På kongeligt porcelænsbesøg i Thailand

Når krisen kradser, og banken er klar til at lukke alle konti, så må man nogle gange skrive historien om. Det har Royal Copenhagen gjort - blandt andet ved at flytte produktionen til Thailand. Vi har besøgt dem.

Det har taget tid at tilpasse produktionen det varme og fugtige klima i Bangkok. En tekande, der i Danmark skulle trække 12 minutter i støbeformen, skal på den thailandske fabrik stå i 40 minutter, før den er klar til at få sit eget liv. Fold sammen
Læs mere

Omkring 11 timer i fly fra København til Thailands hovedstad Bangkok – og så yderligere 100 kilometers kørsel nordpå, så Bangkoks skyskrabere og hektiske trafik tilsidst forsvinder helt i bakspejlet og bliver erstattet af marker, støv fra grusstier og små blikhuse langs vejen.

Der er lang vej fra lille Danmark til Royal Copenhagens nye fabrik, hvor stort set alt det kongelige porcelæn nu bliver produce-ret. Selvfølgelig rent fysisk, men også mentalt.

Royal Copenhagen står for de fleste som noget virkelig dansk, så det føles sært at være på vej til lige akkurat deres fabrik i disse eksotiske omgivelser. Derudover blev den danske porcelænsproducent i december sidste år solgt til finske Fiskars, så det traditionsrige danske designfirma er altså nu finsk ejet og thailandsk produceret.

Men er ejerskab og afstande helt lige meget i dagens designverden? Hvad betyder det for et dansk designklenodie at få erstattet så meget af sin danske DNA med finske aner og thailandsk fingersnilde? Og hvad betyder det for alle os, der godt kan lide den historie, der følger med Royal Copenhagen, når den omskrives så markant?

Boligen tog med Royal Copenhagen til Bangkok for at finde svaret på lige netop de spørgsmål, og da vi efter den lange rejse ankommer til den thailandske fabrik, hvor danske klassikere som Arne Jacobsens Svane-stol tager imod i indgangspartiet, er det da også de spørgsmål, som Lotte Wamberg, der er vicepræsident i Royal Copenhagen, selv stiller som de allerførste:

»Hvordan er det nu lige, at man flytter knapt 250 års kunsthåndværkshistorie ud af Danmark? Vi er nu finsk ejet, og vi får tingene produceret i Thailand; hvordan bevarer vi så det danske og vores DNA?« Og hun svarer hurtigt selv: »Det skal man helt sikkert arbejde meget målsat på.«

Men først skal vi have svaret på hvorfor?

Hvorfor skal en dansk virksomhed med så stolt en designtradition, der selv skriver på deres hjemmeside, at de ’er verdensberømte for sine danske rødder og fastholdelsen af det klassiske blå og hvide porcelæn, der både er fremstillet og malet i hånden’, ikke længere have base i Danmark?

Royal Copenhagens administrerende direktør, Mads Ryder, fortæller, at det kort og godt handler om overlevelse. Flytningen er en del af en stor turn around, der har forvandlet minus til plus på bundlinjen ved at effektivisere den 238 år gamle virksomhed:

»Den største fordel ved at have flyttet produktionen til Thailand er helt klart, at vi overlever. Havde vi ikke gjort det, havde vi hverken kunne sælge virksomheden eller leve videre. En anden fordel er, at vi har fået en helt ny fabrik og dermed et enormt tidssvarende produktionsapparat, der oveni købet ligger tæt på de store markeder, hvor vi forventer – og går efter – vækst de kommende år, nemlig Japan og Korea, så vi sparer på transporttiden.«

Men hvor tæt var Royal Copenhagen da på at lukke? »Vi var jo ejet af Axcel, som er en kapitalfond, der køber virksomheder for at tjene penge på dem og så sælge dem igen. Men vi endte med at måtte tilbage til Excel og bede om flere penge, for ellers kunne vi ikke fortsætte vores engagement med banken. Det er meget usædvanligt, at man går tilbage til fonden for flere penge, og vi var til nogle alvorlige snakke med banken, som var ved at trække stikket på os tilbage i 2009.«

Royal Copenhagen har flyttet hele sin primære produktion til Thailand – undtagen produktionen af stellet Flora Danica, som bliver i Danmark sammen med funktioner som idéudvikling, design, produktudvikling, marketing og administration; i alt omkring 100 ansatte. Virksomheden er på den måde delt op, og det er netop den opdeling, som Mads Ryder nævner som den største ulempe ved flytningen.

