Nyt liv i gamle flasker

Bettina Schori er glaskunstner med et grønt hjerte. Derfor laver hun sin kunst af genbrugsmaterialer og håber, hun kan inspirere folk til at se mulighederne i affald – uden at pege fingre.

Smeltede flasker Bettina Schori laver sodavandsflasker om til dekorative vaser ved at omsmelte dem til nye former. Vaserne koster 390 kr. pr. stk.
Læs mere
Fold sammen

På Vesterbrogade i København ligger Designer Zoo, som sælger interiør og brugskunst.

Fortsætter man ned gennem forretningen forbi hylderne af glas og keramik, går ud ad bagdøren og op ad en bagtrappe i gården, finder man indgangen til glaskunstneren Bettina Schoris værksted. Her har hun sine store koldglasovne og kassevis af materialer, der måske – måske ikke – en dag skal blive til kunst. For når Bettina Schori leger sig frem til sine kunstværker, sker det primært med genbrugsmaterialer.

»Jeg er selv en rigtig ’dårlig’ forbruger, jeg lever meget enkelt, køber sjældent ting, der er nye, og bruger få ressourcer. Så i mit arbejde er det også en spændende udfordring at bruge så få ressourcer som muligt,« siger Bettina Schori.

DA HUN STARTEDE på keramik- og glaslinjen på designskolen i Kolding, var det egentlig, fordi hun ville være keramiker. Men skolen fik også vist hende andre materialer, og nu er de foretrukne glas og metal, selv om der også er afstikkere til beton, træ og gummi. Bettina Schori forklarer, at hun gerne vil inspirere folk til at se på affald som en potentiel ressource – og ikke som noget, der bare skal destrueres. Hun opsøger skrotpladser for at lede efter gode materialer, som hun samler og sorterer i forskellige kasser med gamle colaflasker, ledninger og lampeskærme.

Hun er lidt af en samler, for det er jo aldrig til at vide, hvornår der dukker en idé op, hvor lige netop dét stykke affald kan komme til sin ret. Et af Bettina Schoris favoriteksempler er nogle fine blomsterlamper, der er kreeret ud af små gamle propeller fra ødelagte ventilatorer.

»Jeg kan godt lide at give tingene nyt liv. Der er en stor grad af genkendelighed i nogle af tingene, selv om folk ikke ser det lige med det samme,« fortæller Bettina Schori.

Det gælder også den glaslysekrone, der hænger i Bettina Schoris værksted. Det pastelblå sandblæste glas er i virkeligheden gamle ginger beersodavandsflasker, som er blevet hængt op i hendes ovn, til de var trukket helt ud af den oprindelige form og i stedet var aflange glasrør. Og det er svært ikke at komme til at smile, når man endelig forstår, hvordan de forskellige komponenter har set ud i deres helt almindelige form, før f.eks. en gammel tom ølflaske blev til mørkegrøn glaskunst.

»Jeg prøver virkelig at gå til grænsen og udfordre materialet – hvad kan egentlig lade sig gøre. Jeg arbejder ikke på den sikre måde – jeg risikerer gerne, at det går galt,« siger hun.

»Det handler meget om at se mulighederne – jeg kigger på proportioner og komponenter. Og nogle gange kan det bare ikke bruges sådan, som man håbede, men det giver alligevel en erfaring. Andre gange mangler jeg lige en bestemt del, og så laver jeg den selv,« fortæller Bettina Schori.

Hun kalder sin stil organisk, underfundig, fabulerende og historiefortællende. Historien er vigtig, og den kommer helt af sig selv, fortæller hun, når man arbejder med gamle materialer, der allerede har en indlejret historie i sig. Hun havde glasarmbånd med hjem fra en tur til Indien, som hun nu skal smelte om til en lille lysestage – måske.

DEN GRØNNE TANKEGANG blev plantet i Bettina Schori, måske allerede dengang hun voksede op på et landsted i Vestsjælland, og den går i dag igen i alt fra hendes genbrugsmøbler, genbrugstøj, cyklen til arbejde og i hendes genbrugskunst.

»Jeg har ikke lyst til at producere en masse nyt, når vi allerede har materialerne. Men jeg ønsker heller ikke at være belærende eller hellig. Jeg kan ikke bestemme, hvad andre skal. Her bliver det gjort på en humoristisk måde, som måske kan inspirere,« forklarer Bettina Schori.