Når uperfekt bliver perfekt

Vi leder i stigende grad efter møbler med historie frem for at stræbe efter et hjem uden fejl. Det uperfekte i vores indretning er blevet et plusord – inspireret af den japanske filosofiske strømning Wabi sabi.

Japansk indretningsfilosofi hylder det uperfekte. Fold sammen
Læs mere

I mit kvarter er der gået sport i at frekventere containere med gammelt træ. Det handler ikke om, at hele indtægten går til at betale den dyre andel af, men om at folk gerne vil have fingre i aflagte gulvbrædder og paller, som efter en tur under høvl og sandpapir genopstår som altanmøbler og spiseborde.

Tænk på, hvor mange vesterbroere, der gennem 100 år har trampet rundt på netop disse gulve. Tove Ditlevsen, hvem ved? Møblerne ligner ikke noget, der har kostet 10.000 kroner hos en fancy indretningsbutik, men det gør ikke spor. Tværtimod. De synlige fejl er del af designet.

»Upcycling«, hvor materialer med en historie bliver til nye møbler, er populært som aldrig før. Samtidig er råt træ i højsædet, og de tider er forbi, hvor det i sig selv gav prestige at fylde sit hjem med syv ens designerstole og matchende kongeligt porcelæn. Nøjsomhed og autenticitet er det, vi søger lige nu.

Boligbloggere, designere og indretningsarkitekter har de seneste år skævet til Japan for at finde et begreb, som dækker vores forhold til design i 2010erne, og et af de ord, der går igen i flere sammenhænge, er »Wabi sabi-living«. Ikke at forveksle med den stærke pasta, der serveres til sushi, wasabi.

Wabi Sabi er en mere end 500 år gammel japansk filosofitradition, som løst oversat betyder »at finde skønheden i ødelagte eller gamle ting«.

Fejl og ikke mindst forgængelighed bliver her betragtet som en naturlig del af hjemmet, ja, endda som noget smukt og naturligt både i livet og i de fysiske objekter, vi omgiver os med. Det handler samtidig om at leve enkelt og nøjsomt, fortæller kunsthistoriker med speciale i japansk design og arkitektur Jeanne Rank Schelde.

»Wabi handler om at leve på en enkel måde for at frigøre sig fra det materielle, mens sabi handler om at ære og respektere den cykliske proces med liv, aldring og død. Derfor bruger man ofte materialer, som har tiden i sig, for eksempel ældre stykker træ.«

»Så Wabi sabi er en æstetisk tilgang forankret i zenbuddhismen, der betoner det foranderlige, det ydmyge og det naturlige,« fortæller Jeanne Rank Schelde, som mener, at vi lige nu er drevet af nogle af de samme tanker i den måde, vi bor og indretter os.

»Filosofi og æstetik er tæt forbundet i Japan. Man kan sige, at den måde japanere lever på, og den måde, de udtrykker sig på gennem kunst og design, er én og samme ting. Det fysiske, det emotionelle, det spirituelle og det intellektuelle går op i en højere enhed.«

»Lige nu ser vi en bevægelse i den vestlige verden, hvor vi bliver inspireret af den japanske tradition for at udtrykke idealer igennem design, og så vi kalder vi det for upcycling, bæredygtighed – eller Wabi sabi. Vi ser design, hvor man betoner det simple, de rustikke materialer og den melankoli og åndelighed, der ligger i det. Man kan sige, at det er den samme idé – at tingene ikke behøver være perfekte, men at de skal give mening.«

Når fejlene bliver essentielle for designet

I'MPERFECT (I AM PERFECT) MUG er 2. sorteringskrus, som i stedet for at blive kasseret er blevet til unika-produkter, hvor fejlen er en integreret del af designet. Projektet vandt for nylig en Danish Design Award. Fold sammen
Læs mere

Den tankegang ligger også bag brandet »I’MPERFECT«, som en række designere fra hele verden stiftede for nogle år siden. Målet var at gøre op med nul-fejlkulturen og med det store spild, der er ved masseproduktion. Det blev blandt andet til koppen »I’MPERFECT MUG«, som er 2. sorteringskrus, der bliver lavet om til unikke designprodukter.

Her bliver fejlen fremhævet som en del af designet. Den vildfarne plet, som i andre sammenhænge havde sendt koppen i containeren, bliver her skrevet ind i en kinesisk sætning. Eller den får en ring omkring sig, så den bliver endnu mere tydelig.

Jesper von Wieding, medstifter af firmaet 3X, arbejder med branding og identitet og har blandt andet været med til at skabe »I’MPERFECT«. Han mener, at Wabi sabi-begrebet indfanger tidsånden lige nu.

»Vi vil gerne forbruge, men vi ønsker, at der skal være mening med og omtanke bag vores forbrug. Vi søger mere og mere imod at finde noget, som er og føles virkeligt, og det er jo ofte det, som ikke er en gentagelse – en kop, der kun findes én af, en playliste, man selv har skabt, en samtale, som har betydet noget særligt.«

»Jeg tænker, at de tendenser vi ser i dag i for eksempel design, er vores intuitive og naturlige søgen efter at genfinde balancen,« siger Jesper von Wieding.

