Lone Simonsen: »Tapetet er mit medium«

Tapet får et rum til at føles, som om man putter sig under et lunt tæppe. Det mener Lone Simonsen, som laver håndtrykte tapeter efter skabeloner.

Lone Simonsens tapeter har finurlige navne som Bønne, Bobler, Fusselanke, Porcelænsgris, Ko, Store Rød, Marmorblonde, Tåparade osv. Navnet Tåparade blev hun inspireret til under et besøg hos sin fodterapeut. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Tapet er ikke bare tapet – det kan også være skræddersyet kunst, som man vælger at dekorere sine vægge med. For tapetkunster Lone Simonsen er de lange baner papir hendes rette hylde – efter hun i en årrække har prøvet forskellige kreative håndværk.

»Det startede i tidernes morgen med, at jeg lavede scenografi, men da det begyndte at være kedeligt, gik jeg i gang med et projekt med væg-til-væg- og gulv-til-gulvmønstre,« siger Lone Simonsen, der hurtigt fandt ud af, at de afgrænsede størrelser papir ikke kunne tilfredsstille hendes behov for at udtrykke sig.

»Jeg vidste ikke, hvilken størrelse jeg ville have, men jeg ville i princippet bare gerne fylde et rum helt ud med mine mønstre,« siger Lone Simonsen. Hun forsøgte sig hos et galleri, som dog trak sig, da de alligevel fandt det for voldsomt at tapetsere et helt rum med et af hendes markante mønstre.

»Som kunstner vil jeg nok have svært ved at nå ud til publikum, hvis jeg ikke – som jeg har valgt at gøre det i dag – laver mit kunsthåndværk som tapet,« siger Lone Simonsen, der også har designet møbel- og beklædningsstoffer.

»Det virkede bare ikke – jeg kunne ikke udholde tanken om, at mine mønstre blev forvrænget, når møbelstoffet blev trukket ud over møblets form. Jeg vil gerne have, at det skal være foldet ud, så mønstrene også er foldet ud i sin helhed« siger Lone Simonsen.

SOM TAPETKUNSTNER VIL hun gerne skabe en historie, som tilskueren kan blive beriget af.

»Jeg kan godt lide at skabe særlige udtryk, hvor historien, visionen eller tanken taler til folk – at det ikke blot er en dekoration,« forklarer Lone Simonsen, der ser en klar tendens i, at folk i dag gerne vil have et individualiseret udtryk, også når det gælder vægudsmykning.

»Jeg fornemmer et behov for noget nærhed – i kontrast til de hvide vægge. Det er nok også en fordel, at jeg kan gå helt ned i størrelsesordnen på to ruller, hvorimod store tapetfirmaer ikke starter maskinerne op, før en stor kollektion på flere tusinde ruller kan afsættes,« siger Lone Simonsen.

Hun har bevist, at det kan lade sig gøre at være et enmandsfirma med håndlavede tapeter, hvor prototyperne udvikles ud fra et kunstnerisk behov for at udtrykke sig – og samtidig kan sælges i skræddersyede udgaver.

»Sommetider kan jeg godt savne at få noget feedback fra en boligstylist, som nok kan se nogle andre muligheder i tapeterne, end jeg selv kan,« siger Lone Simonsen, der bl.a. er inspireret af ting, hun oplever i hverdagen.

»For nylig fik jeg ordnet fødder hos en fodterapeut, der endte med at bestille noget tapet, som jeg har kaldt Tåparade og Fusselanke,« forklarer Lone Simonsen om hendes ofte pudsigt opståede indfald til at skabe tapetdesign.

»Jeg kan godt lide den intensitet, som tapet kan give et rum. Farverne er højpigmenterede, og det såkaldte nonwoven papir er fremstillet uden brug af PVC, da jeg gerne vil tage hensyn til miljøet i produktionen på Danmarks mindste tapetfabrik,« siger Lone Simonsen, der gerne vil formidle et budskab og en stemning med sine tapeter, som hun skaber ud fra devisen om at »keep it simple«.

»Mine tapeter er på en måde et slags medium for min kunstneriske udtryksform – nogle har kaldt det serigrafi på ruller, hvilket jeg godt kan tilslutte mig,« siger Lone Simonsen, der glæder sig over at kunne viderebringe et gammelt håndværk i en moderne kontekst.