Mormors yndlingsvase er tilbage

Den klassiske Lyngby-vase med de ikoniske riller fik noget af et comeback for nogle år siden, hvor de originale af slagsen pludselig gik til hidtil uhørt høje hammerslag og priser. Produktionen af vaserne kom i gang igen, og siden har man ikke behøvet gå på den store jagt eller punge ud med store summer for at få fat på designklassikeren. Lyngby Porcelæn lancerer nu endnu en version af den elskede vase, nemlig med blomstermotiver, som også blev lavet i Lyngby Porcelæns storhedstid. Og det er da også et motiv fra en original vase fra 1940erne, de nye vaser tager afsæt i, men fortolket ud fra en moderne mega-æstetik. Vasen med blomstertryk i hvidt, blankglaseret porcelæn findes i to størrelser, H15 cm og H20 cm. Vaser med blomstertryk fra Lyngby Porcelæn, 499,95-699,95 kr. Fold sammen
Læs mere