Når julelyset tændes på Fredensgade

Fredensgade er kendt som julevejen i Hinnerup tæt på Aarhus, der i snart 20 år har lyst sig til opmærksomhed fra nær og fjern. Her er juletraditionen blevet en organiseret affære. Og den skaber et helt særligt sammenhold.

Inge og Henrik Damsgaard, fra Fredensgade i Hinnerup, forbereder sig til Julen, som er noget ganske særligt på gaden. Foto: Bo Amstrup.
Læs mere
Fold sammen

Der ligger et 296 sider stort julekatalog på kommoden hos Jens Agerbo. Det er det første spor af jul på Fredensgade i Hinnerup ved Aarhus. Kataloget går fra oktober på runde i gaden, der er kendt for at forvandle sig til et lysshow hvert år i december.

»Jeg køber aldrig nyt, men supplerer bare op med det, jeg ved, der er gået i stykker,« siger Jens Agerbo, mens han bladrer kataloget målrettet igennem.

Han betegner ikke sig selv som den, der pynter mest op. Topscoreren må være Peter Schmidt i nummer 26, men så kommer han nok derefter. I år skal han have en ny sending af de firkantede lysnet til hækken.

Udover dem har han gran og lyskæder ved hver vindueskarm i familiens toplansvilla. Der er rødt lystema langs tagrenden, husgavlen og garagens skelet. En julemand med slæde og rensdyr på taget. Flere lysende træer. Og så er der selvfølgelig nissebyen i forhaven med små huse, en kirke og en vindmølle.

Mængden af lys og juleri er kun taget til siden dengang for snart 20 år siden, hvor de første kæder blev hængt op i Fredensgade. Det begyndte egentlig ved et ålegilde i slut-90erne, hvor fire par udfordrede hinanden. Den, der pyntede grimmest op til jul, blev kåret til »Årets Meyer«, og så kunne han ellers feje de andres indkørsler med kost og kasket.

Jens Agerbo og Peter Schmidt snød sig med, da de hørte om det. Egentlig mest for at overraske de andre, der ikke anede, at de havde opsnuset konkurrencen.

»Så var vi jo seks, og så begyndte folk at lægge mærke til det. Da vi ikke havde flere træer tilbage, rykkede vi op på husene. Og nu sidder vi i saksen. Vi kan ikke stoppe det igen. Alle tager deres familier med herned til jul, så det er jo ikke bare vores gade mere. Det er blevet hele byens julegade. Vi skal altså have blus på, før det bliver rigtig jul,« siger Jens Agerbo.

Pludselig tog konkurrencen en uventet drejning

Jens Agerbo droppede at gemme julepynten i kasser på loftet. Kasserne tog alt for meget af pladsen. Foto: Bo Amstrup. Fold sammen
Læs mere

Konkurrencen holdt kun et par år, og i begyndelsen var det bare naboerne i Fredensgade, der samlede sig 30. november klokken 20 for at tænde op for julen. Men pludselig stod en betjent og hans kone der. De havde hørt om seancen og ville gerne se med. Året efter var der måske 100.

Nu er de oppe i tusinder af tilskuere på premiereaftenen, mens 53.000 mennesker lagde vejen forbi i løbet af december sidste år. Det afslører den tæller, Jens Agerbo har monteret på sin postkasse – det er rekorden indtil nu, og det er også en væsentlig grund til, at Fredensgade er blevet ved med at pynte op.

»Gik det den forkerte vej, kunne det jo godt være, at vi droppede det. For det er jo ikke for os selv, vi gør det,« siger han.

Men det tyder ikke på, at det nogensinde bliver en realitet. Folk kommer fra hele landet, i busser og biler, og engang var der sågar en gæst helt fra Malaysia, som var stødt på historien om Fredensgade på Google og kiggede forbi, da han skulle besøge Aarhus.

