Nissan giver X-Trail en omgang Qashqai

Den mellemstore SUV får nu en tur med samme pensel, som Nissan tidligere på året gav Qashqai – nyt frontdesign, mere udstyr og finere materialekvalitet

Kend den på grillen. Nissan X-Trail får nu samme V-motion-grill som Qashqai Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto PR

Falder talen på en SUV fra Nissan, så er det uundgåeligt at tænke på Qashqai. Den definerede allerede for 10 år siden, at en SUV kunne være prisbillig og samtidig byde på komfort og plads nok til at konkurrere med hatchbacks og stationcars, og den er siden solgt i mange tusinde eksemplarer alene i Danmark. Men der er også god grund til at tænke på den større X-Trail, når man tænker Nissan og SUV, for efter modelskiftet i 2014 er også den nu blevet meget populær i Danmark – med 1.133 eksemplarer solgt i Danmark i 2016. Her har Nissan et hjørne af markedet, hvor konkurrenterne endnu ikke er mødt talstærkt op: en mellemstor SUV med op til syv sæder til en fornuftig pris fra ikke meget over 300.000 kr.

Nissan har opnået succes med den mellemstore SUV i Danmark. Lave priser fra cirka 310.000 kr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto PR.

Med samme facelift-behandling som Qashqai fik i foråret, får den fornyet kraft til at møde de nye modeller Skoda Kodiaq, Peugeot 5008 og Volkswagen Tiguan Allspace: ny V Motion-grill med dyb udskæring, forbedrede LED-forlygter, kabine med nyt rat og bedre materialer - og i løbet af 2018 ProPilot-systemet, som overtager styring og kørsel på motorvejen. Mindre nyheder er Bose Premium-lydanlæg i topmodellen Tekna, varme i rattet og el-styret bagklap, som kan åbnes med en sparkebevægelse under kofangeren. DAB-radio er nu standard i alle X-Trail. Automatisk nødbremse med fodgængergenkendelse bliver sandsynligvis standard i de fleste udgaver.

Rattet er den største forandring i kabinen, men bag linjerne gemmer sig nu DAB-radio som standard og mere avanceret automatisk nødbremsesystem Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto PR.

Tidligere i år lancerede Nissan en 2-liters diesel med 177 hk som ny topversion, og den er som de to andre motorer fulgt uændrede over med faceliftet. En 1,6 diesel med 130 hk og en 1,6 benzin med 163 hk er de to andre valgmuligheder til X-Trail, men kun de to dieselmodeller kan vælges med firehjulstræk og/eller trinløs CVT-automatgearkasse. Den faceliftede X-Trail introduceres i Danmark til efteråret, mens den mindre SUV Qashqai er hos Nissan forhandlerne i august.