I’MPERFECT høstede for nylig en Danish Design Award for at brande et tankesæt på en klar og tydelig måde.

»Som mennesker befinder vi os i et spændingsfelt i vores konstante søgen efter det perfekte samtidig med, at vi alle konstant føler os uperfekte. Koppen er et eksempel på, at det uperfekte i virkeligheden ligeså godt kan betragtes som det, der er perfekt – det er hele pointen. Ligesom det er i Wabi sabi, hvor man både har den fysiske og den åndelige del med.«

Den japanske kunstart Kintsugi er et andet eksempel på Wabi sabi. Den går i al sin enkelhed ud på at reparere ødelagt keramik og porcelæn. Ikke på måden, hvor en transparent lim forsøger at skjule bruddet så godt som muligt – i Kintsugi blander man pulveriseret guld, sølv eller platin og lapper potteskårene sammen med blandingen, som gør det ganske tydeligt, at her er tale om en ældre sag, der har været lidt af hvert igennem.

En metode, flere pottemagere er begyndt at bruge.

»Som i mange andre japanske sammenhænge, er en ting ikke blot en ting. Den er led i en større filosofisk tilgang til livet og det materielle. Her er det en ekstra måde at æstetisere bruddet,« siger Jeanne Rank Schelde.

»Der findes falsk patineret, og så er der det gamle. Og det kan kunderne godt kende forskel på«

Indretningsdesigner Janne Baun Lützhøft bruger ofte elementer fra Wabi sabi. Her fra hendes blog Frirum - originalindretning.blogspot.dk Fold sammen
Læs mere

Fra en hal på Amager har virksomheden Genbyg i 19 år solgt genbrugsmaterialer, og de seneste år er interessen steget. Her går kunderne især efter gamle gulvbrædder og pallerammer med masser af patina. Eller stålplader, som Genbyg valser ud.

»Der findes falsk patineret, og så er der det gamle. Og det kan kunderne godt kende forskel på. De går i langt højere grad efter det gamle, det ægte. Jeg har boet i kollektiv som ung, hvor vi også byggede borde af gamle gulvplanker, så jeg tror altid, det har været der, men lige nu er der virkelig stort fokus på genbrugsmaterialer,« siger indehaver af Genbyg, Jesper Holmberg.

De seneste fire år har firmaet desuden haft designere og arkitekter tilknyttet »Genbyg design«, hvor de selv designer møbler ud af genbrug. Det kan være døre, paller, hospitalsudstyr eller sågar bildæk, der genopstår som en bogreol, en væg, et bord eller en liggestol. Fælles for alle møblerne er, at materialerne har været brugt i en anden sammenhæng, og at der hører en historie med.

»Folk interesserer sig meget for historien bag, så vi sørger for at tage billeder af processen – vi har for eksempel brugt nogle materialer fra Rigshospitalet og Storebæltsfærgen. Så får man en pamflet med, der viser, hvor de oprindeligt befandt sig.«

Indretningsarkitekt og ejer af firmaet og bloggen Frirum, Janne Baun Lützhøft, er en af dem, der bruger begrebet Wabi sabi aktivt, når hun hjælper med at indrette andres hjem. Hun møder mange, som forsøger at skabe hjem med få, men særlige møbler.

Naturen er inviteret inden for. Fra bloggen Frirum. Fold sammen
Læs mere

»De strømninger omkring indretning, som handler om at bo småt, at rydde op og få naturen ind boligen, har klare referencer til Wabi sabi. Men i virkeligheden har Norden meget af det samme – vores designtradition er også meget ærlig, og vi går mere og mere i retning af, at det er okay at vise de rå materialer.«

»Når vi vender blikket mod Japan for at få den erkendelse, kan det være fordi, at den japanske filosofi får os til at tænke på det, vi savner, det vi mangler, det vi har mistet. Altså den her nærhed til det naturlige,« siger Janne Baun Lützhøft.

Wabi sabi handler med andre ord ikke om at proppe sit hjem med loppefund og diverse arvegenstande. Hvis man vil gå Wabi sabi-vejen, skal der først ryddes op – for at give plads til de ting, der virkelig betyder noget.

Det skal heller ikke forveksles med Shabby chic, som var stort i 1990erne med et afskallet look, man som regel selv havde skabt på nye møbler, hjemmelavede ornamenter eller andre indslag, som skulle give fornemmelsen af engelsk landstil. Men hvad er det så?

Nogle vil nok tænke, at der er tale om »Feng Shui version 2«. Hvem kender ikke nogen, der pludselig så lyset i 1990erne og vendte boligen på hovedet, rev vægge ned, flyttede sengen til det andet hjørne af rummet og brugte særlige farver for at sikre de rigtige energier? Det er ikke tilfældet med Wabi sabi, understreger Janne Baun Lützhøft.

