Når haven ligger i skygge

Nabostrid kan skyldes mange ting. En af de svære problematikker er høje træer, som skygger for lyset og den eftertragtede aftensol.

Uanset årsagen til en konflikt er det ikke rart at være på kant med sin nabo. Det trækker på energien dagligt at blive konfronteret med sine irritationsmomenter. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når man køber et hus, tænker man sjældent på, at haven efter en lang årrække måske ikke længere har de samme forudsætninger for hverken udeliv eller planternes vækst. Og uanset om man selv er god til at beskære og holde meterhøje træer i ave, så er det ikke sikkert, at ens nabo har samme gode vaner eller er enig i, at et højt træ kan være til gene for andre. Hvis ikke du og din nabo kan blive enige om, hvorvidt et træ bør fældes eller ej, kan det risikere at udvikle sig til en reel nabokonflikt. Ud over problemet med skygge fra høje træer – og deraf følgende nedfaldne grene og blade – kan tvister om alt fra skellets placering, gøende hunde, hujende børn på trampolinen, fritgående katte, af brænding af haveaffald, tidspunkt for græsslåning eller brug af elektriske maskiner skabe irritation på den anden side af hækken.

Læs også: Når naboens hund larmer

Konstruktiv dialog

De Fleste kan heldigvis tale sig til rette, men hvis man ikke kan blive enige, vælger nogle at gå rettens vej. Men inden man når så langt ud, kan man kontakte en mediator, der er en ekspert i konfliktløsning. »Min rolle er at sætte rammen for to parter, som gerne vil mødes i en konstruktiv dialog. Parterne skal føle en tryghed i situationen, hvor jeg som mediator styrer processen,« siger Anne Kristine Mouritsen, landinspektør, ph.d. og mediator hos Bjørn Christiansen Landinspektører i Aarhus. Hun understreger, at forudsætningen for en vellykket mediation er, at begge parter er åbne og modtagelige – og kan bringes derhen, hvor de gerne vil prøve at se sagen fra modpartens side. For har man et problem med sin nabo, skal man være bevidst om, hvilken metode man vælger – kompromiset eller rettens vej. »Som mediator kan jeg kun opfordre til, at parterne tør stå frem og tage ansvar for deres konflikt frem for at gemme sig bag advokater, kommunale embedsfolk og landinspektører,« siger Anne Kristine Mouritsen, der i de fleste tilfælde oplever, at parterne kommer frem til en løsning, når de bliver sat sammen i de tre-fire timer, som en mediation varer. »Når parterne sætter sig i den andens sted, tør se sagen fra modpartens side – og tør gennemleve en konflikt, som også kan skabe en positiv udvikling, kan de også være venner bagefter,« siger Anne Kristine Mouritsen. Hvis uenigheden ender i en bitter retssag, hvor der bagefter er en vinder og en taber, så er sagen måske afgjort, men forholdet til naboen er ikke blevet mindre anstrengt.

Skygge og andre gener fra træer

Landskabsarkitekt Louise Berg, Lyngby-Taarbæk Kommune, oplever mange henvendelser fra borgere om problemer med skygge og andre gener fra træer. Er det ikke kommunens træer, må grundejerne henvises til at klare problemerne indbyrdes, evt. ved en retssag ved domstolene. »Mit råd er, at naboer skal sørge for at afpasse beplantningen i parcelhushaver efter parcellernes størrelse og omgivelserne. Det er alle bedst tjent med, og derved undgås alvorlige konflikter, som ret beset kun belaster et fremtidigt fredeligt forhold,« siger Louise Berg, der samtidig påpeger, at der ikke findes en lov, ej heller hegnsloven, der kan bruges til at få et træ fældet – og at en løsning på skyggeproblemer ofte kan opnås ved en beskæring af træet. »Opstår der uenighed om gener fra et træ, skal konflikten løses efter de almindelige, uskrevne naboretlige regler, som siger, at en grundejer ikke skal tåle gener fra naboejendommen, som væsentligt går ud over, hvad der er rimeligt for ejendommens beliggenhed, og som grundejeren må være forberedt på,« uddyber Louise Berg. Overstiger generne det rimelige, skal genen nedbringes til den naboretlige ’tålegrænse,’ som er en konkret vurdering i den enkelte sag.

Misinformation

Der er i de senere år sket en betydelig udvikling i retspraksis på området, hvilket betyder, at en grundejer i dag har mulighed for at sætte sig ind i reglerne, så vedkommende selv kan vurdere, hvad der kan opnås ved en retssag. »Udviklingen er tilsyneladende ikke almindelig kendt, og reglerne gengives derfor desværre ofte forkert,« siger Bendt Berg, forhenværende advokat med speciale i naboret, der står bag sitet hegnsloven.dk. Han oplever, at forkerte oplysninger i høj grad bidrager til at skærpe nabokonflikter mellem grundejere og henviser til en samlet beskrivelse af retspraksis på området, som i dag findes i den nyeste udgave af Hegnsloven. »Har man som grundejer sat sig ind i reglerne, kan man bedre vurdere mulighederne for at få gjort noget ved generne, « forklarer Bendt Berg, der mener, at retssager ofte har været nødvendige, fordi træejeren har været misinformeret og derfor stædigt har nægtet at gøre noget ved problemet. »Tilsvarende betyder det, at man i dag som advokat for en grundejer kan forklare træejeren om retspraksis og derved undgå retssager. Uden at jeg kan sætte tal på, vil jeg mene, at antallet af retssager om netop dette problem er faldende, da resultatet ofte kan forudses,« oplyser advokaten.

Sådan bevarer du en god relation:

Sørg for at være åben og imødekom- mende over for din nabo. ¦ Når I mødes, er det en god idé lige at veksle et par venlige ord. Inviter naboen over til en snak, hvor han selv kan opleve det eventuelle problem. Husk at holde dialogen konstruktiv, så I altid selv kan tale jer til rette. Tilbyd at dække eller dele omkost- ningerne ved beskæring/fældning – og tilbyd hjælp til at købe og plante nye buske eller planter.

Sådan kommer i tilbage på sporet:

Er du raget uklar med din nabo, kan I alliere jer med en mediator, som kan hjælpe med at løse konflikten. Hyrer du en mediator, kan han eller hun forsøge at mægle, så I kan komme frem til et kompromis og undgå at ende i retten. Et møde med en mediator varer ca. tre-fire timer og koster fra 6.000 kr. plus moms