejrsdag.

Ideen med udsmykningsstenen er kort fortalt at skabe en variation i den traditionelle havebelægning, og det er en fin måde at skabe overraskelser og små oplevelser i havens rum på.

Sådan gør du:
Placér udsmykningsstenene fordelt rundt i havens belægninger, så der skabes personlighed og diversitet.

Læg dem som en del af læggemønsteret, præcist som du ville have lagt almindelige belægningssten.

Etablér små felter af belægning, dekoreret med udsmykningssten, rundt omkring i haven, og stil en blomsterkrukke eller andet, for at skabe en oplevelse.

Udsmykningsstenene kan fås med glaserede sider. Hvis den placeres ovenpå den eksisterende belægning, integreres den med havens øvrige krukke, skulpturer og lignende.

Alternative løsninger:
Udsmykningsstenen fås også som kakler til borde, vægudsmykning og så videre.

Et fuglebad lavet af en udsmykningssten eller lagt i en bakke kan være et fint og dekorativt haveelement.

En støttemur i haven kan, hvis målene passer, sagtens suppleres med udsmykning.

Brug udsmykningsstenen som trædesten eller sammen med en beplantning, for et blødere og mere frodigt udtryk.

Plantevalg:
En klippet plæne kan på steder med meget slid have gavn af et par trædesten. Her kan udsmykningsstenen være dekorativ.

En lav plante som trædebregne (Cotula squalida) er en fin kombination med de glaserede sten.

Lægges stenene med en bred fuge, kan mosser og krybende planter som for eksempel singrøn (Vinca) give et anderledes bunddække.

Placér et fuglebad midt mellem stauderne, og skab et fint univers, hvor fuglene kan komme på besøg.

UGENS TIP! Der er masser af bønner i haven lige nu. Kog dem og spis dem, eller henkog dem til de varme vinterretter, som vi skal hygge os med de kommende måneder.