»Jeg ser ikke Wabi sabi som en indretningsreligion med bestemte regler, men som et skønhedsbegreb, der handler om at sætte pris på, at ting forfalder, og at man gerne må kunne se fejl. Det handler også om at bo enkelt og give plads til det, som betyder noget særligt.«

»Min erfaring er, at når man fokuserer på de enkle og unikke ting, begynder man automatisk at sortere andet fra. På den måde bliver det også en psykologisk proces,« siger Janne Baun Lützhøft, der fremhæver kendetegn som mange rå overflader, plaider, borde med synlige samlinger og møbler, der er mærket af tidens tand, som særligt skønne i den sammenhæng.

Det er ikke kun til indretning, men en livsstil...

Wabisabi på japansk. Fold sammen
Læs mere

Især i USA er Wabi sabi-living i vælten. Allerede for 20 år siden skrev den amerikanske arkitekt og designer Leonard Koren »Wabi-Sabi For Artists, Designers, Poets & Philosophers« – udgivet på forlaget Imperfect Publishing.

I bogen, som er solgt i flere end 100.000 eksemplarer og for nylig genudgivet i en opdateret version, beskriver han Wabi sabi som skønheden i det, der er ufuldkomment, ufuldstændigt, ikke-permanent og ukonventionelt. I yderste konsekvens handler det om at stoppe vores jagt på succes, velstand, status, magt og luksus – hvilket i dag blandt andet slår igennem med bevægelser som micro-living, vores interesse for det rustikke, genbrug og træ.

Leonard Korens navn bliver tit forvekslet med den canadiske digter og sanger Leonard Cohen, og det er måske ikke helt tilfældigt. Sidstnævntes sang Anthem bliver ofte citeret, når talen falder på Wabi sabi. Omkvædet lyder: »Ring the bell that still can ring. Forget your perfect offering. There’s a crack, a crack in everything. That’s how the light gets in.«

Som bloggeren Oliver Burkeman, The Guardian, udtrykker det: »Her (i sangen, red.) handler det ikke om at acceptere det uperfekte, som utallige livsstilsgururer forsøger at lære os. Her er det uperfekte selve pointen«.

Sangen handler næppe om vaser og bordplader, og det er lige præcis det, der tiltrækker mange. Vi vil gerne finde et begreb, som dækker en hel vifte af aspekter i livet, og Wabi sabi kan bruges til at beskrive alt fra mad, kunst og mode til design. Og indstilling til livet.

»Det er både en livsstil og en holdning til æstetikken i vores omgivelser. Brugt i en dansk kontekst er det Østens oprindelige enkle livsstil og filosofi kombineret med nordisk rustik enkelhed og ærlighed. Det er dybere end blot indretning – og det er det, der er spændende,« siger Janne Baun Lützhøft, som tror, at vi kommer til at se endnu mere til det rå, det simple og det personlige de kommende år.

Selv Ikea, der på mange måder står i kontrast til Wabi sabi, da masseproduktion er en del af konceptet, skæver i en af sine seneste reklame »Plads til livet« til det uperfekte som det naturlige udgangspunkt:

»Det handler om livet. Ikke det fejlfrie, men det ægte. Det liv, der leves i al sin perfekte uperfekthed.«

Den belgiske Wabi Sabi-guru

Axel Vervoordt er belgisk kunsthandler og indretningsdesigner og har i flere år beskæftiget sig med Wabi sabi. Foto: Jean-Pierre Gabriel. Fold sammen
Læs mere

Axel Vervoordt er indretningsdesigner i Belgien og bruger Wabi sabi i mange af sine opgaver. På sin kundeliste har han blandt andre Robert De Niro, Kanye West, Bill Gates, Sting og Calvin Klein. I bogen »Wabi Inspiration«, som udkom i 2011, skriver han – løst oversat – i sit forord:

»Det moderne hjem er ofte defineret af mode og kommercielle strategier. Men Wabi (sabi, red.) er ikke en stil, en mode eller en trend. Der er ingen hurtige regler, dogmer eller konventioner – udover at undgå prangende og iøjnefaldende objekter.«

»Den afgørende faktor er renhed og enkelhed fri fra rod og distraktioner, der forhindrer os i at finde indre fred. Det er en individuel måde at se og føle på. Wabi fejrer den smukke ufuldkommenhed og ufuldstændighed – kvaliteteter jeg værdsætter mere og mere i takt med, at jeg er kommet til at forstå deres betydning.«

Nogle vil sikkert kalde det en trend i sig selv, ligesom begrebet Wabi sabi bruges i flæng for tiden. Men ifølge Axel Vervoordt kan det japanske begreb, hvis det bruges i sin oprindelige betydning, føre til, at vi kommer til at se ikke kun boligen, men også »kunst, liv og universet fra en anden dimension«.

Hent inspiration i bogen »Wabi Inspiration« af belgiske Axel Vervoordt og den japanske arkitekt Tatsuro Miki. (Fotos: Laziz Hamani):