»Der kommer så mange glade mennesker. Man kan se begejstringen både i børnenes og bedsteforældrenes øjne. Januar er faktisk så trist, fordi der lige pludselig ikke kommer nogen, og der bliver helt mørkt,« siger Jens Agerbo.

Han bruger cirka en uge hvert år på at gøre klar til jul – udenfor. Indendøre har familien nok mindre julepynt end de fleste.

»Det orker vi ikke,« siger han, og han skal også hanke op i sig selv hvert år, inden det hele går løs.

»Jeg kunne da godt nogle gange ønske, at vi bare kunne gå herned og kigge på, i stedet for alt det der pynten op. Det tager tid, og det er jo ikke altid, at vi har tiden. Men det er det værd alligevel,« siger han.

Fredensgade for fællesskabet

Inge Damsgaard går efter »nysselig« juleudsmykning. Derfor holder hun sig til hvide lyskæder, stearinlys og dekorationer som cyklen, der er bundet ind i mos. Foto: Bo Amstrup. Fold sammen
Læs mere

Inge Damsgaard nede på hjørnet af Fredensgade føler allerede, at hun er ved at have travlt sidst i oktober – for hun skal have samlet mos og støbt betongaver, som skal pyntes, for slet ikke at tale om den gamle, svenske cykel med vædderstyr, der skal vikles ind i mos.

»Jeg sagde sidste år, at jeg simpelthen ikke gad lave den cykel klar igen i år. Men så sagde mine voksne sønner: »Mor, det kan du simpelthen ikke lade være med. Det er vores vartegn«. Og det er rigtigt. Folk spørger så tit: »Jamen, er det ikke jer med cyklen?« Og så får man lyst til at bruge en weekend på den,« griner hun.

For det giver et sammenhold i gaden, som ikke kun gælder i december. Inge Damsgaard har udstyret alle med en kalender over hinandens fødselsdage, og Fredensgade stiller troligt træflag ud på fortovet, hver gang en vejbo fylder år. Derudover har de sommerfester, som altid møder stor opbakning. Der er æbleskiver og gløgg i »Rottehullet« hos Palle og Kirsten, når lysene er blevet tændt, og »Lysets kvinder« har også fået deres egen julefrokost.

»Vi har da nok et fællesskab, der er lidt ud over det sædvanlige, og det er bestemt på grund af de lys. Vi kender jo alle hinanden på fornavn. Selv de nye, der flytter ind,« siger Jens Agerbo.

De juleglade i Fredensgade gør også, hvad de kan for at udrydde vejens sorte huller. For år tilbage fik nytilflyttere en lyskæde i indflyttergave. Nu bliver de skrevet på indkøbs-listen i stedet for. Der er dog nogle, der ikke vil være med. Og det accepterer man. Men »et sort hus pynter jo altså ikke,« som Jens Agerbo siger.

Tage og Anne Bundgaard fik også en særlig velkomst, da de flyttede ind i nr. 30 sidste år i november. Anne havde ellers svoret, at hun aldrig ville flytte til Fredensgade på grund af det »lyshalløj«, selv om det er en af Hinnerups bedste adresser.

»Men vi købte så huset alligevel og tænkte, at vi måtte leve med lyset. Og nu er selv hun faktisk kommet til at holde af det,« fortæller Tage Bundgaard. I en sådan grad, at havearkitekten blev bedt om at indtænke et par træer, man kunne hænge lys på.

»Man bliver nødt til at udbygge lidt. Når man nu er flyttet ned i gaden, så er det også vigtigt, at man er med i det,« siger Tage Bundgaard, der dog ikke tænker, at lyspynten skal gå »amok« i Fredensgade 30. I hvert fald ikke »sådan lige«.

Det er et stort tilløbsstykke da landets mest julede gade, Fredensgade i Hinnerup, lørdag d. 30 november 2013 tænder alle lysene. Foto: Bo Amstrup. Fold sammen
Læs mere