»Det er selvfølgelig aldrig nemt at have hovedet adskilt fra kroppen, altså at have en vital del af virksomheden langt fra resten, men jeg vil hellere kalde det en udfordring end en ulempe, og det kan også vendes til en fordel, for jeg vil sige, at vi aldrig har været så bevidste om vores egen DNA, som vi er nu, fordi vi er gået gennem en proces, hvor vi har kigget meget nøje på netop det.«

Og det uddyber hans underdirektør, Lotte Wamberg, ved at beskrive processen således: »Det var en udfordring at sikre vores design-DNA og de skills, som vi havde i København. Der var jo folk, som havde arbejdet over 40 år i produktionen i Danmark. Men vi har taget hvert enkelt produkt, der er blevet flyttet ud, og så har vi lavet tests, indtil vi var tilfredse med resultatet. Derudover har vi haft – og har stadig – danske instruktører ude for at lære de thailandske medarbejdere håndværket,« forklarer hun.

Og Mads Ryder understreger: »Det var enormt vigtigt, at den udvikling som Royal Copenhagens produkter har gennemgået i en dansk designtradition blev overleveret 100 procent til Thailand. Netop fordi vi stadig produktudvikler og designer i Danmark, så kan vi bevare den tydelige kvalitet og danskhed i produk-terne, og det har været vigtigt for os hele vejen, så det har fra dag et gennemsyret fabrikken herude.«

Ej øv, er det virkelig rigtig?

Da skribenten af denne artikel inden afgang til Bangkok fortalte venner og familie om turens baggrund; at Royal Copenhagen har flyttet den primære del af produktionen til Thailand, lød der ofte ærgelige kommentarer. ’Ej, øv, er det virkelig rigtigt?’ lød det i omtrent samme tonefald, som hvis man lige havde fortalt dem, at éns gamle hund var død.

Der er følelser i spil, når man roder med så traditionsrige produkter som for eksempel Royal Copenhagens musselmalede stel, og der var også følelser på spil for administrerende direktør, Mads Ryder, da han traf beslutningen. Alligevel har han ikke fortrudt ét sekund, for alternativet ville være værre, mener han.

»Jeg vil mene, at der var en ting, der ville være værre end at flytte produktionen ud. Det ville være, hvis virksomheden lukkede. Man kan da godt som forbruger begræde, at vi flytter ud, men det sker altså for stort set alle i branchen. Jeg ville være mere ked af det, hvis vi havde en væg med alle direktørernes billeder i Glostrup, og mit billede var det sidste i rækken, fordi jeg ikke turde tage de nødvendige skridt for at få Royal Copenhagen til at overleve.

Man må nok bare acceptere, at verden rent faktisk er blevet én verden nu og ikke længere bare er en stor gruppe lande.«Men han genkender også den ærgelige reaktion fra en runde fokusgrupper, som Royal Copenhagen gennemførte inden udflytningen for at få føling med, hvad forbrugerne mente om beslutningen.

»Jamen, først sagde de da helt sikkert: ’ej, dét var ærgeligt’. Men så reflekterede de også bagefter over, at Royal Copenhagen jo nok er en virksomhed, der er meget af hængig af håndværket og timelønnen, så der er mange penge at spare, og sådan er verden bare i dag.

Derefter stiller forbrugerne også en masse krav til en virksomhed som os, og det kræver virkelig, at vi tager vores ansvar herude alvorligt, samt at der er kvalitet i overleveringen fra Danmark, så kunderne føler sig sikre på, at de ikke pludselig får noget juks hjem i køkkenskabene,« siger Mads Ryder.Han forsikrer, at forbrugerne ikke vil kunne se på selve produkterne, at de bliver fremstillet i Thailand.

Tværtimod mener han, at flytningen kun vil komme de designelskende kunder til gode. »Hvis kunderne kommer til at kunne se det på nogen måde, så er det, at vi er blevet hurtigere til at reagere på nogle ting, og at vi får råd til at udvikle nye produkter meget hurtigere. Vi har nu en virksomhed, der er stærkere end nogensinde, og det ved vi, for vi har aldrig lavet så gode resultater, som vi gør i disse år. Blandt medarbejderne oplever vi en fantastisk entusiasme, for alle har været med helt nede og vende, så de ved, hvad vi er gået igennem og har oplevet den turn around, der er foretaget.«

Boligen var inviteret til Bangkok, Thailand, af Royal Copenhagen