Leverum i trætoppene

Smykkeekspert Pernille Møbjerg har vendt op og ned på en arkitekttegnet funkisvilla fra 1966 og skabt et lyst, personligt og gennemtænkt hjem med plads til børn og gæster.

Træ er et gennemgående materiale i hele boligen, og træet med den grålige behandling fandt parret frem til sammen med køkkensnedkeren. Den grålige tone gør, at træet ser lidt gammelt ud, og den sikrer, at det ikke bliver gulligt med årene. Den tykke, hvide marmorbordplade er både praktisk og smuk. I køkkenet står »husets vigtigste element«, kaffemaskinen fra Nuova Simonelli, der sikrer god kaffe fra morgenstunden. Barbordet er bygget sammen med køkkenet, og her sidder børnene og laver lektier, mens de voksne laver mad. Barstolene er fundet i IKEA og har fået nyt betræk, for det var de mest behagelige, Pernille Møbjerg kunne finde. Fotos: Frederikke Heiberg Fold sammen
Læs mere